Bolig

Hvor tit bør du vaske?

12. august 2017
af Christina Bølling & Margrethe Vadmand
Foto: Panthermedia
Har du styr på, hvor tit dit håndklæde skal en tur i vaskemaskinen - eller hvornår drikkedunken indeholder mere end det rene vand? Læs med her og bliv klogere...

Sengetøjet:

1 gang om ugen

Selv hvis du sover alene, skal dit sengetøj skiftes en gang om ugen for at undgå at overføre bakterier, fedtaflejringer og andre urenheder fra dit pudebetræk til dit ansigt, når du sover. Din hud og dit hår efterlader nemlig olie og andet skidt på dit pudevår, og det kan føre til bumser, inflammation og irritation. Og selv om du ofte går i bad lige inden sengetid, skal du også vaske sengetøjet ugentligt for at undgå svamp og sygdomme, da shampoo og bodylotion også efterlader spor.

Badehåndklædet:

Når det har været brugt 3 gange
Mange tror, badehåndklædet er rent, fordi vi bruger det, når vi træder nyskrubbede ud af badet. Men nej, millioner af døde hudceller og andre partikler ophober sig i det, allerede når det har været brugt et par gange. Derfor er det også vigtigt at undgå at sprede bakterier og ikke dele badehåndklæde med andre.

Affaldsspanden:

Hver anden uge
Der er en god grund til, at du skal vaske hænder, hver gang du har båret skraldeposen ud, for den er sandsynligvis dækket af flere bakterier, end du kan forestille dig. Og ca. hver anden uge bør du vaske selve skraldespanden af med klorin.

Drikkedunken:

Efter hver gang
Undgå at bruge drikkedunk med pull-top, der skal åbnes med hånden, for den kan hurtigt sprede sved, snavs og bakterier til din mund. Brug i stedet en drikkedunk med skruelåg. Vandflasker skaber den perfekte grobund for bakterier, så du skal vaske dem i opvaskemaskinen ved høj varme efter hver gang.

Kilde: Artiklen bygger på udtalelse fra hudlæge Joel Schlessingers til Fitnessmagazine.com

Læs også