https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/syvtipstilbedretidprim.jpg
Familieliv

Syv tips til mere tid i hverdagen

28. juli 2014
af Frida Paustian
foto: Pantherstock
Mama.dk guider til, hvordan du får mere tid til familie og venner i hverdagen.

1. Lær at sige nej
Det nytter ikke noget at sige ja til alt, du bliver spurgt om. Så spilder du nemlig din tid på ting, der ikke nødvendigvis er vigtige for dig. Når du er klar over, hvad der er vigtigt i dit liv, vil du heller ikke få dårlig samvittighed over at sige nej til andre ting.

2. Lad andre komme til
Du er nødt til at uddelegere dit arbejde, hvis du vil have mere tid i hverdagen. For mange kvinder kan det dog være noget af en udfordring at uddelegere opgaver, fordi de mener, det er lettest at gøre det selv, så det bliver gjort ordentligt og på netop deres måde.

Se her, hvordan du får mere tid til venner og familie

3. Planlæg hver dag
Når man bruger ét minut på at planlægge, kan du spare 10 minutter på den opgave, du skal udføre. Og det betaler sig i længden og giver mere overskud i hverdagen.

4. Brug tid på de vigtige ting
Du skal definere, hvad der er vigtigt i dit liv, og så skal du stoppe med at bruge tid på det, der ikke er vigtigt for dig. Det, du bruger din tid på, bruger du dit liv på.

5. Slå to fluer med ét smæk
Hvis du mangler tid i hverdagen og gerne både vil nå at dyrke motion, se vennerne og have tid til at hygge med børnene, så kan det være en god idé at kombinere de ting. F.eks. kan du løbe med veninderne eller få barnet til at hjælpe med madlavningen.

Få det bedste ud af bedsteforældrene

6. Drop at være perfekt
Mange kvinder er perfektionister, og det kan være en noget tidskrævende opgave at gøre alt perfekt. Det er ok at hoppe over hvor gærdet er lavest, hvis det giver mere tid. F.eks. kan du spare tid ved at lave mad til to dage i træk.

7. Sluk fjernsynet
Danskerne bruger i gennemsnit tre timer og ni minutter om dagen på at se fjernsyn. Tænk, hvor meget tid du vil have ved at skære lidt ned på at se underholdningsprogrammer og film.

Tag en tur i den danske sommerland med familie - læs om øhop på Samsø og Als

Kilde: Dorthe Rindbo, rådgiver i personlig planlægning og forfatter til bogen 'Travle kvinders guide til mere tid', Gads Forlag.

Læs også