Dorthe Kandi
Selvudvikling

Dorthe Kandi: Dårlig energi smitter

7. juni 2016
af Dorthe Kandi
Humøret bliver ikke bedre af, at man spreder den dårlige stemning.

Jeg var en gang til et foredrag, hvor manden på scenen sagde, at selvom vi har retten til at sige fra over for andre, har vi ALDRIG retten til at tørre vores lort af på andre. Ja, han brugte l-ordet og selvom ordet er grimt er meningen krystalklar for mig. Det er o.k. at have en dårlig dag, selvfølgelig. Men lad være med at sprede dit dårlige humør til andre. For dårlig energi bliver ikke bedre af at blive delt.

Læs også: 3 ting der gør dig i godt humør på 2 minutter

Når det er sagt, så gør vi det jo alle – spreder dårlig stemning. Eller jeg gør i hvert fald. Jeg kan ose af dårlig stemning, og det går mest ud over min familie. Selvom både min mand og mine børn også kan have dårlige dage, så smitter det ikke så meget som mit mismod kan. Eller kunne. Jeg bilder mig ind, at jeg er blevet bedre. For jeg vil helst ikke give den møgsure stafet videre, som Lisbeth Wulff siger i juniudgaven af Q:

”Vi skal være bevidst om, at alt vi gør, har en indflydelse på andre. Hvis du træder ind i en bus med dårlig energi, så giver du det videre. (...) For når vi ikke har overskud, går det ikke kun ud over os selv. Vi mennesker hænger sammen.”

Hun nævner også, at når det smutter for os, så skal vi bare huske at sige undskyld. Og min erfaring er at undskyld letter på flere måder. Dels hjælper det at eje sine fejl og det letter også dem, det gik udover. For de fleste gange, kan vi jo nemt tilgive, at nogle vrissede af os eller smækkede døren. I det øjeblik der siges ’undskyld’ mindskes konflikten, måske fordi vi så godt kan genkende os selv. Så lad og dele det sure og det søde, men helst mest af det sidste.

Læs også: Psykolog: Du bliver ikke lykkelig af at være slank

Håber, du har fået lyst til at læse meget mere i Q, hvor du også finder en lækker modeserie med badetøj til alle figurer. Vi tester kropsolier, viser masser af sandaler og du kan også møde tre kvinder, der har droppet slankekurene.

Du kan købe magasinet online via vores app HER!

Du kan prøve et abonnement i tre måneder for kun 99,- for at se, om det er noget for dig

Læs også