mobilafhængig
Mental sundhed

Smartphonen - en usund relation

Vi spotter kendetegn på narcissister, går til psykolog for at udvikle vores parforhold og for at passe på os selv. Men hvad hvis det mest undergravende for selvværdet og evnen til at nyde livet – uden stress, angst og søvnløse nætter – ligger i din egen lomme?

Smartphonen er en af de mest banebrydende opfindelser i det nye årtusinde, men måske den mest problematiske for vores psyke, mener flere psykiatere og psykologer. Hjernen er simpelthen ikke gearet til at filtrere de enorme mængder af data, som smartphonen spytter ud hvert øjeblik – og vores følelsesliv alt for sårbart til at håndtere den afhængighed, det skaber. 
 
 
Det var selvfølgelig ikke det, Steve Jobs havde i tankerne, da han den 9. januar 2007 præsenterede Apples nye satsning. ”Jesus-telefonen”, som den hurtigt blev døbt i medierne. Men Alexander Graham Bells 142 år gamle telefon forvandledes på kort tid til en digital schweizerkniv med et utal af funktioner og en direkte linje til den store verden.  
 
Alene herhjemme ligger den lille supercomputer i lommen på 88,6 procent af os, og vi tjekker den i gennemsnit otte-ti gange i timen. Nogle langt mere, og for rigtig mange af os er den lille supercomputer blevet en naturlig forlængelse af vores krop. Frygten for ikke at have smartphonen ved hånden er blevet en fobi, og man kan sagtens forestille sig flere nye digitale diagnoser eller forværring af eksisterende. Især for yngre generationer, der aldrig har kendt til en virkelighed uden smartphones, er Nomophobia (NO MObile PHOne phoBIA) et stigende problem. 
 
En undersøgelse lavet af Huawei gennem Epinions Danmarkspanel i 2017 viser, at næsten halvdelen af danske unge så afhængige af deres smartphones, at de bliver utilpasse, når de ikke har den på sig. Og ifølge et nyt studie fra Korea University i Seoul har overdreven brug af smartphones store konsekvenser for vores mentale sundhed. I forsøget scannede forskerne hjernerne på 19 teenagere, der alle var diagnosticeret som mobilafhængige. Scanningerne viste, at de mobilafhængige havde højere niveauer af aminosyren GABA (gamma-aminobutansyre) i hjernen sammenlignet med de 19 ikke-afhængige teenagere. GABA er en hæmmende neurotransmitter, der virker som en bremseklods på neuronerne i hjernen. Resultatet er, at koncentrationsevne og kontrol forringes betragteligt. Samtidig udviste de smartphone-afhængige teenagere også tegn på søvnløshed, depression og angst. 
 
Undersøgelsen kommer ikke bag på læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid. Han har undersøgt effekten af det digitale liv på vores fysiske og psykiske helbred, og konklusionen er klar: Vores hjerne er simpelthen ikke gearet til at filtrere de enorme mængder af data, som smartphonen spytter ud hvert øjeblik af vores liv. 
 
LÆS OGSÅ: Så meget tid bruger du på...
 
– Det er ikke et problem, at man bruger sin telefon rigtig meget, hvis det forbrug, man har, udspringer af bevidste ønsker. Udfordringerne opstår, fordi vi ofte er ubevidste og impulsstyrede i vores brug af mobiltelefonen: Vi bruger teknologien og tjekker sms’er, apps eller nyhedstjenester hele tiden, ikke fordi vi gerne vil, men fordi vi ikke længere kan lade være. Det er en vane, hvor du er underlagt en form for teknologisk fjernstyring, som er i andres interesse og ikke i din egen, forklarer han. 
 
Det er adfærdsafhængighed. Ubevidst adfærdsafhængighed. Og det kan få store konsekvenser for vores mentale helbred. Når en handling, som vi egentlig godt kan lide – f.eks. at læse nye mails, scrolle gennem newsfeeded på Facebook eller poste billeder på Instagram – udvikler sig til noget nær en tvangshandling, går det ud over vores mentale helbred. Eller som Imran Rashid formulerer det:
– Vi går og snacker af den her digitale popcornskål hele tiden, og det har nogle negative effekter på hjernen. Hvis du udvikler et impulsstyret forbrug af de sociale medier, ender du også med at blive optaget af, hvad andre synes om dig på en nærmest sygelig måde. Menneskets biologiske, psykologiske og sociale behov bliver dækket dårligere og dårligere med kopivarer, som ikke har den samme effekt som ægte menneskelige relationer. Samtidig er vores usunde omgang med teknologien en tidsrøver og med til at bruge en alt for stor del af vores mentale ressourcer, hvilket øger risikoen for symptomer på mental usundhed som stress, depression og angst.
 
Kender du en, der ville blive glad for et abonnement på PSYKOLOGI – så giv et abonnement i julegave. Fra 150 kr. >
 
Smartphones gør unge ulykkelige
Mentale lidelser som angst, depression og stress er eksploderet herhjemme efter smartphonen. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver fjerde unge mellem 16 og 24 år føler sig stresset, og hver femte person i den samme aldersgruppe kæmper med ensomhed. En ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen viser desuden, at 7.189 unge er diagnosticeret med depression og angst, hvilket er en tredobling på blot ti år. 
Årsagerne til denne uheldige stigning af mentale lidelser blandt unge kan selvfølgelig ikke kun tilskrives smartphonen, men Imran Rashid er  ikke i tvivl om, at den digitale revolution og især tilstedeværelsen på Snapchat og Instagram hos især den yngre del af befolkningen spiller en rolle i den uheldige udvikling. 
– Smartphonen forsøger at dække hjernens behov for nærvær og samvær med andre mennesker ved at opstille billeder eller mekanismer, der fortæller brugerne, at de har været nærværende. Men hvis man ikke har mærket et menneske på langt mere kvalitativt plan, hvis man ikke har fået hele den nonverbale del med, så tørster hjernen stadig efter at opleve et andet menneske. For reelt set har man jo blot trykket på en glasskærm og registreret, hvad andres tryk på deres glasskærme har gjort ved min glasskærm. Groft sagt svarer det til, at man prøver at vande en plante med et billede af vand, forklarer han.
 
Tech-firmaerne har et ansvar
Konsekvenserne af overdreven brug af smartphones og de utallige apps og sociale medier, der konstant popper op på telefonskærmen og kæmper om vores opmærksomhed, er altså til at tage og føle på. Og hvis man i forvejen kæmper med psykiske lidelser som angst, depression eller ensomhed, kan smartphonen være det ren gift. Det viser et studie fra marts 2018 fra University of Derby og Nottingham Trent University, hvor forskerne indhentede informationer fra 640 smartphone-brugere i alderen 13-69 år. Analyser af brugernes adfærd viste, at de, der led af angst og depression eller oplevede problemer i familien, som gjorde dem ”emotionelt ustabile”, var mere afhængige af deres smartphones end ”raske” brugere. Og i få tilfælde er smartphonen ligefrem med til at skubbe den psykisk ustabile bruger ud over kanten. 
 
– Der findes eksempler på, hvordan personer med selvskadende adfærd praler med deres nyeste ar ved at lægge billeder ud til ligesindede i sociale fora med titler som ”1 like – 1 cut”. Jeg har snakket med forældre, der har fortalt forfærdelige historier om, hvordan deres depressive børn, der samtidig med indlæggelser i psykiatrisk regi nærmest oplevede et heppekor på internetfora, der var med til at forværre sygdommen, så det endte med selvmord. Smartphonen er på mange måder et spejl af os selv, så hvis du har det dårligt, er der uendeligt mange muligheder for at forstærke din skadelige adfærd på sociale medier. Det bliver en form for skadelig miljøpåvirkning og ond cirkel, som altså for særligt udsatte i værste fald kan koste dem livet, siger han.  
 
Smartphonen giver selvfølgelig også en unik mulighed for at søge hjælp og finde gode råd til behandling af alskens fysisk og psykiske dårligdomme. Men bagsiden af medaljen er, at brugere med psykiske problemer hurtigt kan forvilde sig ind i et ekkokammer, hvor deres egen destruktive adfærd bekræftes og forstærkes. Lider du af angst for intimitet, findes der millioner af pornosites, der kan opfylde dine kødelige behov. Er du ensom, kan sociale medier give dig følelsen af samvær, uden du behøver bevæge dig uden for en dør. Har du narcissistiske tendenser kan de blive forværret ved en konstant higen efter likes og digital anerkendelse. Og lider du af hypokondri, kan Netdoktor.dk og andre hjemmesider om psykisk og fysisk sygdom hurtigt æde din opmærksomhed og suge dig ned i en malstrøm af bekymringer og frygt for eget helbred.
 
– Jeg tror bestemt ikke, at det er tilfældigt, at vi har oplevet en eksplosion af mentale lidelser som ADHD, autisme, stress og angst efter smartphonen er blevet hvermandseje. Smartphonen svækker nemlig de områder i hjernen, som styrer vores evne vil at være koncentreret, målstyret, viljestyret og fastholdende, siger Morten Munthe Fenger, psykolog og forfatter til bogen ”Når mobilen tager magten”. 
 
