Anette Oxenbøll: "Tallet på vægten skal ikke styre, om jeg er glad"

Hun har været tjener, rejseleder, mannequin og fotomodel, klinikassistent, bakkesangerinde, tøjdesigner, sælger, inspektør og en masse andre ting – Anette Oxenbølls liv har med egne ord været ”fuldstændig rablende sindssygt på alle parametre”:

”Jeg har aldrig haft en plan eller et mål, hvor jeg tænkte: ’Sådan skal min fremtid se ud, det er dén vej, jeg vil gå!’ Når jeg har været til mus (medarbejderudviklingssamtaler, red.) på de jobs, jeg har haft, og er blevet spurgt om, hvor jeg ser mig selv om fem år, har jeg altid svaret, at det ved jeg fandeme ikke! Jeg er glad, hvis jeg er her endnu. Jeg er sprunget ud i de mest vanvittige ting, fordi jeg har den indstilling, at det aldrig kan gå andet end galt,” griner Anette Oxenbøll.

PIPPI-INDSTILLING

Med den Pippi-indstilling har Anettes liv taget nogle veje, hun ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om. Hun har arbejdet som receptionist på et hotel, haft flere forskellige jobs i lufthavnen i Kastrup, sejlet som tjener med DFDS, været i Grøften i Tivoli og på Pejsegården hos Britt Bendixen - og sideløbende med det hele har hun været en af de mest brugte plus-size-modeller i damebladene, hvor hun stort set optrådte hver uge.

”Det var dejligt, at der kom lidt fokus på de større piger, og ikke kun de tynde. 75 procent af Danmarks befolkning ER jo mere end en størrelse 36, men man så dem aldrig i bladene. Det var lidt tabu. Vi kunne til nød få et par leggings og en oversize T-shirt – den slags man sover i i dag. Det var, hvad der var. Jeg var selv irriteret over, at udbuddet var så kedeligt og så voksent, og når vi kigger på billederne af mig dengang i dag, siger min søn: ’Hold kæft, hvor så du ud, mor!’ Haha! Men jeg var faktisk smart efter datidens forhold. Alt var også vanvittigt dyrt, en skjorte kunne snildt koste 800 kroner dengang. Der var intet, der var til at betale, derfor så mange store piger så kummerlige ud i gamacher og store T-shirts. Jeg har altid været en farve­original, så jeg fandt de steder, der havde tøj, der var stort nok til mig, og købte de største størrelser i stærke farver. Jeg var jo ikke gigastor, så jeg kunne godt være i det, og jeg fandt min egen stil ud fra det. På et tidspunkt begyndte der at skyde de her home­parties-firmaer op, og jeg tænkte, at hvis jeg engang fik mere plads end den toværelses, jeg boede i, så kunne jeg godt lave sådan noget. For jeg var ret god til det med tøj og fik at vide, at jeg altid så smart ud,” fortæller Anette Oxenbøll.

LÆS OGSÅ: Vibeke Hartkorn: "Jeg synes, der er brug for en motiverende opsang til kvinder!"

SUCCESEN MED ZIZZI

På et tidspunkt havde Anette været til en amatørkonkurrence på Bakkens Hvile, hvor vinderen blev lovet et job som bakkesangerinde. Anette vandt, men fik aldrig tilbudt jobbet, så overraskelsen var stor, da hun 10 år senere blev ringet op af den navnkundige Dot Wessman, som spurgte, om hun havde lyst til at starte som syngepige.

Anette havde også sagt farvel til tjenerfaget og arbejdede nu som sælger af dametøj, hvilket passede fint med aftenvagterne på Bakkens Hvile. En dag stod hun på tøjmessen i Bella Centret og brokkede sig som sædvanligt over, hvor kedeligt og grimt tøj til store piger var. Det overhørte firmaet ved siden af hendes stand, og kort efter messen blev Anette ringet op og spurgt, om hun ville være med til at starte et helt nyt storpigemærke fra scratch.

”Jeg stod på en lillebitte stand i hal B på modemessen med Zizzi til at starte med, men det endte jo med at blive en kæmpesucces med over hundrede butikker i dag. Det handlede om, hvordan vi kunne gøre tøjet smartere, yngre og til at betale, og jeg brugte de samme metervarer, som andre bruger. Og fik fabrikken til at fatte, at bare fordi du bruger en stor størrelse, får du ikke automatisk 40 cm længere arme! Jeg solgte som en sindssyg og løb alt for stærkt i flere år. Men jeg brændte virkelig for det og tænkte, at nu var jeg landet på den rette hylde: ud at sælge tøj om dagen og lave spas om aftenen. Det kunne ikke blive bedre,” smiler Anette Oxenbøll.

Men glæden varede ikke ved. I de år røg Anettes mand Lars ned med stress, hendes mor blev syg, og hun fik selv konstateret den kroniske gigtsygdom lupus.

”At få konstateret en kronisk sygdom kan ikke undgå at sætte nogle ting i perspektiv. Man tror jo, at man dør, når man får sådan en besked. Og jo mere jeg læste om den lortesygdom, jo mere bange blev jeg. Ingen med sygdommen havde fuldtidsjob, og jeg havde ligesom to. Og et lille barn og en bondegård og en mand og et meget, meget travlt liv.”

LÆS OGSÅ: Komikeren Ane Høgsberg: "Det er altså rart at åbne et blad og se nogen, der ligner mig selv"

SYGDOMMEN SKAL IKKE STYRE MIT LIV

Til alt held kom Anette i kløerne på en fantastisk reumatolog, og med hende og sin egen indstilling om, at sygdommen ikke skulle få lov til at ødelægge hendes liv, er hun i dag en meget atypisk lupuspatient.

”Der er mange, der er stærkt invaliderede af sygdommen, og lægerne forstår ikke, hvordan jeg kan magte alt det, jeg gør. Men jeg har fra starten sagt, at jeg nægter at finde mig i, at sygdommen skal styre mit liv. Udover leddene rammer den også de indre organer, og mine lunger er mit svageste led. For nogle år siden røg jeg ind i en lungehindebetændelse, som jeg fandeme ikke vidste, om jeg nogensinde kom mig over igen, og min lungekapacitet røg ned på 47 procent. I dag har jeg sunget mig op til over 60 procents kapacitet, hvilket er ret usædvanligt. Men det kan altså lade sig gøre at gøre noget selv,” siger Anette Oxenbøll.

I 2012 skete der endnu en af de uforudsete ting, der har præget Anettes liv. Hun blev kontaktet af Bestseller, som ville starte et helt nyt plus-size-brand, Junarose, op under Vero Moda.

”Jeg var altså ikke helt ung på det tidspunkt, og først tænkte jeg: ’Sig mig, ligner jeg en 24-årig blondine?!’ Jeg havde svært ved at se mig selv i den kæmpe virksomhed, men de havde research­et på det i et år, og når de nu så noget i mig, var det svært at sige nej til den mulighed. Det skulle bare være godt fra dag ét, Bestseller gør altså ikke noget for sjov.”

Og det blev godt fra dag ét: Anette kørte derudaf med 500 km i timen, som hun siger, solgte for millioner, alle var glade, og hun var pavestolt af sig selv. I årene efter arbejder hun 70-80 timer om ugen, indtil endnu et lynnedslag rammer: Familiens gård brænder ned til grunden, kun stuehuset står tilbage. Forsikringsselskabet nægter at udbetale en krone, og oven i det hele vælger Junaroses nye salgschef, som Anette absolut ikke deler kemi med, at stoppe samarbejdet.

”Da græd jeg sgu mine modige tårer. Vi kæmpede med forsikringsselskabet i otte måneder, og Lars og jeg var ved at bide hovederne af hinanden i kampens hede. Det var en lykkelig dag, da de endelig gav sig, men de kom så med en bulldozer og rev hele vores hjem ned, så vi bare kunne stå og se ud over de åbne marker. Vi kunne kun være i stuehus­et, da vi havde gjort det rent for sodskader,” fortæller Anette Oxenbøll.

LÆS OGSÅ: Designer Liv Utzon: "Jeg synes sgu, jeg ser meget godt ud!"

LOVLIGT AT VÆRE STOR

Hun sagde ikke noget til nogen om, at hun var blevet arbejdsløs, for det var blevet tid til at lytte indad, kunne hun mærke. Efter at have arbejdet for andre hele sit liv startede Anette Oxenbøll som 60-årig sit eget mærke med tøj til store piger, No. 1 by Ox, og stoppede definitivt som bakkesangerinde.

”Der er jo – heldigvis! – mange firmaer, der laver tøj til store piger i dag, så det, jeg vil med mit mærke, er at skille mig ud. Jeg har hele tiden øje på, hvad der rykker på ’lillepigesiden’, hvem folk gerne vil ligne, hvilke mærker der kører heftigst i størrelse 36. For hende i størrelse 46 vil altså også gerne have det print eller den høje krave, fordi det også klæder hende. Så skal tøjet bare justeres lidt, så det bliver klædeligt. Du skal jo ikke gå rundt i et telt, fordi du er en størrelse 46.”

Hvad er dit syn på alt det fokus, der er på kvinders kroppe og vægt?

”Langt hen ad vejen var medierne jo utroligt gode til at fremstille modellerne som prototyper i en størrelse 36, og det er klart, at hver gang vi store piger slog et blad op, følte vi os enormt tykke. Da jeg startede som model, var jeg også enormt tyk i forhold til de andre – i dag er en størrelse 44-46 jo ikke en enormt tyk dame. Jeg tror, det er omkring halvdelen af os, der ser sådan ud.”

”Da jeg startede Zizzi i sin tid, lavede vi en markedsundersøgelse, der viste, at der var seks gange så mange kvinder i størrelse 46-48 end i yderstørrelserne af plus-size-verdenen – altså 42 og 56. På et tidspunkt blev det populært at få gastriske bypass-operationer, hvor man formindsker mavesækken, og mange rigtigt store piger tabte sig rigtigt mange kilo, så de kom ned og ligge der i midtergruppen 44-48, hvor der er allerflest kvinder i dag. Så vi er altså mange. Og vi er blevet mere modige, end da jeg startede som model – heldigvis! Dengang gik vi sgu ikke i shorts, som alle jo gør i dag. Det er blevet lovligt at være en stor pige, og det glæder mig!”

Anette Oxenbøll, 62 år, gift med Lars Bo Andersen, som hun har sønnen Nicolai på 24 år sammen med. Bor på en bondegård i Rønnede på Sydsjælland. Indehaver af tøjfirmaet No. 1 by Ox. Tidligere fotomodel og bakkesangerinde.