5 livdomme du ikke lærte i skolen
Mental sundhed

5 livsvisdomme du ikke lærte i skolen

De rigtigt kloge er dem, der forstår at agere i verden, som den er, og ikke som de drømmer om, den var. Her får du fem psykologiske indsigter, som hjælper dig til at finde ud af, hvad du vil og komme tættere på dit mål

Det kan være svært at finde fodfæste i livet. Det ved vi. På den ene side befinder vi os på de øverste trin af evolutionstigen, på den anden side er vi bare mennesker. 
Det sidste indebærer blandt andet, at vi er dødelige, utilregnelige og har fejl. En af vores største udfordringer er, at vi spænder ben for os selv, fordi følelser og tanker ikke altid spiller sammen. Vi skal overleve og fungere i verden, sådan som den nu engang er, men som vi betragter gennem vores eget filter og perspektiv, på trods af, at vi godt ved, at vi er begrænsede og følelsesmæssigt off en gang imellem. Men hvis vi er nysgerrige, forandringsparate eller lever tilstrækkeligt længe (eller allerbedst: alle tre ting), lærer de fleste af os efterhånden at håndtere vores egne medfødte svagheder. Det er netop den viden, man får med erfaringen, man ville ønske, man havde haft fra starten. Her er fem livsvisdomme baseret på psykologisk indsigt. 
 
 

1. Det hele handler ikke om dig

Vi spiller allesammen hovedrolle i vores egen film og alt andet i verden er egentlig bare en kulisse. Det gælder din partners humørsvingninger, dit firmas markedsværdi og det faktum, at du igen hænger i en bilkø. Det er menneskeligt at opfatte alting igennem sin egen linse og ud fra, hvordan begivenheder påvirker dig og din tilværelse. Denne form for vinkling af virkeligheden har et navn: egocentrisk bias. 
 
Socialpsykologer mener, at vores tendens til at være selvoptagede har ekstremt dybe rødder, fordi det er den historie, vi fortæller om os selv for at føle os betydningsfulde. Jo mere vi personaliserer oplevelser, jo mere relevante er de også for os - og det er udelukkende relevante minder, der hænger fast i vores bevidsthed eller hukommelse. Minder er alt, vi har, og alt, vi er, de er udgangspunktet for vores identitet. 
 
Alligevel er det vigtigt at se egocentrisk bias for, hvad det er. Nemlig en tilpasset illusion. Der vil garanteret opstå en dag på jobbet, hvor din chef ikke lægger mærke til dig. Eller hvor du ikke får tilbudt det job, du ellers gerne ville have haft. Og du vil tage det personligt og føle dig forvirret, forulempet og måske vred. Du vil blive opslugt af dine egne følelser, og dine egne ”oplevede” sår, og måske reagerer du ovenikøbet på dem. Egocentrisk bias får os til at misfortolke andre mennesker, og det underminerer empati og tolerance. Vi bliver fanget i en form for boble, hvor vi bruger enorme mængder energi på at forsøge at komme ud over den ”fortræd” og de ”uretfærdigheder”, der fra starten af intet havde med os at gøre. 
 
For at kunne leve et mindre reaktivt og tydeligt liv, har vi brug for at få egoet på plads. Vi kan påvirke vores måde at opfatte ting på kognitivt, så vi indser, at vores perspektiv ikke er det eneste, eller det bedste. I forlængelse af det kan vi se situationer mere tydeligt og nærme os dem på en mere effektiv facon. 
 
Der er situationer, hvor et ”ego-skift” sker automatisk og egentlig uden, at vi tænker bevidst over det. Hvor det sker helt naturligt, fordi vi oplever noget, der pirrer vores nysgerrighed, eller gør os opmærksomme og undrende. F.eks. en Brahmskoncert, at få et barn, matematiske formler og tanker omkring hele universet. Den slags oplevelser dæmper egoet og udvider perspektivet, mener forskerne. Flere undersøgelser har også vist, at memento mori, det vil sige, når vi bliver mindet om livets ubestandighed (”husk, at du skal dø”), kan flytte egoet fra rampelyset og gøre os lykkeligere.
 

