Makeup & hudpleje

Argan olie – et flydende vidundermiddel

Marokkos flydende guld – argan olien – er en ”alt-i-en” vidunderolie, som kan bruges på hud, hår, negle og i maden. Læs med her og find ud af, hvad du kan få ud af olien.

Det ene øjeblik skal vi spise den, det andet øjeblik skal vi smøre den på huden, hvorefter vi får at vide, at hår og negle også vil have godt af en omgang. Vi taler selvfølgelig om argan olien.

Du har sikkert hørt om den. Nye produkter pibler frem med argan olie som hovedingrediens og kvalitetsstempel. Selve argan olien stammer oprindeligt fra Marokko, hvor argan træet gror. Her har de nydt godt af det flydende vidundermiddel i mange år. Og det ER et vidundermiddel - intet mindre. Argan olien kan nemlig puttes i maden, i vitaminpiller, i håret, på neglene og på huden.

>> Her kan du købe 100 procent ren argan olie til hud, hår og negle

Men hvad er det, der er så godt ved den? Og hvad kan den? Jo, argan olien består af en masse essentielle fedtsyrer og vitaminer, som hjælper på lidt af hvert. Blandt andet er den rig på omega 3,6 og 9 fedtsyrer.

Man kan dele olien op i to - den der er god for skønheden, og den der er god for sundheden. Det er vigtigt at understrege, at det er to forskellige olier, men med samme nærende stoffer.

Den kosmetiske olie

Hår: Argan olie kan bruges i flere henseender på det kosmetiske område. Først og fremmest er den god at putte i håret, da den med sine E-vitaminer tilfører fylde og glans og gør håret blødt, men samtidig stærkt, så man undgår knækkede hårstrå.

Hud: Når du bruger argan olie på huden, kan du forvente en smidig, men samtidig opstrammende effekt. Den indeholder desuden effektive anti-age-stoffer.

Læs også:Q tester: Moroccanoil til håret

Negle: Negle og neglebånd vil også have godt af argan olien, da den ligesom med håret, går ind og styrker, så neglene ikke knækker.

Diverse infektioner og hudsygdomme: Ikke nok med at olien gør os smukkere, så har den også en helende effekt. Brug den mod svamp, sår, rifter, forbrændinger, uren hud osv. Søg dog altid egen læge først.

Olien som kosttilskud

Den marokkanske olie er som sagt rig på både vitaminer og essentielle fedtsyrer. Så hvorfor ikke bruge den i madlavningen også?

De fleste opskrifter med argan olie anvender olien i salater, cous cous og som dyppelse til brød. Argan olien udvindes af kerner og har en nøddeagtig smag.

>> Få fingrene i en økologisk foundation fyldt med argan olie her

Udover madolie anvender man også argan olie i nogle kosttilskud.

OBS! Sørg for at få fat i den rigtige version af argan olie til dit formål. Det er ikke den samme, man bruger i maden, som man smører i hovedet!


FAKTA: Det hjælper argan olien på:

Den kosmetiske olie
- Psoreasis
- Eksem
- Hudallergi
- Betændelse i huden
- Tør, slap hud
- Fine rynker
- Pigmentpletter
- Overfladiske strækmærker
- Tørre negle og tørt hår

Kosttilskud eller madolie
- Mod forhøjet kolesteroltal
- Mod forhøjet blodtryk
- Mod åreforsnævring
- Forebyggelse af udviklingen af sukkersyge og alzheimers
- Smertelindrende ved lette til moderate gigt- og muskelsmerter

[Kilde: Arganolie.guru og Søndag.dk]

Læs mere om: