https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/januar/2013-1-striktroje-p.jpg
Stil

Forlæng din striktrøjes levetid

2. januar 2013
af Maria Jönsson Bebe, Magasinet Q.dk
Strik kan hurtigt komme til at se grimt ud, hvis du ikke plejer det rigtigt. Få styr på hvordan du plejer din striketrøje bedst, så den holder og ser pæn ud længere.

Strik er fast bestanddel i garderoben, men mange kender ikke de basale regler for, hvordan man bedst plejer det. Få guiden over hvordan du bedst plejer dit strik. Det sparer penge og forlænge tøjets levetid.

Strik går aldrig af mode, så plej det godt.

Strik har til alle tider været en af garderobens sikre kort, og vinterens modebillede er fyldt med lækre og vamsede striktrøjer i mange farver og kvaliteter. For mange er det dog stadig en udfordring at vaske dem, og det er til tider med koldsved i håndfladerne og bankende hjerte, at strikken bliver hevet ud af vaskemaskinen, for er den krympet, filtret eller på anden måde blevet ødelagt i vask?

Hanne Wessman, der er indehaver af strikkeforretningen "Strikkeriget" på Frederiksberg, og som har over 20 års erfaring med strik og garn, giver råd til, hvordan man optimalt plejer sit strikketøj.

Find den perfekte strik til DIN kropsform - Q guider dig med masser af tips og tricks her

Vask altid efter anvisningerne

- Først og fremmest skal man altid vaske efter anvisningerne, siger Hanne Wessman. På stort set alt garn købt i Danmark, er der i dag udmærkede vaskeanvisninger på garn-bandarolen (den mærkat der sidder rundt om garnet red.).

Dernæst er det en god ide, hvis man ikke allerede har det, at investere i en vaskemaskine, der har et koldvask eller decideret uldprogram. Mange garntyper tåler ikke høje vasketemperature, og det tager kun én vask på det forkerte program eller for høje temperature, inden strikken er ødelagt og umulig at redde.

Find den perfekte strik fra Vila lige her!

Oversigt over de forskellige garntyper

Angora strik

Wessman fortæller, at angoraen er blandt de dyreste af alle strikkekvaliteter, og at det generelt er et meget sart produkt. Så forsigtighed er en selvfølge, når man behandler angora.

- Man kan lægge sin trøje i fryseren, for eksempel natten over i en frysepose, så det bibeholder det vamsede look og fælder ikke. Det gør, at den forbliver pæn i længere tid.

Derudover råder strikkeeksperten os til, at man altid håndvasker angora i koldt vand, og med produkter beregnet specielt til angora.

Modetips til tre forskellige kropstyper: Pæren, timeglasset og stolpen

Kashmir strik

Kashmir er i lighed med angora yderst delikat, og kan let blive ødelagt. Også her anbefaler Hanne Wessman, at man håndvasker sit tøj, og behandler det yderst forsigtigt.

I bogen "Hold da Helt Hus", der er skrevet af TV2s husmodereksperter Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo Ilskov, kan man, på eget ansvar, vaske kashmir i vaskemaskinen:

- Hvis du alligevel lægger det i vaskemaskinen, skal du undlade skyllemidlet og bruge et vaskemiddel der er beregnet til håndvask.

Stylisten og superbloggeren Susan Wagner, der har den super populære blog Workingcloset.com, anbefaler at man håndvasker sine kashmirprodukter i koldt vand med en lille smule babyshampoo. Det er vigtigt, at man forinden har rengjort sin vask eller vaskebalje, så der intet snavs eller fedt er i vandet.

Strik i uld

Hanne Wessman anbefaler, at uld skal vaskes på et uldprogram elle koldvask, der ikke overstiger 30 grader:

- Det er vigtigt at overholde den regel, ellers bliver uldstrikken helt filtet og tæt, og det ødelægger garnets struktur permanent, forklarer hun.

- Brug kun uldvask eller vaskemiddel, der er udviklet til uldprodukter, fortsætter Wessman.

Strik der kradser

Husmodereksperterne skriver i deres bog, at man kan afhjælpe problemet med strik, der kradser, ved denne simple manøvre:

- Kan enten lægges i fryseren natten over eller vaske i hårshampoo efterfulgt at et bad af hårkur i 15 minutter. Afslut med at skylle i rent vand.

Dette bakkes op af den kendte livsstilsblogger Whitson Gordon, der driver det populære site Lifehacker. Du kan se hele forløbet her

Læs også:

Få tips til de bedste festfrisurer

Hårmode og trends i 2013

Kilder:
Hanne Wessman, se mere på:
www.strikkeriget.blogspot.dk/
"Hold da Helt Hus" af Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo Ilskov. Politikens Forlag
Whitson Gordon,
www.lifehacker.com
Susan Wagner, www.workingcloset.com

Læs også