https://imgix.femina.dk/media/article/1422_web_bikini.jpg
Stil

Sådan skal dit badetøj se ud denne sommer

3. juni 2014
af Charlotte Hallbæck
Foto: Pantherstock
Denne sommer er det den klassiske badedragt, der hitter

Trekantsbikini, bandeau, stropløs eller g-streng? Moden skifter også løbende, når det gælder badetøj, og nu er det tid til at gå på jagt efter nyt badetøj igen. Men hvad bliver så hittet denne sommer – og ér der overhovedet en klar tendens denne sæson? Ja, siger modestylist på FEMINA, Christine Sonne-Schmidt. Svaret er overraskende, men sikkert til stor glæde for en del kvinder:

- Den klassiske badedragt fylder mere end nogensinde i bademoden i år. Den er et klart musthave denne sommer, og man skal selvfølgelig finde sin helt egen favorit, men de findes i mange former og farver - også med kig til huden, hvis man tør gå efter én med lidt mere kant.

SE OGSÅ: Vælg den rigtige bikini til din kropsform

LÆS OGSÅ: 10 LÆKRE BIKINIER DU SKAL SHOPPE TIL SOMMEREN 2014

Samtidig er der også en spirende tendens på bikinifronten, fortæller modestylisten. Og det er godt nyt for dem, der anser ben og numse som problemområder.

- Bikinierne har fået meget pynt på toppen, såsom frynser og flæser, hvilket er med til at flytte øjet op ad og væk fra ben og numse, siger Christine Sonne-Schmidt.

Sådan vælger du den rigtige bikini:

Petit:

Trekants-bh’er sidder perfekt på en spinkel overkrop.

Overdele med push-up får en petit barm til at se ud af mere.

Top med flæser eller pynt giver illusion om en større barm.

Trusser med bindelukning er godt, hvis du har smalle hofter.

LÆS OGSÅ: Hvornår er man for gammel til bikini?

Bløde former og mave:

Badredragt, der skjuler maven.

Højtaljede trusser strammer op.

Underdele med bred linning holder på maven og ”skærer” ikke.

Overdele med push-up sætter fokus på barmen. Sorte nuancer forneden slanker.

Brede hofter og bagdel:

Bikinitop med skåle former barmen og holder på den.

Bikinitop i farve og print afleder opmærksomheden fra dine hofter.

Underdele i diskrete farver får din bagdel til at virke mindre.

Hvide striber på siden af trussen slanker.

Stor barm:

Gå efter ensfarvede bikinitoppe.

Bikinitoppe med bøjle og halterneck giver god støtte.

Vælg trusser af en vis størrelse for at opnå harmoni.

Mix mørk bikinitop med underdel i farve, hvis du vil flytte opmærksomheden fra barmen.

Læs også