Divya Das
Selvudvikling

Divya Das: "Jeg har altid følt mig som den heldigste pige"

15. juli 2019
af Britta Bjerre
foto: Nellie Møberg
"Og vi har Divya Das med fra London". Sådan har det lydt mange gange i nyhedsudsendelserne igennem de seneste to år, hvor Divya Das har været TV2's udsendte i - ja, skal vi ikke bare sige: i Brexitland. Den 41-årige korrespondent er født og opvokset i Danmark som barn af indiske forældre. Og den baggrund har hun altid kun følt som en fordel.

Vi har mødt TV2-korrespondent Divya Das

Divya Das kommer til at "sidde i ruden", som de siger, nyhedsværterne selv, en del gange her i løbet af juli hjemme i studiet i Odense.

Sådan er det nemlig også at være TV2-korrespondent med base i London. Ind imellem er der lige nogle vagter som nyhedsvært, hun smutter hjem og overtager.

Det er snart to år siden, at den nu 41-årige Divya Das blev TV2's faste korrespondent, ikke bare med London, men hele Storbritannien som sit arbejdsområde. Og selv om hun dumpede ned lige midt i et land, som er splittet og "præget af udmattelse", som hun siger, og hermed mener hun "Brexit-udmattelse", er hun begejstret for sit arbejde.

- Jeg tror ikke, jeg kunne have ramt et mere interessant tidspunkt at være i Storbritannien på. At få lov at dække en så skelsættende begivenhed som Brexit er et kæmpeprivilegium, siger hun.

LÆS OGSÅ: DR's korrespondent Matilde Kimer: Hvis du får chancen, så grib den

Far fik stipendiat

Divya er født og opvokset i Danmark som barn af indiske forældre. Hendes far læste til ingeniør og fik et stipendiat, som gav ham mulighed for at komme ind på Kunstakademiet i København, hvor han færdiggjorde sine studier i byplanlægning. Han var en ung mand på 25 år, da han kom til Danmark i 1967.

– Det var planen, at han skulle tilbage og arbejde videre i Indien. Men så fik han arbejde. Og så har han ikke set sig tilbage siden. Min mor heller ikke. De var forlovede og besluttede at gifte sig i Danmark.

Den heldigste

Når man spørger, hvordan det har været at vokse op i Danmark som barn af indiske forældre, kommer hendes svar helt umiddelbart.

– Jeg har altid følt mig som den heldigste lille pige, fordi jeg har fået det bedste fra begge sider. Jeg har både fået det, mine forældre bragte med sig, og alt det, som Danmark byder på.

Divyas lille familie er den eneste gren af familien, der bor i Danmark.
- Til gengæld har jeg et hav af tanter og fætre og kusiner, der har slået sig ned alle mulige steder i verden. For at bevare kontakten har det været helt naturligt for os at rejse meget. Til Indien. Til USA. Jeg har også familie her i England, ikke så langt fra London faktisk.

– Tanken om at flytte til et andet land har altid været helt naturlig for mig. Min søster bor i Schweiz i dag. Vi er en familie, hvor man rykker sig. Og det gør mig enormt heldig, synes jeg. Jeg har aldrig følt, at jeg havde to typer bagager, jeg skulle bære rundt på. Aldrig.

LÆS OGSÅ: Vera Hildebrand: Den hjemvendte dansker

Første gang i mit liv

Divya har heller aldrig følt sig ”anderledes” på grund af sine indiske rødder, forklarer hun.

– Faktisk var det først, da jeg begyndte på Danmarks Radio i sin tid som vejrvært, at jeg mødte det dér ”Du er jo af anden etnisk herkomst...”. Det var en journalist, der skulle interviewe mig til et blad, der sagde det. Det var vitterligt første gang i mit liv, jeg blev konfronteret så direkte med det. Og det er jo ikke, fordi jeg ikke kan se det. Jeg kan jo bare kigge mig i spejlet. Men jeg har bare aldrig været i situationer, hvor det har været et issue. Heller ikke som barn.

Kæresten

Da Divya skiftede jobbet som nyhedsvært i Odense ud med korrespondentstillingen i London i september 2017, kendte hun London på forhånd.

– På det tidspunkt havde jeg allerede været i London i et halvt år. Kim var flyttet herover (kæresten Kim Bildsøe Lassen, som er DR’s korrespondent), og jeg havde lavet den aftale med min arbejdsplads, at jeg passede mine vagter i Odense, men når jeg havde fri, var jeg i London.

- Men så skete der jo alt muligt herovre hele tiden, og jeg blev ringet op i tide og utide og spurgt, ”om jeg ikke lige kunne...”. Og ja, det endte så med, at det gav god mening, at jeg begyndte som fast korrespondent.

Men hvilke overvejelser havde hun og kæresten i forhold til at være konkurrenter og bo på samme matrikel?

– Helt ærligt: Egentlig ikke nogen. Vi tænkte: Det finder vi da ud af. For os har det altså været helt uproblematisk.

– Vi sidder ikke og deler historier. Tværtimod arbejder vi helt uafhængigt af hinanden. Vi har gjort det rent praktisk, at Kim har kontor ét sted, og jeg har kontor et andet sted. På den måde holder vi også vores arbejde meget adskilt.

LÆS OGSÅ: Tidl. tv-vært, siden kunster Monica Ritterband: Solo, ikke single

Ikke den store planlægger

Hvordan fremtiden kommmer til at se ud, gør hun sig ikke så mange tanker om, siger hun ærligt.

– Jeg er ikke den store planlægger. Jeg har aldrig gjort mig i hverken femårs- eller tiårsplaner. Det gør jeg heller ikke her. Min kontrakt er skruet sammen på to års basis. Men jeg tror, jeg kommer til at blive her lidt længere. Der er ligesom noget, der stadigvæk er uafsluttet herovre ...

Travlt med at nyde

– Jeg kan heller ikke overskue nu, hvad jeg skal om fem år, forklarer hun videre:

- Jeg har alt for travlt med at nyde, hvor jeg er. Og det er ikke, fordi jeg ikke har ambitioner. Det har jeg masser af. Men jeg mener bare: Hvis man finder noget, som man synes er sjovt og spændende og udfordrende, skal man også turde lade sig forføre af det. Og lade det føre én derhen, hvor det nu engang fører hen. For mig handler livet meget om at være i det, man er i, i stedet for hele tiden at gå og stræbe efter noget andet eller sukke efter noget nyt.

LÆS OGSÅ: Stéphanie Surruge: "Jeg kan rejse mig op igen, hvis jeg vælter"

Divya Das helt kort

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også