https://imgix.femina.dk/media/e933d81fff5b421892b192ca65626cc7.jpg
Mad

Skindstegt laks med perlespelt i sød mangochutney

16. marts 2022
af Lone Kjær, Bjørn Jakobsen
TID: Ca. 30 min.Kogt perlespelt giver god fylde og mæthed i salater. En sød mangochutney gør sig godt som dressing, fordi den gør salaten »våd«,
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 dl perlespelt
  • Bouillon
  • 1 porre
  • 1 agurk
  • 250 g cherrytomater
  • 1 avocado
  • Lidt citronsaft
  • 5 kviste persille
  • 1 dl sød mango chutney
  • 4 stk. laksefilet med skind

PYNT

  • 1 lime eller citron i både

Kogt perlespelt giver god fylde og mæthed i salater. En sød mangochutney gør sig godt som dressing, fordi den gør salaten »våd«, samtidig med at den giver god smag. Smager dejligt til et stykke skindstegt laks eller en anden fisk, om man vil.

1. Kog perlespelten i bouillon som angivet på emballagen og afkøl.

2. Snit porren, skær agurken i små terninger og cherrytomaterne i både. Halvér avocadoen, skær den i små terninger og dryp citronsaft over. Hak persillen.

3. Vend den kogte perlespelt med porre, agurk, cherrytomater, avocado og persille. Vend salaten med mangochutney.

4. Steg fisken sprød på en tør pande i ca. 5 min. på hver side - start med skindsiden nedad. Servér med perlespelt og lime- eller citronbåde.

Energi pr. person: 460 kcal. Fordelt på: protein 22%, kulhydrat 49%, fedt 29%

Læs også
Laks med citron-pebersauce og salat
Laks på ærtemos og honningbagte porrer

Læs også