Alt om Søndag

SØNDAGs bud på danske nationalretter

Den danske nationalret skal kåres, og otte danske regioner er hver især kommet med tre forskellige bud på den. Her er vores bud, og vores bedste traditionelle opskrifter

Det er blevet besluttet, at Danmark skal have en nationalret, og afstemningen er i fuld gang. 

Her på redaktionen er vi kommet med vores bud på, hvad nationalretten bør være, og i galleriet øverst har vi samlet SØNDAGs bedste opskrifter på de traditionelle, danske retter.

Stinne Bjerre, chefredaktør

Mit bud på nationalretten er pandestegt rødspætte (hel rødspætte, ikke filet, det er vigtigt) med nye kartofler og persillesovs – fordi det er en ret, der, hvis den er lavet ordentligt, smager af danske råvarer, når de er bedst. Det er for mig indbegrebet af fantastisk sommermad, som jeg elsker at spise – og lave ;-)

SØNDAG har udgivet en lækker kogebog med Vores Bedste Gæstemad. Den kan købes her

Britta Bjerre, journalist

Frikadeller! Jeg kan ikke råbe det højt nok. Gode, traditionelle ”deller” må da være vores danske nationalret. Frikadeller, som min bedstemor stod og vendte dem på panden, så jeg stadig kan huske både hendes bevægelser, duften, smagen og lykkefølelsen, selv om det er næsten 40 år siden, min bedstemor forlod denne verden. Frikadeller, som min selvstændige damefrisør-mor strøg ind i køkkenet efter  en lang dags mange vandondulationer og permanenter og hurtigt rørte sammen og fik til at smage himmelsk på ingen tid. Frikadeller, som jeg nu selv står og steger dem, oftest helt traditionelt, ind imellem med fuld speed på oregano- og hvidløgskrydderierne, og med min teenagedatter i venteposition ved siden af, klar til at få den første smagsprøve af ”mors dejlige deller”!

Randi Andersen, korrekturlæser

Nationalretten må være frikadeller. Uanset hvor mange lækkerier du laver, så kan alle altid knibe en frikadelle eller to ned.

Mangler du ideer til middagen? Få inspiration og lækre opskrifter her

Karen Munk Ebbesen, journalistpraktikant

Den danske nationalret må helt klart være flæskesteg med sprød svær, hvide kartofler og brun sovs. Dét er noget, jeg virkelig forbinder med Danmark, og noget af det jeg savner allermest, når jeg er ude at rejse, og jeg spiser det gerne året rundt. Desuden minder flæskestegen mig også om julen, og det er jo kun en bonus.             

Læs mere om: