Et mix af farver
Pynt dine negle med forskellige farver. Brug enten to, tre eller 10 forskellige lakker, men du får det flotteste resultat, hvis farverne matcher hinanden. Sæt forskellige nude nuancer sammen eller de mere sprælske som orange, pink og rød.
Frække farver fra Nilens Jord til 100 kr. stk.
Køb dem her
Husk fødderne!
Nu skal fødderne snart frem i sandalerne, og flot ser det jo ud, hvis neglene både er velplejede og lakerede. Gør det selv med almindelig lak, eller gå til en autoriseret negletekniker, der bruger Shellac, så resultatet holder i 14 dage eller længere. Har du lyst til at pynte fødderne med nail art i alle mulige mønstre og farver, så kan du også få det lavet dér.
Sådan får du lakken til at holde
• Fil neglene i den ønskede form – det ser altid flottest ud, hvis neglene har samme længde.
• Læg et lag underlak, der både er et godt grundlag for den efterfølgende lak, og som beskytter mod misfarvninger.
• Kom to lag farvet lak på.
• Afslut med overlak, det får resultatet til at holde længere og giver den smukkeste glans.
CND Shellac holder i op til 14 dage og har holdbar glans. En behandling hos en autoriseret negletekniker koster 300-400 kr.