Olier hitter til hud-og hårpleje - læs hvorfor!
Skønhed

Arganolie, mandelolie, hybenfrøolie: Hvad kan olier gøre for vores hud?

14. november 2016
af Lindi Winkel
Olier er alle vegne lige nu, men er olierne virkelig så vidunderlige – og hvilke duer til hvad?

Derfor virker arganoile og andre olier til hudpleje

Uden fedtstoffer ville huden stå på vid gab for bakterier og kemi, og de naturlige vandreserver ville fordampe. Huden ville tørre ud. Fedtstoffer, eller lipider, er for hudens celler i overhuden, hvad mørtel er for mursten. Det holder det hele sammen. Og her kommer olierne ind i billedet.

Krops- og ansigtsolier er, i modsætning til for eksempel babyolie, vegetabilske, og de bedste er lavet på koldpresset, økologisk olie. Disse olier kan trænge ind i huden via kroppens egne lipider, fordi de to stoffer minder om hinanden, og derfor tilstopper planteolier heller ikke hudens porrer.

Læs også: 18 olier og dufte, der påvirker dit humør

Derfor virker fx argan oile i håret

På samme måde kan olier optages gennem hårets kanaler. Det er lidt af en win-win, for de rene olier tolereres som regel uden allergiproblemer, de behøver ikke parabener i forhold til konservering, og de styrker hudens egen lipidbarriere naturligt. Men det er vigtigt at vælge den rette olie.

Og her er det vigtigt at bide mærke i oliens ophav og i udvindingsmetoden. Gå altid efter planteolier frem for mineralske olier, da mineralske olier er reststoffer, der bliver til under fremstillingen af petroleum fra råolie. Den slags kan ikke optages og trænge ned i huden, men lægger sig i stedet som et lag uden på huden. Produkter med højt indhold af vaseline og petrolatum er billige, men hvad godt gør det, når produktet aldrig trænger ned i huden hvor der er behov for det? Planteolier derimod, trænger ned i huden, hvor de, i det øverste hudlag, nærer og beskytter huden.

Læs også: 10 opskrifter på ansigtsmasker, der kan forbedre din hud

Hitolien

Hit-olien lige nu er arganolie. Det er den, vi kender fra den populære Moroccanoil, som har indtaget mange kvinders hårplejerutine. Det fikse med arganolien er blandt meget andet, at olien er propfyldt med antioxidanter og bl.a. har et højt indhold af E-vitamin for ikke at nævne flere gavnlige Omega-fedtsyrer. Den kombination skal efter sigende være godt for det meste. Og her taler vi alt fra rynker til diabetes.

I Marokko, arganoliens hjemland, er olien almindeligt brugt til behandling af sukkersyge, og amerikanske forskere undersøger i øjeblikket, om de mange antioxidanter i arganolien kan virke i kampen mod visse typer af kræft.

Læs også: Må man rense huden med vand fra vandhanen?

Sådan bruger du olie til hudpleje

Er man ikke vant til, at skønhedsregimet går som smurt i olie, kan det godt kræve en smule overvindelse at få olien tilført. Det bedste udgangspunkt for god optagelse af din ansigts- eller kropsolie er en varm og fugtig hud, for hvis du lader din hud blive knastør, inden du påfører olien, vil hudens øverste celler danne en barriere og olien lægger sig som en film uden på huden.

Det bedste, du kan gøre, er derfor at duppe din hud efter bad og rens, og mens den stadig er en smule fugtig, smøre olien på. Brug gerne lidt tid på at massere olien ind i huden – det fremmer optagelsen. Det gode ved olie er, at du kan tilføre den efter behov. Brug den under din dagcreme som et serum, brug den alene, eller bland din sædvanlige creme med et par dråber olie for et ekstra beskyttende fugtboost. Er det dit hår, der trænger til nyt liv og smørelse, kan det være en god idé at varme olien en anelse op inden brug. Du kan også roligt give din hovedbund en omgang olie – og et af de gode tips her lyder at bruge kokosolie, som skulle have en enestående evne til at trænge gennem det yderste lag af håret, hvor det hjælper med at genopbygge indefra.

3 gode olier

Hybenfrøolie

https://imgix.femina.dk/hybenfroeolie.jpg

Har et højt indhold af C-vitaminer, har ry for at få huden til at se yngre ud, fordi den også indeholder A-vitamin. Ikke så god til fedtet hud. Prøv Trilogy's Certified Organic Rosehip Oil, 20 ml, 136 kr.

Arganoile

https://imgix.femina.dk/arganolie_john_masters.jpg

Har i årevis været en fast del af marokkanske kvinders skønhedsrutiner, og er nu kultolien, der proppes i stort set alle produkter. Rig på Evitaminer og essentielle fedtsyrer. Prøv f.eks. John Masters Argan Oil for Hair and Skin, 59 ml, 369 kr. somo er en helt ren og økologisk arganolie.

Mandelolie

https://imgix.femina.dk/mandelolie.jpg

Virker lindrende på irriteret hud og giver fugt. Rig på D- og E-vitaminer. Prøv Kosmetisk Mandel Olie, som er helt fri for farvestoffer, parabener og kunstige parfumer, og kan bruges på ansigtet, kroppen, intimområder eller i hovedbunden, 100 ml, 75 kr.

Læs også