Smartphonen er ifølge ham designet til at gøre os så afhængige, at vi føler, vi ikke kan undvære den. Facebook, Google og Instagram puster helt bevidst til denne afhængighed – vel vidende, hvilke konsekvenser det kan få for brugerne, mener Morten Munthe Fenger.
– Mekanismerne i en smartphone giver os et hurtigt, elektronisk fix, der giver en følelse af nydelse efter en ubetydelig indsats, og det ved dem, der står bag Instagram og Facebook og andre sociale medier godt. I det lys er de i virkeligheden ikke meget bedre end folk, der pusher misbrugsstoffer på Christiania.
 
Facebook-investor går bodsgang
Morten Munthe Fenger kan dog glæde sig over, at flere af bagmændene bag de vanedannende apps er begyndt at gå bodsgang. I starten af året dannede tidligere centrale folk og investorer hos bl.a. Google og Facebook en ny forening ved navn Center for Humane Technology, der har som erklæret mål at oplyse, hvordan de digitale medieprodukter, de selv har været med til at udvikle, efter deres mening er i gang med at ”kapre vores sind”.
– Facebook appellerer til reptilhjernen, som først og fremmest handler om frygt og vrede. Og med smartphones har de fat i dig al den tid, du er vågen, sagde den tidligere Facebook-investor og mentor for Mark Zuckerberg, Roger McNamee, til New York Times tilbage i februar. McNamee fortryder at have været med til at hjælpe Facebook i gang, hvilket altså har fået ham til at gå med i den nye forening:
– Det her er min mulighed for at gøre skaden god igen, siger han. Spørgsmålet er bare, om det er for sent? 
– Sansningen og den fysiske kontakt med andre mennesker er ekstrem vigtig for en ordentlig livskvalitet, og den har smartphonen sat under hårdt pres især for de unge mennesker, der aldrig har kendt til andet. Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er smartphonen et djævelsk instrument, der aldrig burde være tilladt, siger Morten Munthe Fenger. 
 
Imran Rashid er enig og sammenligner den digitale revolution anført af smartphonen med en bil, vi overhovedet ikke har kontrol over. 
– Speederen har sat sig fast, vi tanker aldrig op, og vi aner ikke, hvor stærkt vi kører. Vi har simpelthen glemt at få kørekort til teknologien, og det er uhyggeligt, siger han og slår fast, at hvis vi ikke tager problemet seriøst, ender vi med at køre i grøften.
– Vi står ved en skillevej lige nu. Enten lærer vi at bruge teknologien til at kunne mere og blive bedre til det, vi gerne vil, og undgå at blive skadet i processen, eller også kører vi bare videre ad samme spor, indtil løbet er kørt, siger han. 
Men før vi kan tage fat om problemets rod og gøre noget ved de usunde digitale vaner og bremse de negative konsekvenser, som teknologien også fører med sig, er vi først nødt til at anerkende, at vi har et problem.
 
– Første skridt er at bevæge os væk fra den automatiske fascinationskraft af de nye digitale teknologier og begynde stille kritiske spørgsmål til dem. Bare fordi vi kan gøre noget, er det jo ikke ensbetydende med, at vi bør gøre det, siger Imran Rashid, der glæder sig over, at politikerne endelig også er begyndt at tage problemet seriøst. 
 
Den 10. juli fremførte it-ordfører for Det Radikale Venstre, Ida Auken, et forslag til at oprette et Center for Digital Sundhed, der skal undersøge, hvor vanedannende og skadelige apps på smartphones, tablets og computere kan være for helbredet. Et flertal i Folketinget stemte for at afsætte 10 millioner kroner fra satspuljemidlerne til det nye sundhedsdigitale videnscenter. Centeret skal gøre politikerne klogere på, om der skal lovgives på området samt undervise forældre i, hvordan de bedre kan hjælpe deres børn til at agere sundt i den digitale verden. Og løsningerne kan ikke komme hurtigt nok, mener Imran Rashid.
 
– Vi kan ikke tvinge vores hjerner ind i den digitale tidsalder, på den måde det er sket, uden at det får konsekvenser. Der er tale om konstant digital forurening 24/7. Vi skal gøre det nemmere for borgerne at få adgang til fred og ro og vende udviklingen. Det har vi – ifølge alle mentale sundhedstal – desperat brug for. 
 
LÆS OGSÅ: Derfor skal du holde igen med pralerier på sociale medier