budget eller luksus
Tips & guides

Kan du se forskel på luksus og budget?

Når de ekstravagante catwalks føder nye hits, går der som regel ikke længe før tendensen drysser ned blandt de mere budgetvenlige brands. Men kan du spotte den billige fremfor den dyre? Det kan faktisk være lidt svært.

Cat-eye solbrillen

Nok er det vinter, men det kan jo hænde, at solen melder sin ankomst i ny og næ. Og når det endelig sker, så er det godt at være forberedt med et par moderigtige solbriller. Cat-eye solbrillen har fået en revival, og den ses nu i en mere spids og aflang facon.

Øverst: Budget fra Asos til 100 kr. Nederst: Luksus fra Le Specs, til 799 kr.

Designertasken

Når det gælder dette års it-bag, er det uden tvivl Marni ”trunk” tasken, der løb med sejren. Med sine skarpe kanter og fine gulddetaljer har Marni tasken stjålet tusinder af kvindehjerter. Flere highstreet butikker er kommet godt efter med tasker, der ligner - dog til færre penge.

Venstre: Budget& Other Stories til 1.250 kr. Højre: Luksus, Marni til 12.200 kr.

Guld danseskoen

I år udkom Heartmade med de fineste dansesko, som siden har optrådt hyppigt i det danske modebillede. Men har man ikke lige 3.500 kr. til at smide efter et par flotte festsko, så er det jo herligt, at man kan finde lignende styles i en mere budgetvenlig prisklasse.

Venstre: Luksus, Heartmade til 3.499 kr. Højre: Budget, Mango til 449 kr.

Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >

Faux-fur frakken

2017 har introduceret en ny og atter stilfuld måde at holde sig varm på – nemlig med en stor og bamset faux fur frakke, der virkelig forstår at se indbydende ud på en kold vintermorgen. Faux fur er naturligvis ikke lige så pebret som ægte pels, men priserne kan stadig variere en del, uanset om du handler i luksusklassen eller med budgetvarer. 

Venstre: Budget, Mango til 999 kr. Højre: Luksus, Totéme til 4.550 kr.

Westernstøvlen

Endnu en populær trend i år 2017 har været cowboystøvlen, også kaldet westernstøvlen. Støvlerne er geniale, fordi de både kan styles med et par rå jeans, eller med en fin nederdel og et par strømpebukser. Der findes et hav af både luksus og budgetvenlige varianter derude, men netop disse to har utrolig meget tilfælles – bortset fra prisen.

Venstre: Luksus, Isabel Marant, 3.900 kr. Højre: Budget, Vagabond til 759 kr.

Den ternede blazer

Tern er endnu engang i fokus med alverdens faconer og facetter. Primært har det været prince of wales tern, der har fyldt meget i modebilledet – både hos de store modehuse og de mere prisvenlige brands. Dog kan det være lidt af en udfordring at tyde, hvilken blazer der er stammer fra hvor.

Venstre: Luksus, Stella McCartney, 6.079 kr. Højre: Budget, H&M til 449 kr.

De små blomster

Det levende blomsterprint fortsætter ind i 2018 og særligt i miniature form. Blandt danske brands er det især Ganni, der har opnået stor succes med deres smukke blomsterprint i alle afskygninger. Men de er bestemt også at finde i fine, budgetvenlige alternativer.

Venstre: Budget, Topshop til 185 kr. Højre: Luksus, Ganni til 799 kr.

De blanke bolsjestriber

Bolsjestriber er ikke til at komme udenom i denne sæson, og især Lovechild 1979 har brugt striberne på fineste vis. Men det blanke, satinlignende materiale og de pink/mørke striber, findes også i highstreet butikkerne - både H&M og Mango er kommet vældig tæt på.

Venstre: Luksus, Lovechild 1979 til 2.400 kr. Højre: Budget, Mango til 299 kr.

Crossbody tasken

Den klassiske og minimalistiske Céline ”trio” crossbody taske har banet vejen for lignende tasker i alle regnbuens farver denne sæson. Hvem vil ikke gerne tilføre de grå vinterdage et farvepift med sådan en sag?

 

Venstre: Luksus, Céline, 7.900 kr. Højre: Budget, Becksøndergaard til 599 kr.

Den køkkenternede skjorte

Den klassiske kombination af sort og hvid bliver man jo aldrig træt af, og nu forekommer den også mange steder i form af køkkentern. Men er det overhovedet til at skelne, hvorvidt det er luksus eller budget køkkentern, der er tale om?

Venstre: Budget, H&M til 199 kr. Højre: Luksus, Custommade til 999 kr.

De moderne jeans

Jeans med kontraststikning kan siges at være et tvist i forhold til den velkendte klassiker. De lyse stikninger mod det mørke denim har domineret catwalken, og nu er trenden til at finde hos mange forskellige brands.

Venstre: Luksus, Ganni til 1.299 kr. Højre: Budget, Topshop til 349 kr.

 

LÆS OGSÅ: 10 modetrends, vi vil huske 2017 for

LÆS OGSÅ: Stylingredaktøren: Her skal du spare, og her skal du spendere

Læs mere om: