Kvindernes kampdag søndag
Selvudvikling

15 inspirerende citater fra skønne SØNDAGs-kvinder

8. marts 2018
af redaktionen
Foto: Heidi Maxmiling, Nellie Møberg, Elona Sjøgren, Christina Hauschildt, Jeppe Michael Jensen, Kenneth Havgaard, Robin Skjoldborg, Kristian S. Krogh, Runolfur Gudbjørnsson, All Over Press,
På SØNDAG synes vi, det er fantastisk, når vi kvinder kan blive inspireret af hinanden til at se livet og dets udfordringer på en anderledes måde, end vi plejer. Vi har derfor udvalgt 15 stærke, inspirerende og livsbekræftende citater fra kvinder, vi har haft på forsiden af SØNDAG.

Der er ikke noget, som når vi kvinder kan åbne hinandens øjne for at se lykken, kærligheden, alderen og livet generelt på en lidt anden måde, end vi er vant til. Det er netop noget af det, vi elsker ved uge efter uge at have kvinder med noget på hjerte i SØNDAG. Her har vi udvalgt 15 kloge og inspirerende citater om livets op- og nedture fra nogle af de dejlige kvinder, vi har interviewet til bladet.

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-gunbritt.jpg

”Jeg synes i virkeligheden, at vi skal ranke ryggen og være stolte af den alder, vi har. Og i øvrigt glæde os over, at vi er nået at blive så gamle, som vi er. Tænk på, hvor mange der ikke får lov at nå så langt"

- Gun-Britt Zeller i SØNDAG nr. 24 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-lizette-risgaard.jpg

”Når vi taler ligestilling, synes jeg, det vigtigste er, at vi ikke tænker i et ”dem og os”, men i, at vi mænd og kvinder har en fælles sag”

- LO-forman Lizette Risgaard i SØNDAG nr. 01 2018

LÆS OGSÅ: Derfor fik vi Kvindernes Internationale Kampdag

https://imgix.femina.dk/soe1810-lis.jpg

"Man er snotdum, hvis man tror, at lykken er en tilstand, man går ind i. Lykken er en flig af noget, man lige mærker suset af"

- Lis Sørensen i SØNDAG nr. 11 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-hilda.jpg

”Nogle mennesker kan se sig sure på små ting hele tiden. Sådan nogle latterlige ting, der ikke burde fylde noget. Jeg tror ikke, at man bliver et gladere menneske af at brokke sig konstant. Tværtimod.”

- Hilda Heick i SØNDAG nr. 5 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-benedikte.jpg

”Man skal være opmærksom på hinanden og udvise nærvær. Det er så vigtigt i denne tid, hvor alting flakker. Jeg tror både på karmaloven og den kristne tanke om gavmildhed. Det at give uden at forvente at få noget igen. Livet er ikke en købmandsbutik, og i det store regnskab, så går det sgu nok op alligevel”

- Benedikte Hansen i SØNDAG nr. 8 2018

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-hella.jpg

”Ingen af os er perfekte. Nogle af os er for tykke eller for tynde, andre af os har dårlig ånde eller bor stadig hjemme hos vores mor og har en mærkelig kat. Vi skal lære vores børn at rumme alle mennesker, og vi skal gøre det selv”

- Hella Joof i SØNDAG nr. 49 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-charlotte-bircow.jpg

"Efter min sygdom har jeg formuleret en sætning, som for mig rummer essensen af, hvordan vi kan vælge at leve vores liv... Vi er jo ikke selv herrer over, hvad der sker for os her i livet – men vi kan vælge, hvordan vi forholder os til både den medgang og den modgang, vi møder"

- Charlotte Bircow i SØNDAG nr. 9 2017

LÆS OGSÅ: Kendte kvinder om ligestilling

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-puk.jpg

”Når begge ens forældre dør tidligt, min far blev 52, min mor nåede at blive lidt over 60, ved man, at alder er et privilegium. Så en 50-års fødselsdag fortjener en fanfare og en fest. Og jeg kan rigtig godt lide at være, hvor jeg er nu”.

- Puk Elgaard i SØNDAG nr. 7 2018

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-simi.jpg

”Jeg vil ikke være tvunget ind i et hamsterhjul, der bare kører og kører og kører. Det handler om prioriteringer. Og livet er simpelthen for kort til ikke at være tro imod sig selv. For som man siger i Mellemøsten: I morgen er ikke en garanti”

- Simi Jan i SØNDAG nr. 22 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810kd-pernille-hoejmark.jpg

”Det er i virkeligheden også det, jeg har lært af livet: At det går over. Man kommer ud på den anden side. Nemt er det fandeme ikke. Men hvem har også sagt, at det skulle være det?!”

- Pernille Højmark i SØNDAG nr. 27 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-anne-grethe.jpg

”Da jeg fyldte 50, skulle jeg lige synke fem kameler. Tanken strejfede mig: Nu er jeg en gammel kælling. Men der gik ikke længe, så tænkte jeg: Hallo, 50’erne er sgu da det nye ”sort”. Jeg tager lige 10 år mere med fuld knald på”

- Anne-Grethe Bjarup Riis i SØNDAG nr. 30 2017

LÆS OGSÅ: Har vi stadig noget at kæmpe for?

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-lotte.jpg

"Sig fra. Vær ikke et offer. Hvis man er kronisk syg, kan man nemt forfalde til at se sig selv som et offer. Men det bliver livet rimeligt dødssygt af. Jeg er i hvert fald ikke noget offer. Og det har jeg heller ikke tænkt mig at blive!"

- Lotte Heise i SØNDAG nr. 32 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-nukaka.jpg

”Jeg arbejder meget på at lære at elske mig selv, det kræver øvelse, når man har ”glemt” at mærke efter sine egne behov i mange år. Jeg har kæmpet med mindreværd, indtil jeg fandt ud af, at jeg ikke skal pynte på noget, men lære at rumme og holde af alle de sider, jeg har. Det er der, helingen er. Man kan ikke blive ved med at hælde fra et tomt bæger uden at smadre sig selv”

- Nukaka Coster-Waldau i SØNDAG nr. 35 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-ellen.jpg

”Jeg har levet et helt liv, 50 år, med usikkerhed og overpræstation. Selvfølgelig kan jeg ikke det samme som før. Det kan vi da ikke, og hvad er det også for noget, hvis vi lader som om og ikke tør sige, at vi er trætte. Mere trætte end før i hvert fald. Det er så ugenerøst over for hinanden – allermest over for os selv”

- Ellen Hillingsø i SØNDAG nr. 46 2017

https://imgix.femina.dk/soe1810-kd-vigga.jpg

"Måske netop fordi glæden og kærligheden har været så stor i mit liv, kan jeg ikke mærke dødsangst. Der sker ikke noget ved at stille træskoene i morgen. Jeg har godt nok ikke lyst til det, men jeg ville ikke synes, at det var urimeligt"

- Vigga Bro i SØNDAG nr. 48 2017

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også