Guide til rødt hår

Hår

Rødt hår - Guide til pleje og vedligeholdelse af sæsonens hotteste hårfarve

Rød er sæsonens hotteste hårfarve, læs med her og få den fulde guide til pleje og vedligeholdelse

Der findes kun omkring 1-2% af verdens befolkning der fra naturens side kan kalde sig for ægte rødhårede. Alligevel ser vi i disse dage rødhårede over det hele. Rød ER nemlig denne sæsons hotteste hårfarve, og drømmer du om en flot rød manke forstår vi dig godt. Det er dog ikke det nemmeste at hverken farve eller vedligeholde, så læs med her hvis DU er interesseret i at få farvet dit hår rødt. Der findes et hav af røde nuancer lige fra lys laks til jordbær og den intense 'postkasse' farve, så mon ikke der findes en der passer til dig uanset om du nu er lys eller mørkhåret.

 

Kendte rødhårede

  • Christina Hendricks
  • Geri Halliwell
  • Lily Cole
  • Bonnie Wright
  • Joan Ørting
  • Lindsay Lohan
  • Isla Fisher
  • Julian Moore
  • Kathy Griffin
  • Marcia Cross

Rødt hår - Guide til pleje og vedligeholdelse af sæsonens hotteste hårfarve

> Læs også : Passer rødt hår til dig? Prøv den virtuelle hår makeover her

 

 

Pleje og vedligeholdelse af rødt hår

 

Vask dit hår så lidt som muligt

Ideelt set skal du ikke vaske dit hår mere end to gange om ugen siger frisør Parvine Klein, frisør hos John Barrett salon i New York, til magasinet Marie Claire. De dage hvor du ikke vasker håret skylle med lunkent vand, eller bruge tør shampoo til rødderne. Undgå at vaske håret de første 24 - 48 timer efter farvning af håret.

 Minimer brug af hårtørrer, glattejern og krøllejern

Brug de hårde og varme redskaber så lidt som overhovedet muligt. Farvning af hår går hårdt udover hårets sundhed, så minimer brugen af redskaber det skader det endnu mere. Drømmer du om flotte krøller? Så prøv i stedet vores guide til hvordan du kan få krøller mens du sover, og uden brug af nogle skadende redskaber!

 

Undgå hårde shampooer

Det er hårdt arbejde at vedligeholde en flot rød glans, og mange shampooer er for barske og kan suge livet ud af hårfarven. Find derfor en særligt anbefalet shampoo, eventuelt spørg din frisør.

 

Beskyt håret mod solen

Rødt hår oxiderer hurtigere, så bruger du meget tid udenfor eller er du på ferie et solrigt sted, sørg da for at beskytte håret med en hat eller et tørklæde.

 Brug en ugentlige hårkur

Farvet hår kræver ekstra god pleje, så sørg for at bruge en god hårkur cirka en gang om ugen.

 

Hårprodukter til rødt hår

Når du har farvet dit hår rødt er det vigtigt, at du husker og bruge shampoo og conditioner lavet specielt til farvet hår. Disse produkter er designet særligt til formålet om at bevare den nye farve, og det kan få den til at holde lige dét længere. Hår produkter med sulfat i vil få din flotte røde hårfarve til at falme endnu hurtigere, så gå efter produkter hvor der står sulfat fri på.

 

Bloggere med rødt hår

Rødt hår er moderne, og nogle bloggere er blevet notorisk kendt for deres smukke røde manke. Se blandt andet nogle af disse bloggere.

Sea of Shoes
Pandora
Ebba Zingmark

Anbefalinger produkter;

 

Farv håret hver anden måned

Dit hår vil formentlig få brug for at blive genopfrisket i farven ca. hver 6-8 uge, overvej dette INDEN du farver dit hår rødt. De første par gange du farver håret vil du måske også opleve, at dit hår har brug for en ekstra omgang for at holde ordentligt på farven.

 

Hjemmefarvning af rødt hår

Som udgangspunkt anbefaler vi altid, at du går til en frisør når du vil lave drastiske forvandlinger i dit hår. Hos frisøren kan du få den professionelle vejledning, råd og anbefalinger til netop dit hår. Men vil du virkelig gerne farve dit hår rødt, oghar du ikke råd til at gøre det hos frisøren, ja så kan du læse trin-for-trin guiden på Schwarzkopfs hjemmeside der hjælper dig igennem en farvning med både valg af farve, blegning m.m.

 

Find den røde hårfarve der passer til din hudtone

For at finde den bedste røde farve til dit hår, skal du overveje din hudtone.
Personer med lys hud, som f.eks. Nicole Kidman, kan prøve med en jordbær blond farve eller røde nuancer i den lyse ende af skalaen. Den lyse rødlige farve passer godt til den lyse hud, hvorimod en mørkere kan "vaske" hudfarven væk. Lyse brunetter og mørke blondiner kan forsøge sig med at tilføje rød farve der vil blende med deres naturlige hårfarve og give et ekstra boost til håret.

For personer med en medium farvet hudtone kan forsøge sig med en flot auburn farve (En farve mellem rød og brun), så længe de ikke er for mørke. Et eksempel på en person med en medium hudtone kunne være f.eks. Hilary Swank.

Personer med mørke hudtoner, såsom Jessica Alba, bør forsøge sig med kolde og mørke røde toner som for eksempel bordeaux og violet. Undgå de jordbærlyse røde farver, de gør ikke noget godt for din hudtone.

> Se flere inspirationsbilleder af rødt hår på Q's Pinterest

 

Læs også : Hårmode 2013 - få de nyeste hår trends her
Læs mere om: