https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/09/36/madsag/gul2-stor.jpg
Mad

Spændende rodfritter med sennepsmayo

29. marts 2022
af Julie Hey
Foto: Betina Hastoft
Opskrift: Prøv de lækre rodfritter til en god bøf
4 personer

INGREDIENSER

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk flydende honning
  • Salt, peber
  • 2 spsk dijonsennep
  • 2 spsk smør

Indkøb

  • 5 gulerødder
  • 4 rodfrugter, f.eks. rødbede, persillerod, pastinak
  • 2 spsk frisk timian
  • 1 bdt. forårsløg
  • 1½ dl mayonnaise
  • ½ dl creme fraiche 18%
  • 4 gode bøffer, gerne rib eye steaks

LÆS MERE: Har du svært ved at få brugt dine gulerødder i maden? Her får du 4 nye og spændende bud på, hvordan du kan bruge gulerødderne til hverdag

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 220 grader.

Skræl gulerødder og rodfrugter og skær dem i grove, lange stænger og vend dem i en skål med olivenolie, honning, hakket timian, salt og peber. Læg rodfrugterne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 30-40 min.

Rens forårsløgene og hak dem fint.

Rør mayonnaisen med creme fraiche og sennep og vend forårsløgene heri.

Smag til medsalt og peber.

Skær tre snit i bøffernes fedtkant uden at skære ind i kødet og drys med salt og peber.

Smelt smørret på panden, lad det bruse af og steg bøfferne på panden i 3-5 min. på hver side, alt efter hvor rødt du ønsker kødet.

Lad bøfferne hvile i 5 min. inden servering med varme rodfritter og sennepsmayo.

LÆS MERE: Hvis du ikke er til de store røde bøffer, kan du prøve rodfritter til en omgang fish 'n chips i stedet, se opskriften her

Hvad synes du om denne opskrift?
Giv et antal stjerner oppe i hjørnet, eller skriv din kommentar nederst.

Læs også