
Sundhed
Foto: PR
1. Fil først. Fødderne skal være tørre, når du filer. Er huden fugtig, filer man nemt for meget af. Brug helst en glas- eller papirfil, Det er mere nænsomt for huden. 10 tag med filen er nok!
2. Snup et fodbad, gerne med fodsalt, som opbløder og fjerner de døde hudceller. Pres evnetuelt saften fra et par citroner ud i vandet. Syren derfra har en eksfolierende effekt.
3. Klip tåneglene efter fodbadet, mens de er bløde. Følg tåens form, når du klipper, men uden at klippe ned i kanterne. Du kan i stedet file kanten rund. Er neglene gule og tykke, kan du også file forsigtigt oven på neglen.
4. Skub neglebånd, der vokser op på neglen, forsigtigt ned med en neglebåndspind. Rigtig genstridige neglebånd skal først blødes op med en såkaldt Cuticle Remover. 5. Smør, smør og smør! Og gør det hver dag. Men smør ikke mellem tæerne, dér skal der være tørt. At holde fødderne bløde er god forebyggelse mod hård hud. Det er ikke så vigtigt, hvad du smører med, men at du gør det.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.