Introvert
Mental sundhed

Er introverte eller ekstroverte de bedste menneskekendere?

28. juni 2018
af Margrethe Vadmand
Foto: Panthermedia
De ekstroverte fører an, når det gælder om at møde nye mennesker og få nye bekendtskaber. Men hvem er egentlig de bedste menneskekendere?

Til festen, i kantinen og andre steder, hvor mennesker mødes, er det de ekstroverte, der fører an, får nye bekendtskaber og ser ud til at have det sjovere. Det er nemt at tro, at udadvendte mennesker har alle fordelene, når det kommer til det sociale spil sammenlignet med indadvendte mennesker. Og det er egentlig ikke mærkeligt. Introverte føler ofte, at det kræver meget energi at hænge ud med mange mennesker på en gang, mens udadvendte mennesker oftest tænker helt modsat, og netop får energi af samværet.

Ifølge en ny undersøgelse fra Yale University, offentliggjort i Social Psychology, har de introverte dog en stor fordel, når det kommer til sociale situationer: De er langt bedre til at læse andre mennesker. I undersøgelsen blev 1.000 mennesker interviewet om, hvordan folk har tendens til at opføre sig, tænke og føle sig i forskellige sociale situationer, og forskerne undersøgte også testpersonernes personlighedstræk.

LÆS OGSÅ: Test dig selv - er du introvert?

Resultatet viste, at de mennesker, der var bedst til at læse andre, var mere intelligente, men at de også ofte var introverte. Det kan skyldes, at indadvendte mennesker bruger mere tid på at observere menneskelig adfærd end dem, der har travlt med at interagere med andre, mener forskerne bag.

Læs også