Kvinde med krøller - lavet med et krøllejern
Skønhed

Her er et krøllejern, der laver krøller helt automatisk

1. april 2015
Redaktionen
Hvordan lyder det, med et krøllejern der laver alt arbejdet for dig? Ikke flere brændte fingre eller ører, og ingen arme der syrer til. Er det for godt til at være sandt? Det får du svaret på her.

Et automatisk krøllejern … Det lyder godt nok smart. Men er det overhovedet muligt, og hvordan fungerer det? Det var vores tanker da vi opdagede, at der fandtes en så smart styler på markedet. Vi satte os for at undersøge det lidt nærmere, og hvis du, ligesom os, gerne vil lære lidt mere om de automatiske krøllejern, så læs med herunder.

Pas på når du køber et automatisk krøllejern

Når man søger på “automatisk krøllejern” kommer der en række resultater frem der omhandler modellerne Easycurl og SimplyCurl. Flere danske bloggere har tidligere fået tilsendt Easycurl stylerne fra www.easycurl.dk (sitet er sidenhen blevet lukket ned), og omtaler produktet positivt. Men både Easycurl og Simplycurl har som virksomheder en stor skare af utilfredse kunder bag sig. Tager man et kig på anmeldelserne på Trustpilot, så er det overskrifter som “fup firma”, “løgn og bedrag”, “svindel” m.m. der dominerer.

Du kan tage et kig på anmeldelserne for Simpycurl her, og Easycurl her.

Vores anbefalinger til dig er derfor, at hvis du vil have fat i et automatisk krøllejern, så skal du købe det fra en officiel producent og godkendt forhandler.

Babyliss Curl Secret krøllejern

Udover de to ovennævnte krøllejern, så findes der også et helt tredje der hedder Curl Secret fra Babyliss. Babyliss Curl Secret er et automatisk krøllejern der har 3 forskellige indstillinger, som kan give dig 3 forskellige slags krøller. Hvor krøllet håret bliver, afhænger af hvor lang tid du holder det i styleren:

  • 8 sekunder vil give dig bløde bølger
  • 10 sekunder vil give dig bløde krøller
  • 12 sekunder vil give dig spændstige krøller

https://imgix.femina.dk/automatisk-kroellejern-babyliss2.jpg

Sådan bruger du Curl Secret

Når du skal i gang med dit Curl Secret krøllejern, skal du starte med at tage en lille hårlok og placere hårlokken i krøllejernet, så tæt på hovedbunden som muligt. Klem sammen om hårlokken hvorefter styleren selv hiver hårlokken ind, og krøller håret. Alt efter hvilken indstilling du har valgt, vil krøllen være færdig når Curl Secret bipper. Når det sker løsner du grebet og lader krøllen falde ud.

Vær opmærksom når du placerer hårlokken og lader den trække håret ind - placerer du det skævt kan det trække håret forkert ind, og rive i håret samtidig med det er besværligt at få fri igen. Vil du se instruktionerne på video, så se med i denne video:

Anmeldelse af Babyliss automatisk krøllejern “Curl Secret”

Der er ingen tvivl om, at Curl Secret er et smart automatisk krøllejern, og der er mange fordele ved det. Med et automatisk krøllejern som dette, undgår du f.eks. at brænde fingre eller ører, og så er det endelig blevet simpelt at lave krøller. Til gengæld er der to punkter hvor et automatisk krøllejern ikke kan slå et almindeligt krøllejern: Har du tykt og/eller langt hår tager det lang tid at krølle håret, da det er begrænset hvor store hårlokker du kan tage ad gangen.

Det er svært at krølle håret i nakken, uden at have hjælp til det - og det er et kæmpe minus. Vil du se en video anmeldelse af styleren? Så se med herunder hvor stylist Christina Wedel og coach Louise Berner tester Curl Secret, og giver deres tips til hvordan du bruger styleren, og får det meste ud af det.

Tips til dig der skal i gang med at bruge Babyliss Curl Secret

Læs brugsanvisningen så du lærer om de forskellige krølle-modes, og hvordan du holder krøllejernet korrekt Lad være med at trække krøllen ud af styleren, men husk at “åbne” for styleren og lade krøllen poppe ud selv Lad krøllerne køle af før du gør noget ved dem, det får dem til at holde i længere tid. Vær omhyggelig når du placerer en hårlok i styleren, bliver det trukket forkert ind gør det ondt, og er ikke lige til at trække ud af igen.

Her kan du købe automatisk krøllejern fra Babyliss

Vil du have dit eget Curl Secret krøllejern til en god pris, så kan vi anbefale dig at tage et kig hos forhandlerne herunder. Du kan være heldig at finde et særdeles godt tilbud!

Få flere artikler om skønhed og mode - bliv abonnent på Q i tre måneder for kun 99 kroner!

https://imgix.femina.dk/abbo_til_web_-_nye_2015.jpg

Denne artikel indeholder affiliate-links

Læs også