Twerk Queen
Selvudvikling

Twerk Queen Louise Kjølsen: I dansen er min store numse en fordel

13. januar 2016
af Malene Fich Weischer
Twerk Queen | Som teenager syntes Louise, at hendes numse og lår var alt for tykke. Indtil hun opdagede twerk, som i den grad er skabt til et fyldigt understel. I dag har hun gjort sin runde bagdel til en fordel og ser sin dans som en hyldest til den frodige kvindetype og et alternativt kropsideal.

Smag lige på ordet engang. Hvilke billeder kommer frem på nethinden? Hvordan ser en ”twerk queen” ud? Hvordan er hun? Det er nok de færreste, der får et billede af en feministisk psykologistuderende frem på nethinden, men det er ikke desto mindre dét, som Louise Kjølsen er. Når hun da ikke twerker på livet løs, enten på sin YouTube-kanal, på scenen med Major Lazer eller i Go’ morgen Danmark. Men hun er godt klar over, at det er en temmelig utraditionel kombination – og det har også vist sig, at det er en kombination, der for alvor kan få sindene i kog.

Læs også: Test dig selv: Hvilken dansetype er du?

En vild kombi

”Sjovt nok er det ikke så meget selve dansen, som hidser folk op, men mere kombinationen af dansen og dén, jeg også er”, fortæller 27-årige Louise, da vi møder hende på en helt almindelig fredag i København. Hun er på vej i sommerhus – med øreringe på størrelse med møllehjul, navlekort bluse og de mest turkise læber, jeg nogensinde har set. I tasken har hun det afsluttende speciale på psykologistudiet, som hun er ved at lægge sidste hånd på, og selv for en garvet journalist som undertegnende, der har set lidt af hvert, er det en vild kombi.

Men hvorfor egentlig?

Dét spørger Louise også om, selv om hun udmærket godt kender svaret. Når man hører, at hun er kendt som ”Twerk Queen”, så forventer man en dum dulle (Louises egne ord) og ikke en, der rent faktisk kan noget. Og det er lige præcis de fordomme, hun gerne vil rykke ved.

Læs også: Sådan ser en "one-size" ud på en almindelig kvindekrop

”Folk kan jo ikke rigtig forholde sig til den kombination oppe i hovedet, for det matcher slet ikke de kasser, vi har det med at putte folk i. Men derudover så er twerk i sig selv jo også ekstremt udfordrende. Det er meget kvindeligt i sine bevægelser, men også meget aggressivt og dominerende, så det minder på mange måder mere om den klassisk maskuline seksualitet end om den klassisk kvindelige.

Jeg tror, det er med til at forvirre folk, fordi vi jo ubevidst lever efter en masse uskrevne regler og normer. Når en som mig så dukker op, så crasher det hele lidt.”

Frem med kvindeligheden

”Jeg vil godt sige tusind tak til kvindeforkæmperne og rødstrøm-perne, fordi de har ført os til den ligestilling, vi har i dag, men jeg tror også, at man dengang fik pakket den normative kvindelighed for langt væk. Man gjorde sig i virkeligheden meget maskulin i jagten på at udviske forskellen mellem kønnene, og det kan godt ærgre mig i dag. Jeg tror faktisk, at rigtig mange kvinder savner dét at være kvindelig uden at blive kaldt for en dum dulle. For det er jo lidt sådan, det er i dag. Hvis man klæder sig sexet eller gør meget ud af sig selv, så kommer prædikatet næsten med det samme, og dét, jeg især godt kan lide ved twerk, er, at det skider lidt på alt det.”

Louise peger blandt andet på, at hvis du skal tages seriøst, så skal du nærmest klæde dig som en mand – eller i hvert fald meget maskulint. Du må gerne se godt ud, have en CHANEL-taske under armen eller have fået lavet nye bryster, men det hele skal pakkes ind i et jakkesæt eller noget andet maskulint. Det er, som om det kvindelige skal gemmes væk, for at vi kan virke handlekraftige og seriøse.

”Jeg synes, det er synd, at dét at være piget nærmest er blevet gjort til et tabu. At så er man også dum. Det er på tide, at vi får taget fat i alle de kvindelige ting og får givet dem en værdi i stedet for at pakke dem væk. Vi skal reclaime den kvindelige seksualitet, for selvfølgelig burde det ikke være noget problem både at være vildt sexet og vildt intelligent. Det bliver bare alligevel set som modsætninger.”

Læs også: Video: Så urealistisk er kropsidealet i 18 forskellige lande

White girl got ass

I dag er Louise som nævnt ved at lægge sidste hånd på sit speciale, som handler om twerk som feministisk praksis. Så hun kan sætte mange ord på, hvorfor kombinationen af klog kvinde og sexet rumperyster kan få så mange op i det røde felt. Men det er ord, der først er kommet på senere. Da hun først blev tiltrukket af twerk, var det noget helt andet, det handlede om.

”Mit første møde med twerk fandt jeg gennem dancehall-kulturen. En veninde tog mig med på en virkelig undergrundsagtig klub, hvor jeg og en anden var de eneste hvide. Jeg var jo teenager, som de fleste er, så selv om jeg på ingen måde var tyk, så syntes jeg alligevel, at min røv var for stor, og mine lår for tykke. Alt det dér, som vi som teenagere er så gode til at fortælle os selv. Men da jeg kom ind på den her klub og oplevede twerk for første gang, så følte jeg mig hjemme. Jeg blev pludselig anerkendt for den, jeg var. En fyr kom over og sagde, at jeg havde ”juicy thighs”. En anden sagde ”white girl got ass”. Jeg oplevede, at den kasse, jeg havde sat mig selv i, som en, der ikke levede op til idealerne, pludselig ikke eksisterede.

Det blev så tydeligt, at det var en kasse, jeg selv havde stillet op. For de her fyre var vilde med, hvordan jeg så ud. Den selvtillid kunne jeg så tage videre med mig ud på gaden og ud i livet.”

Hvornår ta’r du bukserne af?

For Louise kom den erkendelse i en svedig undergrundsklub, men som hun siger, så behøver det ikke være et eller andet vildt sted. Det kan lige så godt ske i storcentret eller hjemme foran spejlet. For det handler om selv at være klar til at se sig selv med nye øjne. Det er en følelse, der kommer indefra, og som man skal øve sig i at holde fast i.

”Det handler om at have den røv, man har. Stor eller lille eller midtimellem. Der er ikke noget, der er forkert. Det handler om at være mig selv, for når jeg er det, så kan jeg udrette mirakler. Det kan jeg ikke, når jeg har travlt med at prøve at være en anden.”

Netop dét med at være sig selv – og hvile i det – er noget, som Louise i den grad har brug for at have i bagagen, når hun nu har sat sig for at udfordre og rykke ved nogle af vores fastgroede normer og fordomme. Som f.eks. dengang på en bodega i provinsen.

”Det står stadig så tydeligt for mig. Jeg var blevet booket ind til at optræde på et diskotek, men det viste sig mere at være en bodega. Og dér gik jeg så på scenen og mente, at jeg var så empowered, frigjort og feministisk, at jeg kunne overbevise alle om det samme. Men foran mig kunne jeg ikke se nogen mennesker. De stod alle sammen ude i mørket, og kort efter jeg var gået i gang, råbte en af dem ”hvornår tager du bukserne af?!”

Læs også: Fit uden sixpack: Veltrænet er ikke lig med tynd

Det var total op ad bakke. For så kunne jeg jo godt pakke alle mine fine ord og analyser sammen. De her mennesker var alle enige om, at jeg var en stripper – og endda en vildt dårlig en, fordi jeg ikke tog bukserne af. Det var frygteligt. I sådan en situation bliver man virkelig bevidst om, hvor forskelligt vi ser på tingene og hvor svært det er at ændre noget, der ligger så dybt i folk.”

En hyldest til kvindekroppen

Heldigvis er Louise ikke en pige, der lader sig gå på af den slags, for som hun siger, så handler det jo ikke så meget om hende som person, men mere om, hvilke følelser hun vækker i de personer, der reagerer på hende. Og netop twerk har det med at vække folks følelser, fordi det er fyldt med så mange modsatrettede signaler.

”I twerk er der plads til min store, fede numse, mine deller og min appelsinhud. Her bliver aspekter af min krop, som det gængse skønhedsideal fordømmer, værdsat. Twerk giver plads til kroppe, der ellers skal formes, sultes, skæres, suges, males og formindskes. Det synes jeg er powerfuldt.”

Læs også: Blogger Ditte Vallø: Sådan lokker du din indre diva frem

Sådan skrev Louise i en kronik i Politiken sidste år, og det har ikke ændret sig siden.

”Det klassiske skønhedsideal fokuserer så meget på kvinder, der ikke bevæger sig, men står dér og trækker maven ind og holder vejret og ligner en statue. Men twerk er jo det modsatte. Det er svedigt og vildt og med kroppe, der bevæger sig, og når kroppen bevæger sig, så sker der jo det, at der kommer folder og buler og ting, der klasker sammen. Alt det, som er fuldstændigt modsat af dét, vi normalt opfatter som smukt.”

Men betyder det så, at man nu skal være ked af sig selv, hvis man IKKE har en stor numse og en masse at ryste med? Nej, bestemt ikke, lyder det fra Louise, der fortsætter:

”Jeg ser derimod twerk som en hyldest til kvindekroppen i alle de former, farver og nuancer, den kommer i. Twerk er nemmere at danse, når du har noget på kroppen, der kan bevæge sig, men alle kan lære det, og det er netop min pointe. Det skal nemlig ikke handle om, at nu skal vi alle se ud på en ny, bestemt måde. Det skal handle om, at der er plads til os alle, uanset hvordan vi ser ud!

Behandl dig selv med respekt

Selvsikkerheden har Louise med hjemmefra. Hun er vokset op i et hjem med kreative forældre, der altid gav hende lov til at udfolde sin egen kreativitet, men som også lærte hende at respektere sig selv:

”Da jeg var teenager og sad og nev mig selv i mavedellen og brokkede mig over, at jeg var for tyk, så sagde min mor altid: ”Hold op med at behandle dig selv på den måde. Gå over til spejlet og se, hvor dejlig du er.” Og man føler sig jo virkelig latterlig, når man står der. Til at begynde med ser man jo kun fejlene i spejlet. Men med tiden begynder helheden at dukke op. Så fokuserer man ikke på den lille delle eller modermærket på kinden. Så selv om det er en kliché, så kan det betyde virkelig meget, hvis du hver dag står foran spejlet og fortæller dig selv, at du elsker dig selv, som du er. Når du går ud i verden med den attitude, er det også den attitude, du bliver mødt med.”

Læs også: Det perfekte er yt - charmér din date med dine særheder

”Når man som mig stiller sig op og gør noget, som mange synes er lidt skørt, så er det jo vigtigt at kunne hvile i sig selv. Men nogle dage hviler jeg da mere end andre. Jeg har jo også dage, hvor jeg bare har lyst til at klæde mig i grå og beige, så ingen kan genkende mig og synes, jeg er anderledes. Dage, hvor jeg bare er helt anonyme Louise. Og så ender jeg egentlig alligevel altid med at tage en lilla læbestift på. Men omvendt er jeg også klar over, at det jo er mig selv, der skaber de der kasser med, hvornår jeg passer ind og ikke gør. Det er os selv som samfund, der har skabt idéen om, hvad der er rigtigt og forkert. Tænk, hvis vi også kunne u-skabe det, så vi alle sammen kunne føle os lækre og succesfulde hver dag. Tænk engang, hvor sjovt det hele så ville blive.”

Få mange flere interviews med seje kvinder i Q - få Q sendt til døren hver måned! Se tilbuddet her

https://imgix.femina.dk/abbo_til_web_-_nye_2016-1.jpg

Læs også