Lasagne
Mad

Lækker lasagne

30. juni 2010
af Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Bjørn Jakobsen
Lasagne er en fantastisk italiensk klassiker, som altid smager godt - også dagen efter. Få opskriften på lækker lasagne her

Lasagne kan laves på mange måder og med meget godt i. Lasagne er en god børnevenlig ret, de det er nemt af skjule grøntsagerne - både synet af dem og smagen - i lasagne.

I denne lasagne er der hakket oksekød, blandet med broccoli, gulerødder, løg og forårsløg - masser af gode grøntsager, som »skjules« i lasagne. Dette er godt til alle broccolihadere! De kan ikke smage det, og broccoli er jo sundt.

Bliver der lasagne tilovers, kan den serveres lun eller kold til frokost næste dag.

Lækker lasagne

Tid: 1 lille time
Til 2 personer

Prøv også:

Italiensk panforte med chokolade

Toscansk brødsalat

Pasta a la Toscana

Cannelloni med pancetta og gorgonzola

Risotto med oksekød, kapers og soltørrede tomater

Det skal du bruge til den lækre lasagne
1 spsk olie
1 løg
2 fed hvidløg
¼ broccolistok
2 forårsløg
1 stor gulerod
Ca. 300 g hakket oksekød
1 dåse hakkede tomater
1 dl rødvin (kan erstattes af vand)
1 tsk oregano
Lasagneplader
Ca. 100 g mozzarella

Tilbehør:
Salat

En frisk rucolasalat med mozzarella og semidried tomater egner sig perfekt som tilbehør til lasagne. Få opskriften her

Sådan laver du lækker lasagne
Varm olien i en stor gryde.

Hak alle grøntsagerne, gerne i en foodprocessor, og kom dem i gryden.

Svits dem lidt og rør kødet i.

Lad det hele svitse, til al væske er fordampet.

Tilsæt tomater, rødvin og 1 dl vand (eller ingen rødvin og 2 dl vand).

Krydr med salt, peber og oregano og kog saucen i 5 min.

Fordel lidt sauce i et ovnfast fad og læg lasagneplader i.

Dæk med sauce og læg plader ovenpå.

Gentag 1 til 2 gange og gem lidt sauce til toppen.

Skær mozzarellaosten i skiver, læg dem på toppen.

Sæt din lasagne i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. Lad den færdige lasagne stå lidt og "sætte sig".

Server den lækre lasagne med en salat til.

En italiensk lasagne kalder selvfølgelig på en rigtig italiensk dessert. Her får en opskriften på en skøn italiensk ostekage med ricotta og blåbær

Læs også