Sommerdepression: Det er ikke kun om vinteren, man kan føle sig trist på grund af mørket. Sommeren kan også gøre nogle mennesker triste. Læs med her...

Elsk din krop

Sådan slipper du ud af din sommertristhed

Sommeren kan vist blive meget bedre end lige nu. Alligevel føler du dig måske trist og vemodig og har svært ved at finde glæden i hverdagen. Lyder det bekendt? Så lider du måske af sommertristhed.

Det kan faktisk godt lade sig gøre at blive rigtig trist om sommeren på trods af forventningen om det modsatte, nu hvor solen endelig er fremme, og dagene er lange. Heldigvis vil tilstanden sjældent vare ved, og der er flere ting, du kan forsøge dig med for at få humøret op igen.

Nyhedsmediet Huffingtonpost.com beskriver her fem faktorer, der kan være årsag til, at du føler dig trist eller deprimeret, og hvad en eventuel løsning kan være på dit problem.

Sommerdepression
Forsker og læge Norman Rosenthal og hans kolleger ved National Institute for Mental Health, lavede en undersøgelse, hvor de opdagede det, de valgte at betegne som 'seasonal affective disorder (SAD)'. Det er en tilstand, der kan opstå, når kroppens døgnrytme forstyrres i forbindelse med lange og korte dage.

Hvis du oplever, at du er blevet mere nervøs og rastløs og har svært ved at spise, sove og følge dine normale rutiner igennem sommeren, så bør du søge læge. Forskerne fandt ud af, at tilstanden, de kalder for summer SAD kan gøre folk maniske og lede til selvmord. Du skal muligvis have antidepressiva og holde dig væk fra skarpt sollys.

Overstimulering
Føler du dig overstimuleret af sommerens mange aktiviteter, og af at der er livlige voksne og børn over alt? Folk er mere uden for om sommeren, og derfor synes verden måske at larme meget mere. Nogle mennesker er sensitive over for den slags, og ifølge psykoterapeut og forfatter til bogen The Burnout Cure, Julie de Azevedo Hanks, er det helt i orden at sige fra og bede om at få lov at være i fred og ro noget tid for at blive akklimatiseret.

Forsøg at strukturere dine dage, så du også har mulighed for at slappe af. Især om aftenen. Skær desuden ned på dit indtag af koffein samt brugen af computer og tv.

TEST DIG SELV: Er du ved at brænde ud?

Søvnunderskud
Hvis du efterhånden føler dig rigtigt træt, uoplagt og emotionel trods sommerens gode vejr, så overvej, om de lange lyse dage har betydet, at du både går senere i seng og står tidligere op. Hvis du er i søvnunderskud, så bliver der udløst flere stresshormoner, forklarer Michael J. Breus, læge og søvnspecialist. Det kan gøre dig mere følelsesmæssigt udsat og lede til en depression. Sørg for at få nok søvn, og start gerne dagen med at gå en tur udenfor i solen.

Utilfredshed med dit eget liv
Der kan opstå en særlig form for melankoli i dit sind, hvis du benytter sig meget af de sociale medier. Her har du kunnet følge med i, hvordan folk har spenderet deres sommer. De har sikkert rejst en hel masse, drukket lækre drinks, spist mad fra grillen i deres flotte have med skønne venner. Deres børn er bare lidt gladere end dine, de holders sjovere fester og deres parforhold er også mere harmoniske. Måske prøver du selv på at få arrangeret en masse for at leve op til det billede, som dine venner præsenterer, dog uden noget videre held.

Det man ikke kan se på billederne, minder Julie de Azevedo Hanks om, er skænderierne, de tvære børn, den del af haven der ikke er ryddet op eller feriedagene hvor det regnede. De sociale medier er god underholdning og kan være fine til inspiration, siger hun. Men lad dig ikke besnære af det perfekte billede, som folk viser frem. Sådan er virkeligheden ikke for nogen.

LÆS OGSÅ: Find tilbage til dén, du var med NLP

Vinterdepression
Hvis sommeren har været for varm for dig, og det har resulteret i, at du har holdt dig indendørs for nedrullede persienner, så kan du faktisk være blevet ramt af en vinterdepression, selvom der er sommer. Dvs. du er ramt af den anden variant af SAD, som Norman Rosenthal og hans kolleger fandt frem til, nemlig winter SAD. Den kan bl.a. opstå, når du ikke få nok sollys i løbet af en dag, og symptomerne kan være træthed, umådelig trang til kulhydrater samt svær tristhed. Søg læge, hvis ikke det hjælper dig at komme mere ud i solen eller eventuelt at benytte dig af en lysterapilampe indendørs.


Fed plakat af Ib Antoni
Køb den i
SHOPPEN!
Læs mere om: