https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/december/hilloprim.jpg
Selvudvikling

Download gratis julekort fra kunstneren Per Hillo

9. december 2014
af Malene Fich Weischer
foto: PR & Shutterstock
Det hele skal ikke gå op i mail og sms’er, og da slet ikke her til jul. Derfor slår kunstneren Per Hillo nu et slag for de gode, gamle håndskrevne julekort, og har designet et smukt kort, du kan downloade helt gratis.

Kunstneren Per Hillo er nok mest kendt for sin smukke og hjertevarme malerier af hjerter. Malerier, som bl.a. pryder væggene hos verdensstjerner som Sharon Stone og Kathleen Turner.

I Per Hillos malerier er hjertet altid repræsenteret.
"For at symbolisere, at kærlighed imellem to mennesker er det største i verden", som han selv siger. Ved nærmere bekendtskab har Per Hillo og en klassisk julefortælling mere tilfælles end bare hjertet. Havde han mødt den lille pige med svovlstikkerne, blev hun inviteret ind i varmen til flæskesteg. Per Hillo er nemlig rigtig rar, barmhjertig og gavmild.

Kunstneren, der får hjertet til at le
Hillos malerier er fulde af spontan energi med ekspressionistiske strejf af glæde, der smitter af på betragteren. Per er en kunstner, som søger at få det bedste frem i tilskuere. Samtidig er hans optimistiske malerier også et udtryk for hans personlige erfaringer om at være trist og deprimeret. En sindsstemning, som juletiden desværre også er kendt for at bringe ekstra stærkt frem i folk.

Som kunstner er Per Hillo mere folkekær, end han er en Bredgade-kunstner. Han går sine helt egne veje, ofte uden om de anerkendte kanaler i dansk kunstliv. Det 'sneer' på Facebook, på udstillinger alle mulige steder i verdenen og ikke mindst til velgørenhedsarrangementer, hvor Hillo donerer sin kunst. Fornylig er han gået sammen med Masterchef-kokken Thomas Castberg og standup komikeren Sebastian Dorset om at indsamle flest mulige midler til kræftramte børn på tre måneder. Tidligere var han med i aktionsprogrammet 'Dyreværnet' på TV3, hvor han solgte malerier til at finansiere dyrlægeregningen til et kuld misrøgtede hvalpe.

Begrav stridsøksen
Per maler gerne på bestilling, så værket passer til sofaen. Af samme årsag er han også blevet udskældt for at være mere dekoratør end kunstner, men det er præcist denne uprætentiøse tilgang, som er så charmerende ved Hillo. Og elsket er han for det. På Facebook deler han ud af sin hverdag med humor og åbent sind. Han er venner med alle mulige slags mennesker. Netop dét handler julen særligt om. At begrave stridsøksen og se det bedste i sin næste.

Per Hillo opfordrer i år alle derude til at sende håndskrevne gammeldags julekort til hinanden. Det føles meget anerkendende at modtage et håndskrevet julekort. Ligesom kærligheden til ens næste bliver så tydelig, når man sender et hjerte af guld. Dit eget på skrift, og dét som Per Hillo har malet.

Du kan downloade dit smukke Per Hillo julekort helt gratis her

Læs også