
For at få en smuk og naturlig glød bruger jeg altid et shineprodukt, inden jeg lægger foundation. Det giver spil i huden og gør, at man egentlig ikke behøver alverden ovenpå.
TIP En perlemorfarvet illuminator er genial at blande i din fugt. Brug ikke for meget – et enkelt pump er nok til at give dig den lækreste shine.
Max Factor Miracle Glow Pro-Illuminator, 119 kr.
Denne mirakelcreme bruges direkte på huden efter din fugtighedscreme, men inden din ønskede foundation. Her i sommertiden kan du faktisk nøjes med denne, hvis du ikke vil have for meget på.
Vita Liberata Beauty Blur, 290 kr.
PR
En stor trend inden for kategorien ”hud” lige nu er naturlighed. Du får effekten med en mineralpudder.
Jeg sværger til mineralmakeup, og for mig er Tromborgs pudder den bedste. Blender godt ind i huden og indeholder lysreflekterende partikler, som gør huden mere levende.
Tromborg Mineral Foundation, 360 kr.
PR
Contour og highlight kan have en flot effekt. Øv dig, så du får styr på farven og mængderne. Highlight skal ikke kunne ses hele tiden, men derimod være det, der giver ansigtet spil, når lyset rammer rigtigt. Brug ikke for meget. Vælg contour i en kold farve, da en alt for brun farve vil se rød og ”snavset” ud.
TIP Jeg tror, de fleste makeupartister har den her i tasken. Hoola fra Benefit har den helt perfekte contourfarve – hverken for varm eller for kold. Du skal øve dig i at lægge den, så du får den helt rigtige skyggeeffekt.
Benefit Hoola, 250 kr.
Denne highlighter har jeg altid i mit professionelle kit. Den har den smukkeste farve og er virkelig pigmenteret. Derfor skal den doseres med omhu.
Becca Shimmering Skin Perfector Pressed Opal, 315 kr.
PR
Huden på øjenlåget er fin og tynd, og jo ældre vi bliver, jo løsere bliver den også. For at skabe holdbar øjenskygge eller eyeliner, kan du lægge en primer på øjenlåget. Så undgår du, at din makeup skøjter for meget rundt i løbet af dagen.
TIP Denne primer fra Urban Decay er super dækkende og genial både alene og under øjenskygge eller eyeliner.
Urban Decay Eyeshadow Primer Potion, 165 kr.
MAC Cosmetics har et skønt produkt, der hedder Paint Pot. Det er en rigtig god base til øjenlåget inden øjenskygge og eyeliner. Den fås i mange farver, og du kan også sagtens bruge den alene.
MAC Cosmetics Paint Pot, 175 kr.
PR
En læbestift giver lige det sidste pift til en hverdagsmakeup. Bare husk, at det kræver øvelse at lægge den helt rigtigt. Og for at opnå et holdbart resultat skal du bruge lidt flere produkter og lidt mere tid.
TIP Har du mange linjer omkring munden, kan læbestiften komme til at løbe lidt fra dig i løbet af dagen. En primer kan hjælpe med at holde den på plads.
Gosh Copenhagen Fix It Lip Primer, 109 kr.
Skal læbestiften holde hele dagen og være rigtig dækkende, så skal du bruge en lipliner under læbestiften. På hele læben. Først tegner du altså læberne op med den ønskede farve, hvorefter læbestiften påføres ovenpå.
Nars Precision Lip Liner, 180 kr.
PR
For mange af os er mascaraen det produkt, vi nødigst vil undvære til hverdag. Sørg for at bruge en mascara med en børste, du arbejder godt med. Det er så forskelligt fra person til person. Lad første lag tørre lidt – men ikke helt – og påfør så ét lag mere. Fortsæt, til du har den volumen, du foretrækker.
Tip Hvis vipperne alligevel klumper sammen, når mascaraen påføres, så kan du med fordel bruge en tromle eller en kam til at rede dem ud.
Tromborg Mascara & Brow Brush, 140 kr.
Mascaraen her er en af dem, jeg altid bruger – både privat og professionelt. Jeg er glad for gummibørster, og denne er god til alle vipper, hvis du spørger mig.
L’Oréal Paris Volume Million Lashes So Couture, 139 kr.
PR
En fyldigt bryn er altid pænt, og rammer du plet på den, så behøver dit hverdagslook ikke meget andet. Brug kolde farver, så bliver brynet mest naturligt. Følg dit naturlige bryn i optegningen, og lad være med at gå over gevind. Husk også, at bryn er søskende, ikke tvillinger. De skal gerne ligne hinanden, men fra naturens side er de ikke altid helt ens.
TIP For at få hold på brynet hele dagen kan du bruge en brow-gel.
Gosh Copenhagen Defining Brow Gel, 79 kr.
Jeg er virkelig fan af det nye mærke It Cosmetics – specielt deres brynblyant. Den har den perfekte farve og er nem at bruge.
It Cosmetics Brow Power Universal Brow Pencil, 185 kr.
PR
LÆS OGSÅ: 6 ting, makeupartisten ville ønske, vi holdt op med at gøre