Prydløg
Stil

Prydløg

24. marts 2017
af Dorthe Liljensøe
Foto: Jytte Borch, Hanne Gabel Christensen m.fl.
Prydløg, Allium, er utroligt dekorative, når de står med deres skærme eller kuglerunde hoveder og blomstrer gennem sommeren.

Prydløg - en pryd og fryd i haven

Nogle af de flotteste og mest markante planter, der blomstrer i haven i juni-juli, er prydløg. Store kugleformede blomsterhoveder på lange, slanke stængler. Prydløg tiltrækker et væld af insekter, lige fra de mindre synlige til humlebier og sommerfugle og er på den måde med til at skabe masser af liv i haven. Der findes et hav af forskellige prydløg, og selv porrer kan bruges, så er der overvintrende porrer tilbage i køkkenhaven, kan de flyttes hen i staudebedet og fremover vokse som blomstrende planter. Nogle Allium købes som løg i poser i efteråret, andre kan købes som stauder i potter året rundt på planteskolen.Prydløg er eventyrlige vækster. Nogle har blomsterhoveder så store som fodbolde, andre ser ud, som om de bærer paryk. Prøv et par spændende prydløg og nyd deres effekt i haven. Du kan se nogle af de mest populære prydløg i galleriet herunder:

Prydløg inde og ude

Der findes mange forskellige slags prydløg, men desværre er de ikke så kendte herhjemme. Nogle er velegnede til stenbedet og det alpine bed, andre er flotte i staudebedet. De fleste er fine afskæringsplanter og pynter gevaldigt i stuens vaser, selv om de fleste nok vil undgå dem, der lugter for meget af løg - som f.eks. den vildtvoksende, hvide ramsløg, der kan lugtes på lang afstand selv i det fri. Mange prydløg egner sig også til tørring. Ærteblomster er ligesom prydløg velegende til buketter og er er nemme at dyrke i krukker og bede Prydløg er gode sammen med lave eller sene stauder. På den måde er der plads til planter i to etager og dermed blomstring i to perioder på det samme areal. Desuden ser man ikke de let kedelige grønne blade, der står tilbage, når prydløgene er afblomstrede.

Purløg er også prydløg

Prydløg hører til Allium-slægten, også kaldet løg-slægten, som omfatter ikke blot prydløg, men også porrer samt alle vores spiseløg og purløg. Prydløg er som andre løgvækster ikke særlig krævende med hensyn til jord og gødning, men de trives bedst på en let kalkholdig jord i fuld sol. Løgene lægges i efteråret og dækkes af et lag jord svarende til to gange deres egen højde. Ofte formerer de sig voldsomt ved både sideløg og selvsåning. Og når de kommer til at stå for tæt, er det hensigtsmæssigt at omplante dem. Prøv et letter sommersuppe med agurk og ramsløg De opgravede løg skal helst udplantes igen med det samme. Men bortset fra en omplantning af og til kræver prydløg praktisk talt ingen pasning – og så er de fuldt hårdføre. Alle prydløg trives bedst på en solrig, varm vokseplads i en god, veldrænet jord, der ikke må være for tør i foråret. Hvis jorden er for fugtig om vinteren, kan løgene blive angrebet af skimmel og rådne i jorden.

Læs også