2. Fokuser på andre uden at tænke på, hvordan de opfatter dig

En naturlig konsekvens af egocentrisk bias er den så kaldte spotlighteffekt: Hvis du lever dit liv som stjernen i din egen film, kommer du automatisk til at tro, at andre iagttager dig. Konsekvensen er, at du tænker alt for meget på, hvordan de mon opfatter dig, og hvad de mener om dig. Udstråler du selvtillid og kompetence, eller virker du nervøs og akavet? Det spiller i virkeligheden ingen rolle. Forskning viser, at folk ikke lægger mærke til os i nær så høj grad, som vi går og indbilder os.
 
I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at tage en pinlig T-shirt med et billede af sangeren Barry Manilow på. De blev bedt om at vurdere, hvor mange, de troede, ville lægge mærke til dem - og den pinlige T-shirt. Resultatet viste, at det var mindre end halvdelen af dem, forsøgsdeltagerne troede ville bemærke T-shirten, der rent faktisk havde lagt mærke til den. Det samme resultat kom man frem til i en undersøgelse af gruppedynamik, hvor deltagerne gik ud fra, at de andre i gruppen ville være meget opmærksomme på, hvis de begik fejl eller sagde noget forkert. Her troede forsøgsdeltagerne igen, at folk var mere opmærksomme på dem, end de rent faktisk var. Når vi giver slip på alle vores billeder af os selv og andres syn på os, åbner vi for et mere ægte møde med andre. Når vi sænker paraderne, får vi andre til at gøre det samme, så de også fokuserer mindre på deres eget selvbillede. På den måde kan det at eksponere sig selv mindre få andre til at følge trop og på den måde opstår der større omsorg for hinanden. Lyskeglen fjerner sig fra dig og bredes ud til et større, fælles lys.
 
 

3. Du behøver ikke opføre dig udenpå,  som du har det indeni

Ingen mennesker er på toppen altid. Vi lider nederlag, får modstand og bliver skuffede. Vi kan også blive trætte af os selv og vores måde at tænke på, ligesom alle mennesker kan blive ramt af sorg eller lide af angst i perioder. 
 
Men vi er og bliver ikke gennemsigtige. Viden om, at andre slet, slet ikke lægger så meget mærke til os, som vi tror, kan her komme os til gavn. Andre kan ikke se, hvordan vi har det altid. Og det giver os mulighed for at bevare vores værdighed, integritet og selvrespekt, også når vi ikke har det så godt. Vi behøver på den måde ikke at ”ødelægge” vores sociale relationer med vores følelsesmæssige dagsform. 
 
Men, hvad gør man, når man føler sig irritabel og gnaven? Hvordan holder vi vrede, aggressioner og alle vores forsvarsværn nede, når vores jeg har fået en kajeryster? 
Selvdistancering har i de senere år vundet indpas, som en effektiv form for selvregulering. Det handler ifølge den amerikanske ekspert Ethan Kroos fra Emotion & Self Control Lab ved University of Michigan i USA om, at ”processere sine egne følelser ud fra en udenforståendes perspektiv”. 
 
Forstil dig f.eks., at du har mere end et jeg. Hvis jeget hele tiden kredser om de negative omstændigheder - i skrift, tale eller bare som konstante tanker i dit hoved, så prøv at forestille dig, at det var en anden end dig, der var så negativ. Det vil helt klart påvirke de negative følelser. Det distancerede jeg kan også give det ”triste” jeg plads til at reagere mindre følelsesmæssigt på en negativ hændelse eller en dårlig oplevelse i vores tidligere liv. På den måde kan vi tænke mere klart og bliver bedre i stand til at styre vores følelser. 
 
Etha Kross har identificeret flere måder at bruge den her form for ”lingvistisk jiu-jitsu” på. Det kan bokse vores humør og opførsel præcis hen i det hjørne, hvor vi gerne vil have det, så vi har kontrol. 
Det kan også hjælpe at tænke mere ”man” end ”jeg”, f.eks. ”hvis man arbejder for en misogyn tyran, må man jo nærmest forvente problemer”. Det virker normaliserende at tale om sine problemer som fænomener snarere end personlige nederlag. Jo mere intens følelsen af nederlag er, jo mere effektiv er teknikken, faktisk.
 

