Aspargessuppe med citrus-skum
Mad

Aspargessuppe med citrus-skum

12. november 2021
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Aspargessuppe-opskriften her er let, luftig og frisk, hvilket gør den grønne suppe perfekt til forret. Servér aspargessuppen kold eller lun med brød, syrligt citrusskum og rejer for den perfekte forret til gæsterne!
4 personer

Aspargessuppe

  • 500 g friske grønne asparges
  • 2 forårsløg
  • 2 spsk. neutral olie
  • 1 dl tør hvidvin
  • 5 dl hønsekødbouillon (eller hønsekødssuppe fra frost, optøet og siet)
  • salt
  • 1 dl piskefløde
  • saft af ½ citron

Citrus-skum

  • ¾ dl piskefløde
  • 1½ spsk. cremefraiche 18 %
  • revet citronskal
  • 150-200 g små pillede rejer

Tilbehør

  • Brød
  • Dild til pynt

Opskrift – Sådan laver du aspargessuppe med citrus-skum

  1. Aspargessuppe: Knæk de træede ender af aspargesene (kog evt. enderne i 15 minutter, og brug kogevandet i din aspargessuppe). Skær resten i 4 cm lange stykker, og gem en håndfuld med hoveder til pynt.
  2. Svits asparges og løg i olien, uden at det tager farve. Steg det i 2 minutter. Kom vinen over, og lad det koge i 3-4 minutter ved kraftig varme.
  3. Bring bouillon eller din aspargessuppe i kog, og hæld det over. Lad det koge i 1-2 minutter, og tag gryden med aspargessuppe fra varmen.
  4. Blend din aspargessuppe i gryden med en blenderstav. Si den, eller lad trevlerne blive i, det er en smagssag. Kom fløden i. Lad din aspargessuppe køle helt af, hvis den skal serveres kold og smag til med salt og citronsaft.
  5. Citrus-skum: Pisk fløden til ikke helt stift skum. Vend cremefraiche og citronskal i.
  6. Tilbehør: Skær aspargeshovederne i meget tynde skiver på langs. Servér din aspargessuppe med en skefuld fløde, rejer, lidt asparges og dild.

Nem aspargessuppe til forret

Den luftige, lette aspargessuppe er en skøn forret, der imponerer med både farve og smag. Skal du have gæster til middag, er opskriften på suppe med asparges en god ret at servere, da den kan laves klar på forhånd og gerne serveres kold.

Prøv f.eks. den lækre suppe som forret til nytår – evt. med hvide asparges, når de grønne ikke er i sæson.

Grøn aspargessuppe

Denne opskrift på aspargessuppe laves med grønne asparges, som giver suppen en flot, grøn farve og frisk smag. du har måske også fået aspargessuppe med hvide asparges, som er en klassisk opskrift. Du kan sagtens lave en lækker suppe med både hvide og grønne asparges, men der er en smule forskel i både smag, konsistens og selvfølgelig farve. Vi er vilde med denne opskrift til forret, da suppen får et flot, forårsfriskt udtryk med de grønne nuancer fra asparges, forårsløg og dild.

Aspargessuppe med rejer

Suppen med asparges smager skønt, når den serveres med rejer eller andre skaldyr, som kammuslinger eller jomfruhummer. Hvis du vil spise aspargessuppe til hovedret, kan du også servere den med et stykke pocheret fisk. Så har du en let, frisk og sund aspargessuppe til aftensmad, som især er lækkert på en varm sommerdag.

Tips til opskriften

  • Du kan med fordel lave suppen dagen i forvejen og opbevare den på køl. Den smager nemlig også skønt, når den serveres kold.
  • Skal det være ekstra luksus, kan du selv bage et lækkert brød til retten, der sikrer, at alle sultne maver bliver fyldte. For eksempel et nemt grydebrød eller et lækkert focacciabrød.
  • Har du ikke adgang til friske asparges, kan du som nødløsning erstatte dem med asparges på glas eller dåse. Suppen bliver ikke lige så frisk i smagen som den oprindelige udgave, men den smager stadig formidabelt.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også