https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/08/35/maria-stenz/maria-stenz-portraet-stor.jpg
Selvudvikling

Maria Stenz: Min bedste alder var i 40’erne og 50’erne

27. august 2012
af Britta Bjerre
foto: Birger Storm, All Over Press
Kvinden bag dansktophittet ”Hvor er alle drømmene d drømte” ser tilbage på sine 72 år, og udpeger sin bedste alder

Hun har prøvet lidt af hvert i løbet af sit 72 år lange liv. Været gift to gange, fået to børn, uddannet sig til indretningsarkitekt, været feteret dansktopsangerinde, der stod bag "Hvor er alle drømmene, du drømte" og så har hun siddet som leder af det københavnske teater Teater ved Sorte Hest igennem 22 år - en stilling hun forlod 1. januar 2012.

Maria Stenz har mange oplevelser og erfaringer at se tilbage på, og derfor er det da også helt oplagt at lade hende svare på, hvad der er en kvindes bedste alder.

GALLERI: Under artiklen har vi samlet en masse billeder af Maria Stenz. Tilbage fra dansktop-dagene og frem til i dag.

- Da man fyldte 30, var man ved at dø over at blive så gammel. Til gengæld kan jeg ikke engang huske, hvordan jeg havde det med at fylde 40. Men når du spørger, hvad jeg synes er "en kvindes bedste alder", kan jeg svare dig helt præcist: Min bedste alder var, da jeg var mellem 40 og 50, siger Maria Stenz, da vi sidder ved køkkenbordet på 14. etage, hvor hun bor med sin mand gennem 30 år.

LÆS MERE: Vidste du at Maria Stenz faktisk blev dansktopstjerne ved et tilfælde. Læs hvordan det gik for sig lige her.

Derfra betyder alder ikke så meget

- Og derfra bliver det bare nemmere og nemmere at fylde år. Alder betyder ikke længere så meget. Det eneste, der betyder noget, er, hvordan man har det. Om man er rask og kan gå på sine ben, og at kroppen ikke gør for ondt. Og det gør min ikke, siger hun.

LÆS MERE: Maria Stenz fik i efteråret konstateret brystkræft, er blevet opereret og er i dag rask. Vil du vide mere om brystkræft, så læs med lige her.

Alligevel var det netop ved at kigge på fødselsattesten, at hun blev klar over, at tiden var inde til at lade teaterleder-stafetten gå videre til yngre kræfter. Og hun bedyrer, at det er uden vemod, hun nu kan stå i sin lejlighed og kigge lige ned på det teater, der har været hendes hjertebarn i så mange år.

Læs også