Elsk din krop

Husk at forkæle dig selv: Det gør både dig og dine omgivelser lykkeligere

Vi kan få dårlig samvittighed, når vi sætter vores egne behov først, men faktisk bliver både du og dine omgivelser lykkeligere af, at du husker at forkæle dig selv.

Alle har brug for tid alene. Derfor skal du ikke have dårlig samvittighed over at være god ved dig selv. Men det får du måske. For selvom du længes efter en massage eller jævnlig pedicure, det luksuriøse lange skumbad, motion, tid med dine veninder eller til din hobby, så begynder du straks at tænke på al muligt andet (eller alle mulige andre), du burde tage dig af, fordi det (eller de?) føles ”vigtigere”: Din mand, dit job, din mor, dine børn – alle har brug for dig.

Aicha Amore er bl.a. coach, og hun har skrevet et blogindlæg om netop det til sitet Your Tango.

Og som hun skriver, kunne hun bruge hele sit indlæg på at beskrive, hvordan vi balancerer det hele, men når alt kommer til alt, handler det om én ting: Vores skyldfølelse. 

Læs også: 5 simple ting: Gør dette allerede i dag - og få det bedre med din krop

Men fakta er: Glæde og velvære gør dig bedre til alt, hvad du gør. Hvis du er veludhvilet, føler dig godt forkælet og aktiv med det, du er passioneret omkring, vil din verden ændre sig. Glade mennesker får både gladere børn og bliver bedre venner, kolleger og elskere.

Giv et abonnement i julegave - spar 30%! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. "Q - Kvinder med kurver". Klik her >

Læs herunder, hvorfor:

5 grunde til at du bliver et bedre menneske af at forkæle dig selv:

1. Du vil give mere kvalitet – ikke kvantitet

Når du starter med at fokusere på din egen lykke, bliver du også mere inspireret. Du vil være i godt humør og kan også hjælpe andre til at blive det. Når du giver til andre, giver du den bedste udgave af dig selv.

2. Du vil lære at følge din mavefornemmelse

Du kan tilbyde andre hjælp fra et sted i dig, hvor du er uden fordomme, og du vil lære at følge dine instinkter.

3. Du bliver ikke så nemt fornærmet

Når du har det godt med dig selv, har du ikke brug for at kontrollere, hvad andre tænker om dig. Du er glad og fortrolig med, hvor du er, og hvem du er. Du ved, at du fortjener at blive behandlet godt, fordi du behandler dig selv med omsorg. Du leder ikke efter anerkendelse fra andre, og du behøver ikke at bevise noget overfor nogen. 

4. Du bliver mere produktiv

Når du er mere balanceret, og dit sind er renset for frygt og usikkerhed (der er resultatet af ikke at være blevet taget vare på) bliver du også mere produktiv. Du bliver inspireret og finder endelig ud af, hvordan du får det bedste ud af de 24 timer, du har fået hver dag.

5. Du fortjener det

Dine elskede fortjener det; din familie og dine venner fortjener, at du bliver lykkelig. Dine nærmeste omkring dig ønsker, at du bliver lykkelig. For selv når du kan krydse alle punkter på din ’to-do’-liste af, vil dine omgivelser blive påvirkede og triste, hvis du gør det, mens du er presset og udmattet. 

LÆS OGSÅ: Se listen: 10 ting du kan gøre for at få en bedre dag

Aicha Amore skriver, at hun selv har prøvet det.

-  Jeg har puttet mit hjerte og min sjæl i at tage mig af alle mulige andre end mig selv. Jeg følte mig grå og ikke værdsat, og jeg halsede altid efter livet. Det var ikke fedt. Følelsen af omsorgssvigt er forfærdelig, og særligt når den kommer fra os selv. Den kommer nemlig fra et sted dybt inde, der fortæller os, at vi ikke er bedre værd. 

LÆS OGSÅ: Her er videnskabens råd: 5 ting du kan gøre for at føle dig lykkeligere

 

 

Læs mere om: