Advenstkranse
Bolig

9 smukke adventskranse, du selv kan lave

På søndag er det første søndag i advent, og for mange er det dermed tid til den første julehygge i hjemmet. Her får du ni adventskranse, som du selv kan lave.

Ni smukke adventskranse, du selv kan lave 

Den romantiske

Friske juleroser er smukke og romantiske – her er de placeret i en plastkrans med lys på plastspyd, der kan bruges år efter år. Tip: Spray dagligt med en vandforstøver, så blomsterne holder sig friske.

Det skal du bruge: En plastkrans, 23 cm, 200 kr. og fire plastspyd, 25 kr. pr. stk. fra Pernille Thiele Blomster, en oasisblok, 39,95 kr. fra Pan-
duro Hobby, to store buketter friske juleroser (Helleborus), fire hånddryppede laklys, 31 kr. pr. stk. fra Ester & Erik.

Sådan gør du: Læg oasis i plastkransen og gør oasissen våd. Stik plastspyddene ned i kransen og dekorer derefter kransen med de friske juleroser.

LÆS OGSÅ: Har du travlt? Her er fem adventskranse, som du kan lave i en fart

Den hurtige

Er du i tidsnød, kan du tage fire tekopper og sætte bedelys i – og vupti har du en sød "adventskrans". 

Det skal du bruge: Fire kopper – vi har brugt kopper til 269 kr.  fra Greengate, fire bedelys, 3,50 kr. pr. stk. fra Ib Laursen, rosmarinkviste fra supermarkedet, oasisblok, 39,95 kr. og elefanttråd, 50 stk. 49,95 kr. fra Panduro Hobby, røde bær og enebærkviste, fire små kogler, tre meter dekorativt bånd, Handler har et bredt udvalg af dekorationsbånd.

Sådan gør du: Læg oasisblokken i blød i vand. Når den er mættet, skæres den til, så den passer i kopperne. Lysene spiddes på opvarmet elefanttråd, ca. fem cm. Stik friske kviste af rosmarin og enebær samt røde bær omkring hvert lys og læg en kogle som dekoration. Bind sløjfer i hanken på kopperne.

Tip: Du kan dekorere en tændstikæske med et kønt stykke julepapir og et lille bundt kanelstænger og bånd, der matcher din adventskrans.

Den klassiske

Den klassiske grankrans har fået et moderne pift med sukkulenter.

Det skal du bruge: Halmkrans, 35 cm 39 kr., blomstertråd, 120 meter 59 kr. og elefanttråd, 50 stk. 49,95 kr. fra Panduro Hobby, frisk gran og eukalyptusblade, sukkulenter i flere str. fra nærmeste supermarked eller blomsterhandler, fire hånddyppede stearinlys, 31 kr. pr. stk. fra Ester & Erik, 2 x 5 meter dekorativt bånd fra Handler eller Panduro Hobby.

Sådan gør du: Bind gran og grønt omkring halmkransen med blomstertråd, klip 3 x 4 stk. elefanttråd, varm stykkerne og stik tre stk. op i hvert stearinlys. Tråd derefter de små sukkulenter med fint ståltråd og stik dem ned i kransen. Bind kønne bånd i sløjfer omkring hvert lys.

Tip: Brug en lyseslukker, når du slukker de levende lys. Det er sundere, og du slipper for de små, sorte usunde partikler.

LÆS OGSÅ: Hvilket juletræ skal du vælge?

Den brandsikre

Adventskransen, der kan bruges år efter år, har batteridrevne lys, der kan tændes et ad gangen.

Det skal du bruge: En koglekrans, 120 kr. fra House Doctor, fire batteridrevne juletræslys, fås i pakke med 10 stk. samt en remote, 249 kr. fra Sirius (eksklusive batterier), fire lysholdere, 10 stk. koster 45 kr., snespray 169,95 kr. og limpistol, 179 kr. fra Panduro Hobby, to meter kønt bånd fra f.eks. Handler.

Sådan gør du: Stik enebærkviste imellem koglerne og spray med snespray. Fastgør fire lysholdere i kransen med limpistol og sæt juletræslys i – hvert lys tændes og slukkes med den medfølgende remote. Bind dekorativt bånd omkring hvert lys.

Tip: Pynt evt. med papirkugler fra Nordstjerne.

Den nemme

Denne krans kan du lave ud fra, hvad du lige har i køkkenet .

Det skal du bruge: En kagedåse, pudemos, fire almindelige hvide stearinlys, tændstikæsker, julepapir. Båndet er fra Garden Shop og stearinlys fra Asp Holmblad, prikket kop og porcelænsske fra Greengate. Kagedåsen er privat.

Sådan gør du: I en gammel kagedåse har vi lagt en våd oasis og derefter pudemos ovenpå. Fire almindelige, hvide stearinlys med et sødt bånd omkring er stukket ned imellem mosset. De små æsker er tændstikæsker, som vi har pakket ind i lidt julepapir – hver æske gemmer på en overraskelse, én for hver adventssøndag.

LÆS OGSÅ: Pynt op til jul udenfor

Den anderlendes

Bliv inspireret af dit julebag med denne hyggelige pebernøddekrans. En dejlig duft af pebernødder og jul spredes, når kransen tændes. Når lysene er brændt ned, kan kransen hænges udenfor i et træ til glæde for fuglene.

Det skal du bruge: En lille halmkrans, 30 cm, limpistol, pebernødder, fire metalholdere, elefanttråd, bånd, fire stearinlys. Halmkrans, bånd og metalholdere er fra Panduro Hobby.

Sådan gør du: Lim pebernødder fast på halmkransen med en limpistol. Sæt hvert sterinlys ned i en metalholder, og stik fem cm elefanttråd igennem metalholderen – så lyset kan stå stabilt i kransen.  Bind sløjfer omkring hver lyseholder.

Den farvede

Sæt kulør på stuen med en krans i stærk pink og grøn-

Det skal du bruge: Ædelgran, enebær, tørrede hortensia, røde snebær, hibiscusfrøstande, nordmannsgran, nobilisgran (det holder længere end rødgran), halmkrans, fire bloklys, bånd.

Sådan gør du: Bind ædelgran og enebær, røde snebær, nordmannsgran og nobilisgran tæt omkring en halmkrans. Stik små limefarvede, tørrede hortensia ind i det grønne og lim hibiscusfrøstande imellem. Spid de store bloklys på tre styk elefanttråd á 5 cm og stik dem ned i kransen. Bind kønne bånd omkring hvert stearinlys.

LÆS OGSÅ: Kulturredaktøren anbefaler: 7 gode bøger, du kan ønske dig i julegave

Den spiselige

Lav en sjov og anderledes krans ud af guleguf.

Det skal du bruge: Styroporring, limpistol, hvide chokoladesnebolde fra Toms, hvide stearinlys på spyd.

Sådan gør du: Lim sneboldene fast omkring styroporring med limpistolen og stik lysene ned i kransen.  

Læs mere om:
jul