Nostalgi i indretningen af hjemmet
Bolig

5 gode idéer til at få nostalgi i boligen

17. juni 2017
Af Nadja Wehlitz, redigeret af Britt Endicott
foto: Pernille Enoch
Nostalgi i form af fine gamle ting kan give dit hjem personlighed, humor og hyggestemning. Vi giver dig 5 gode idéer til, hvordan du mikser dine nostalgiske fund med nyt.

Nostalgi og gamle fund er vejen at gå, hvis du drømmer om mere sjæl, charme og personlighed i din indretning. Og det er ikke så svært at få mormors porcelænsfugl, det blomstrede vattæppe fra marskandiseren og den gamle guldramme fra loppemarkedet til at passe ind, selv om resten af indretningen er moderne.

Nostalgi i farver og former

Tricket er at smutte enkelte gamle ting ind imellem de nye, men at have farver og former i tankerne samtidig. For eksempel passer ny keramik og gammelt porcelæn fint sammen hvis begge dele er i pastelfarver. Og blomstrede vattæpper klæder enkle, ensfarvede puder fint, så længe der er en farve, der går igen.

Vi giver dig her 5 tips til, hvordan du nemt kan mikse gammelt med nyt.

Læs også SØNDAGs 5 tips til altanen

Klik dig igennem galleriet herunder for at se de gode idéer.

Nostalgi i boligen

Læs også