Drømmetydning: Hvad betyder dine drømme om sex?

Det alternative

Drømmetydning: Drømmer du også om sex?

Du kan roligt stå ved dine hede drømme om natten. Det er kun gode tegn.

"Hvad drømte du, skat, " er sætningen, man ikke altid svarer lige ærligt på, når man vågner op ved siden af ægtemanden. Rødkindet, småsvedt og med alt for forbudte billeder på nethinden. Af en hed nat på krøllede lagener med chefen, ekskæresten, veninden eller - endnu værre - venindens kæreste. Du kan nu roligt skrue ned for den dårlige samvittighed. For du kan sagtens bruge dine drømme til noget. Også de seksuelle af slagsen.

Se dig selv i spejlet
De hede drømme er lutter positive symboler på vækst og udvikling, og du kan bruge dem til at få større indsigt i dig selv, fortæller drømmetyder Astri Hognestad til kk.no. De smålumre drømme er nemlig vores eget spejl og viser os sider af os selv, vi måske endnu ikke kender, sider, vi ikke har haft lyst til at kigge på - eller kvaliteter, vi endnu ikke har udviklet. Og så er det jo bare om at komme i gang.

Sex, sprog og symboler
Og vi drømmer alle sammen - uanset alder - seksuelle drømme. Faktisk er det noget af det allermest normale at drømme om. Det store spørgsmål er så, hvad de forskellige drømme betyder. Det handler nemlig ikke nødvendigvis om sex, selvom det føltes sådan, mens du drømte. Nærmest tværtimod. Der er i hvert fald nærmest en regel indenfor drømmetydning, der siger, at seksuelle drømme aldrig handler om sex.

Var du nu utro - igen?
Det er altså ok, at du faldt i og var utro igen. Hvis det altså kun var i drømmen. For det handler højst sandsynligt ikke om, at du har lyst til at være sammen med en bestemt person, men snarere om, at du savner noget i hverdagen: At dit forhold trænger til en vitaminindsprøjtning. Eller at du måske har for lidt frihed i forholdet, føler dig bundet eller trænger til at udvikle jeres forhold og din partners holdning til dig i det hele taget.

Drøm videre
Svarene er ikke altid lige for, og har du mod på det, kan det være lidt af en oplevelse at få en drømmetyder til at hjælpe med at tolke de natlige fantasier. Eller du kan nøjes med at tænke en ekstra gang over, hvad drømmene egentlig betyder.
Under alle omstændigheder skal du bare drømme videre.

Læs artiklen "Sådan tyder du dine drømmes symboler"

Læs artiklen "Drømmetydning er ikke mystisk"

Prøv en drømmetydning over telefonen - 15-30 minutters tolkning for 400 kr

 

Læs mere om: