Hjemmelavede krabbesalat på en skive friskskåret rugbrød smager skønt.
Mad

Krabbesalat med bid

16. marts 2023
af Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Hjemmelavede frokostsalater på en skive friskskåret rugbrød smager skønt. Her får du opskriften på en krabbesalat, der er nem lige at smide sammen, inden gæsterne kommer.
Tid i alt 15 min

INGREDIENSER

  • ½ agurk
  • 200 g krabbekød
  • 2 spsk dild
  • 2 spsk purløg
  • ½ dl aioli (alternativt mayonnaise)
  • Lidt citronsaft
  • Salt
  • Cayennepeber
  • 2 citroner
  • Evt. radiser

Vi er klar til picnic! For der er ikke noget skønnere end at pakke frokosten i en kurv og tage den med i skoven, haven, parken eller til stranden. Så skulle det da være, hvis du også havde en lækker omgang hjemmelavet krabbesalat med i kurven.

Sådan laver du krabbesalat

  1. Skyl agurken, halver den på langs og fjern kernerne med en teske. Skær den herefter i aflange stænger og derefter i små tern.
  2. Hæld vandet fra krabbekødet og rør det med hakket dild og purløg samt aioli.
  3. Smag salaten til med citronsaft, salt og peber og server den til godt brød, et par citronbåde og evt. et par radiser.

Tips til opskriften

Her får du gode tips og tricks til at peppe din krabbesalat lidt op.

Hvad er der i krabbesalat?

Opskriften her er lavet med krabbekød, aioli og friske krydderier. Grundelementet er naturligvis krabbekød, men om du bruger aioli eller mayonnaise er op til dig, ligesom du også kan vælge at spæde til med creme fraise for en mere kalorielet udgave. Derudover kan du også bruge andre krydderier, der falder lige i din smag. Hvis du har svært ved at få fingrene i rent krabbekød, kan du også gå på jagt efter det billigere alternativ, surimi.

Hvad betyder surimi?

Surimi er en fiskefars lavet på kulmule eller lyssej. Farsen bliver tilsat smags- og farvestoffer for at give kødet samme karakteristiske nuance af lyserød, som krabbekødet er kendt for. Surimi kan købes i de fleste supermarkeder, hvor de også går under navnet 'crab sticks'.

Læs også