https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/09/37/helle-dolleris/helle-dolleris-prim.jpg
Selvudvikling

Helle Dolleris: Jeg gider ikke snakke om Charlot og Charlotte

6. september 2013
af Redigeret af Trine Fisker
Foto Hanne Loop, All Over Press
På trods af en række forskellige rolle, så bliver Helle Dolleris stadig forbundet med sin rolle i tv-serien Charlot og Charlotte fra 1996

Skuespilleren Helle Dolleris blev i den grad set af danskerne, da hun sammen med Ellen Hillingsø cruisede hen over tv-skærmene i Ole Bornedals tv-serie Charlot og Charlotte tilbage i 1996.

Det var Helle Dolleris' gennembrud. Bare tre år efter hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Og siden har hun kunne tilføje en lang række roller til.

Men på trods af at hun har lavet meget andet Charlot og Charlotte, så blev Helle Dolleris også set så meget som den rolle, at hun her 17 år senere stadig huskes for den.

Også Kirsten Olesen bliver den dag i dag forbundet med sin rolle som Agnes i Matador. På søndag.dk fortæller hun, hvordan dét er

Jeg har affundet mig med at den hænger fast

At Helle Dolleris stadig bliver forbundet med Charlot og Charlotte undrer hende selv. For nogle år tilbage irriterede det hende ligefrem.

- Jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg gad ikke snakke om den serie. Det gider jeg sådan set heller ikke i dag. Men nu er jeg mere afslappet omkring det. Jeg har mere eller mindre affundet mig med, at det hænger fast, siger hun.

Jeg slipper nok aldrig af med den

Og det var ikke kun dengang i 1996, at danskerne så Charlot og Charlotte. Det fandt Helle Dolleris ud af, da hun mødte en fan.

- Forleden sad jeg ude i DR Byen og ventede på at skulle ind og lave et interview. Så kom en ung pige hen til mig. Jeg tror ikke, hun var mere end 20 år. Og så sagde hun helt glad: Må jeg trykke din hånd og fortalte, at hun faktisk lige var på vej over til nogle venner, som hun havde en klub sammen med, hvor de sad og så Charlot og Charlotte sammen, og at de syntes, den var vildt god, siger hun og fortsætter:

- Da tænkte jeg så: Okay, hvis den stadigvæk kører for dem, som er for unge til at være vokset op med den, men som selv har taget den op, så slipper jeg nok aldrig af med den, siger Helle Dolleris.

På søndag.dk fortæller Trine Pallesen, hvordan hun i takt med at hun bliver ældre oplever, at der er færre roller til hende og flere til de unge piger

Jeg er stolt af Charlot og Charlotte

Og det må være alderen, der ifølge Helle Dolleris gør, at hun kan være mere afslappet omkring den opmærksomhed der er omkring Charlot og Charlotte.

- At jeg kan se sådan på det nu, handler nok også om at blive ældre. Hvorfor ikke bare slappe af og være stolt af den? For det er jeg jo. Jeg er stadigvæk stolt af den og har en masse gode minder omkring den, siger hun.

Læs også