https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/01/02/i-form-i-det-nye-aar/hold-nytaarsforsaet-stor.jpg
Træning og kost

Sådan kommer du i form i det nye år

8. januar 2013
af SØNDAGs SUndhedspanel
Foto Panthermedia
Vil du gerne bruge året på at komme i gang med at dyrke motion og komme i god form, så læs med her hvor du får gode råd så du kan nå dit mål

Nytårsforsætter viser sig, desværre, ikke altid at holde. De bliver ofte hurtigt glemt, og nogle allerede efter blot få uger inde i det nye år. Har du et mål om at det nye år skal være året hvor du begynder at motionere og kommer i form, så læs med her, hvor SØNDAGs sundhedsekspert Hanná Tómasdóttir, der er udannet osteopat og fysioterapeut, kommer med 10 råd, der kan hjælpe dig på vej.

1. Start med at skrive dit nytårsforsæt ned. Det, at du manifesterer det på et stykke papir, gør det mere virkeligt.

2. Hvis du gerne vil i god form igen, så tænk over, hvad du mener med god form, og hvordan du vil opnå det. Hvis du for eksempel vil blive stærkere, skal du træne din muskelstyrke.

LÆS MERE: Er du bange for at få store muskler, hvis du træner med tunge vægte? Få svaret på, hvorfor du sagtens kan løfte tunge vægte

3. Husk realistiske mål. Vil du blive mere tonet, få en bedre kropsholdning, skal du tabe dig, eller vil du blive stærkere, så du bedre kan klare de fysiske udfordringer i dagligdagen?

4. Du skal finde den træningsform, som bedst kan motivere dig, og som samtidigt selvfølgelig passer til dine mål og fysiske form og tager hensyn til eventuelle skavanker.

5. Sæt dig realistiske mål for den træningstid du kan afsætte hver uge. Hvis du har tid og overskud til at træne 2 gange om ugen, så start med det. Du kan altid udvide på senere tidspunkt.

6. Personlig træner? Hvis du savner inspiration træningsmæssigt, og hvis du ikke helt har styr på, hvordan du starter, er investering i personlig træning noget, du bør overveje. Det har desuden vist sig, at personlig træning kan give endnu bedre træningsresultater, end hvis du selv står for din egen træning.

7. Sæt dig nogle delmål, så selve processen, indtil du når dit endelige mål, bliver mere sjov og beløn dig samtidigt på vej i mål.

LÆS MERE: Få ti tips til en højere forbrænding. Få dem på soendag.dk

8. Husk at følge med i din udvikling fra start. Her kan en personlig træner være en stor hjælp, da han/hun kan hjælpe dig ved at lave diverse målinger, som for eksempel fedtprocent, som du kan følge op på undervejs mod dit endelige mål.

9. Sæt tid af i din kalender til din træning, ligesom du gør ved alle andre aftaler.

10. Husk, at træningen bliver endnu mere effektiv, hvis du også har styr på de gode kost- og drikkevaner, passer din søvn og forsøger at leve så stressfrit som muligt.

Læs også