Mazarinkage med chokoladeglasur
Brød og bagværk

Mazarinkage med chokoladeglasur

9. marts 2009
af Lone Kjær
Foto Bjørn Jakobsen
Dette her er kagen, som alle elsker, her er den blot i en fedtfattig udgave. Smagen og konsistensen er stadig

TID: Ca. 20 min. + bagetid

Ca. 16 stk.

Dette her er kagen, som alle elsker, her er den blot i en fedtfattig udgave. Smagen og konsistensen er stadig rigtig god - prøv selv.

3 æg
150 g lyst rørsukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 dl letmælk
2 spsk oliemargarine
1 tsk mandelessens
150 g skrællede, kogte kartofler
100 g marcipan
Chokoladeglasur:
150 g flormelis
2-3 spsk kakaopulver
Lidt kogende vand

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Pisk æg og rørsukker hvidt og skummende.

3. Bland hvedemelet med bagepulver og vend det i æggeskummet sammen med mælk, oliemargarine og mandelessens.

4. Mos kartoflerne godt og vend dem i dejen sammen med groftrevet marcipan.

5. Fordel dejen i en springform, ca. 28 cm i diameter, foret med bagepapir. Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 min. Afkøl kagen.

6. Rør flormelis med kakaopulver og kogende vand til en glasur. Dekorer kagen, før den skæres ud.

Energi pr. stk.: 190 kcal.
Fordelt på: protein 8%,
kulhydrat 68%, fedt 24%

Læs også