Krøller
Skønhed

Sådan tæmmer du dine naturlige krøller

24. august 2016
af Signe Scharf
10 lette tips og tricks til, hvordan du får det bedste ud af dine krøller.

Naturlige krøller kan mange sukke efter, men de kan nu også være svære at bevare perfekte. Læs her hvordan du kan fremhæve dine krøller og undgå kruset hår.

10 tips til pleje af naturlige krøller

1. Påfør kokosolie i hele dit hår, som en dyb balsam før brusebadet. Hvis du har meget tørt hår, kan du gnide kokosolie på enderne, så det giver ekstra glans.

2. Når du reder dit hår, så sørg for at bruge enten dine fingre eller en bredtandet kam. IKKE en børste! Den vil bare sprede dine krøller og få dem til at se krusede ud.

3. I stedet for at rede dit hår efter du er hoppet ud af badet, så påfør balsammen og red håret mens du stadigvæk står under bruseren. Reder du først håret efter badet, vil håret kruse.

4. Red håret gradvis opad i stedet for at starte ved hårrødderne. Det gør det langt lettere at få styr på knuderne i bunden først.

5. Lad dit hår lufttørre, da det giver det blødeste look. Sæt desuden håret i en løs knold på toppen af dit hoved, når du lader dit hår lufttørre. Dette vil forhindre tyngdekraften i at trække dine krøller ud.

6. Når du ikke har tid til at lade dit hår lufttørre, skal du bruge en diffuser-hætte på føntørreren. Tør håret mens du holder hovedet nedad og placerer krøllerne i diffuseren. En diffuser fordeler luften omkring dine krøller og holder deres form intakt.

7. Skift dit pudebetræk ud med satin eller silke i stedet for bomuld, for at undgå filtret hår om morgenen. Dit hår vil glide over den glatte satin- eller silkeoverflade, men vil sætte sig fast og lave knuder på bomuld.

8. Sov med dit hår i en knold, for at opretholde krøllernes form, og vågn op morgenen med lækre krøller.

9. Giv dine krøller volume og definition, ved at få håret klippet i etager. Det får dine krøller til at falde smukt og sørger for at din frisure ikke får en trekantsformet facon.

10. Undgå at glatte dine krøller ud hver dag. Det vil over tid beskadige håret, og det kan komme til at se kedeligt og tørt ud. Dine krøller er flotte – hold af dem!

Læs også: Få flotte krøller mens du sover

Læs også: Nyt hår: Disse frisurer klæder din ansigtsform

Læs også: 10 nemme tips til smukkere hår

Læs også: Sådan får du det bedste ud af krøllejernet: Drømmer du om flotte krøller?

Læs også