https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/mor/sommerlaesningprim.jpg
Familieliv

Bøger til sommerferien

15. juli 2014
af Frida Paustian og Ida Brinck
foto: Pantherstock og presse
Digital redaktør Frida Paustian og digital assistent Ida Brinck fortæller her, hvilke bøger de skal have med på sommerferie.

Frida

Brug Falkeblikket - af Frank Eriksen for forlaget Billesø og Baltzer.

Jeg elsker at lave 'Find fem fejl' med ungerne under en parasol på stranden. Derfor er 'Brug Falkeblikket' allerede pakket ned i min kuffert. Bogen indeholder en masse billeder af søde dyr, hvor der på det ene er fem fejl. 98 kr.billesoe.dk

Mine eftermiddage hos Hr. Astrakan - af Jens Christian Grøndahl for forlaget Carlsen.

Min mindste er fem år, så når vi kommer hjem om eftermiddagen, vil jeg sætte mig sammen med ham og hans storesøster og læse et kapitel af ' Mine eftermiddage hos Hr. Astrakan'. Bogen tager fat på intet mindre en Homers Odysseen, men selvfølgelig fortalt i børnehøjde. Rammen for historien er den 8-årige dreng, Ole, der bor sammen med sin mor og far. En dag på vej hjem fra SFO´en går Ole ind i Hr. Astrakans mystiske antikvitetsbutik og en ny verden fuld af eventyr og fantasi begynder. 200 kr.carlsen.dk

Alt er godt - af Elsebeth Gynther for forlaget Gyldendal

Jeg er blevet anbefalet at læse disse denne, fordi den er lettilgængelig og sjov. To vigtige parameter i valget af min sommerferielæsning. Ellinor og Troels lever i et godt ægteskab med fem sammenbragte børn. Hverdagen er travl, og Ellinor fortæller humoristisk om arbejdet, børnene, veninderne, og hvad der ellers optager hende.

Ida

Politisk roman - af Lone Aburas for Forlaget Gyldendal

Hvis du ligesom mig foretrækker at veksle mellem lange og mindre lange bøger, så er Lone Aburas romaner, senest 'Politisk roman' et rigtig godt bud. Bogen handler om Rebecca, der bor sammen med tandlægen Robert. Robert har et ønske om at gøre en forskel i samfundet og beslutter sig for at skjule en flygtning, en beslutning Rebecca ikke støtter op om. Rebeccas beskrivelser af sit liv med Robert, hans døtre Martha og Sally og hendes søn Oskar, og flygtningen Amir, er så tørre, at fortællingen nærmest bliver tragi-komisk. Bogen er forholdsvis kort, og derfor perfekt til håndbagagen på ferien. 200 kr. gyldendal.dk

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab - af Romain Puértolas for forlaget Rosinante

Jeg er faldet over denne bog, der med sin abusurde historie om fakiren Ajatashatru Lavash Patel der skal i IKEA for at købe en sømseng på tilbud, men i stedet finder kærligheden i form af cafeteria-damen Marie, går lige i hjertet på en realist som mig. Historien er skæv, fyldt med humor og lokker mig med på en rejse, jeg kun bliver mere og mere fascineret af, jo mere bogen skrider frem. 250 kr. rosinante.dk

Livet - af Alice Munro for forlaget Gyldendal

Noveller er perfekte til ferien, fordi man kan færdiggøre én når man sidder i flyet, én når man ligger ved poolen og måske én inden man skal sove. Forfatteren Alice Munro modtog i 2013 Nobelprisen i litteratur og det med rette. I sin novellesamling Livet blander Munro 14 fiktive noveller med selvbiografiske fortællinger, og hendes beskrivelser af hverdagslivets personer og miljøer bliver genkendeligt for læseren. Bogen kan købes på gyldendal.dk og koster 300 kr.

Læs også:

5 apps der gør hverdagen nemmere

Det bedste familie-blogs

Læs også