strik grydelapper
Stil

Strik tykke bløde grydelapper

6. august 2013
Af Drops design/Garnstudio 08/06/2013 - 00:00
Har du aldrig prøvet at strikke før, er de her grydelapper en rigtig god ”starter”. De strikkes udelukkende i retmasker på tykke pinde og i 3 tråde blødt bomuldsgarn. Også en fin lille gave til en veninde, moster eller mor

Design og opskrift: Drops/Garnstudio, www.garnstudio.com
Denne opskrift er nøje gennemgået, men har du spørgsmål/kommentarer send gerne en mail til danmark@garnstudio.com

DROPS Design: Model nr w-489

Mål: ca 19 x 16 cm
Materialer: DROPS PARIS fra Garnstudio
Basis-farve:
50 g f.nr 17, naturhvid
Tillægs-farve:
50 g f.nr 06, stærk rosa/ f.nr 07, lyng/ f.nr 41, sennep
En grydelap vejer ca 50 g.

DROPS PINDE NR 6 - eller det p.nr du skal bruge for at få 12 m retstrik på 10 cm i bredden med 3 tråde.

RETSTRIK (frem og tilbage på p):
Strik ret på hver p.

TIPS DOBBELT TRÅD: Brug tråden fra indersiden og ydersiden af nøglet.

GRYDELAP:
Hele grydelappen strikkes med 3 tråde. Slå 22 m op med 1 tråd basis-farve og 2 tråde tillægs-farve på p 6.
Strik 8 p retstrik - se fokl over. Skift til 2 tråde basis-farve og 1 tråd tillægs-farve og strik retstrik til arb måler 15 cm. Derefter strikkes næste p sammen med strop således: Strik til der er 2 m tilbage. Før de sidste 2 m slåes der 5 nye m op på p, derefter strikkes de 2 sidste m på p ret sammen. På næste p lukkes alle m af med ret (også de nye m til strop).

Strik også: De fineste gæstehåndklæder

Læs også