4. Lær at håndtere nederlag

Okay, du fik ikke jobbet efter ansættelsessamtalen. Det er en skuffelse, ikke en krisesituation. At holde en mislykket fest er ærgerligt, men det er ikke grund til at blive deprimeret. At blive irrettesat, fordi man (igen) kommer for sent på arbejde eller henter sit barn fem minutter i lukketid er ydmygende, men det er ikke grund til at sige op eller føle sig som en dårlig forælder. 
 
Mennesker med stor psykisk modstandskraft er gode til at give sig selv albuerum, plads til at se deres konflikter som muligheder for at lære spilleregler, der fungerer. De opfatter det at mislykkes som en ”oplevelse”, ikke som en identitet. Socialpsykologer mener ovenikøbet, at selv om nogle mennesker fra naturen er mere udsatte for at få stress og depression, så er mental styrke noget, man kan lære. 
 
Indenfor buddhisme og mindfulness arbejder man bevidst med at se følelser som noget forbipasserende og omskifteligt. Og fiaskoer og flop er ligeledes noget, der kommer og går. Mennesker med høj modstandskraft definerer ikke sig selv ud fra deres mislykkede forsøg, men ser dem i stedet som temporære oplevelser. 
 
Ligesom selvdistancering kan forbedre ens humør og selvregulering, kan det også bruges til at forbedre ens generelle psykiske modstandskraft. I stedet for at gruble over, hvad du har gjort forkert, så prøv at stille åbne, kærlige spørgsmål til dig selv i tredje person. ”Hvis du havde styr på Alice, hvad ville du så kunne gøre bedre i sådan en situation?” ”Hvordan vil den her oplevelse påvirke dig om en måned eller et år?”. 
 
Det er en måde at undgå katastrofetanker, overgeneralisering, personifisering, forudfattede meninger og sort/hvidtænkning. Som Hamlet sagde: ”Der findes ikke ondt eller godt i sig selv, det er vores holdning til det, der gør det enten godt eller ondt”. 
 

LÆS OGSÅ: Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi tackler skuffelser?

5. Bliv god til at kræve ærlig tilbagemelding

Der er to slags mennesker i verden, mener organisationspsykologen Tasha Eurich, der har skrevet bogen ”Insight”, som udkom i 2017: Dem, der tror de har selvindsigt, og dem, som rent faktisk har det. 
 
For at komplicere tingene yderligere, findes der to slags selverkendelser: Indre (hvordan vi opfatter os selv og vores vurderinger og følelser ) og ydre (hvordan andre opfatter os). Det er kun den ydre selverkendelse, der kan sige til os, at vores historier er kedelige, eller at ingen af vores kolleger kommer til at stole på os så længe, vi fedter for chefen. Den ydre selverkendelse er med til, at vi kan føle os i sync med omgivelserne. Det fremmer lederegenskaber, fordi vi bliver mere empatiske, eftersom vi forstår andres perspektiv. 
 
Hvis vi vidste, hvordan andre opfattede os, ville vi ikke blive slået ud af kritik eller af, når samarbejdet ikke fungerer af en eller anden uforklarlig (synes vi) årsag. ”Andre mennesker, selv dem vi ikke kender ret godt, er ofte bedre til at forudsige, hvordan vores fremtidige adfærd kommer til at udforme sig”, siger Tasha Eurich. Det kan komme som en overraskelse, understreger hun, men personer der scorer højt på introspektion og altså kender sig selv godt, har ikke nødvendigvissærlig stor ydre selverkendelse. Så når vi eksempelvis prøver at forstå, hvorfor en samtale kørte skævt, så leder vi efter svar det forkerte sted, nemlig indeni. 
 
Her gælder det om at være ydmyg og stille specifikke spørgsmål til andre om, hvordan de opfatter dig. Livet handler ikke bare om dig, men du har brug for at vide, hvordan du virker. Tasha Eurich foreslår, at man vælger fem ”kærlige kritikere”, som kan aflæse én ordentligt. Det bør være både venner, kolleger og ansatte. Det kan være spørgsmål som f.eks. ”Hvad gør jeg, som jeg skal blive ved med at gøre?” ”Hvad gør jeg, som jeg skal holde op med at gøre?” ”Hvad irriterer dig ved mig?” Svarene kan ryste din virkelighedsopfattelse. Tag en pause bagefter, mens du fordøjer processen. 
 
Læs mere om: