Sisse Fisker
Selvudvikling

Sisse Fisker blev årets SØNDAGs-kvinde 2017

18. januar 2018
af Rikke Hast
Foto: Pernille Magaard Bøgh
Sisse Fisker blev både overrasket og glad for kåringen som årets SØNDAGs-kvinde 2017. Læs, hvordan vi overraskede Sisse, og hvad hun siger til sin nye titel.

Årets SØNDAGs-kvinde 2017 blev Sisse Fisker

-Ahjjj, hvor vildt. Det er jeg bare så glad for og stolt over..!

Sisse Fisker var glædeligt overrasket, da journalist Rikke Hast forleden kunne fortælle hende, at SØNDAG’s læsere med et overvældende antal stemmer havde valgt at kåre hende som årets SØNDAGskvinde 2017 blandt alle de mange skønne kvinder, der har været på SØNDAGs forside i årets løb.

-Tænk sig, at jeg er blevet valgt blandt så mange helt fantastiske kvinder. Det er da en kæmpe anerkendelse, at SØNDAGs læsere har tænkt, at Sisse og dermed også SMIL har fortjent det her. Det giver motivation både for mig og for os alle på kontoret.

Den populære studievært har i det forgange år haft travlt med sit arbejde med hjertebarnet den velgørende forening SMILfonden, som hun stiftede i 2014. I begyndelsen bestod foreningens arbejde hovedsageligt af at arrangere fester for syge børn og deres pårørende på landets hospitaler. I dag har det udviklet sig til en lang række andre arrangementer og gøremål bl.a. at komme ud med julekalendere og julegaver til de indlagte børn.

– Langt de fleste kender jo til at have syge børn og ved, hvad det betyder for en familie. Efter jeg besluttede mig for at give SMILfonden al min tid, så har det bare grebet om sig. Der er flere og flere familier og også sygehuse, som har haft fat i os og sagt: Hey…kan I ikke også skabe noget her.

LÆS OGSÅ: Sisse Fisker: Jeg er blevet skidegod til at sige nej

Privat har Sisse og familien overtaget deres nye hus i Virum, og er i fuld gang med at sætte i stand og pakke ud. Sisse er i det hele taget et sted i livet lige nu, hvor hun trives rigtig godt.

-Jeg er så glad for mit arbejde med SMIL, det giver god mening og derfor også god energi. Desuden er jeg begyndt at løbe igen, og det spiller med kroppen. Og det kan bare mærkes. Så her er travlt, men det er en god travlhed.

Se flere billeder fra besøget hos Sisse i galleriet herunder:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også