https://imgix.femina.dk/media/article/1413-strik-en-fin-babyjakke.jpg
Stil

Strik en fin babyjakke

31. marts 2014
af Drops Design/Garnstudio
Der er ikke noget så hyggeligt og livbekræftende som at strikke babytøj. Den lille jakke strikkes i det blødeste merinould, som vi kan garantere ikke kradser, og som fås i de fineste farver. Og efter billedet at dømme, har det tilsyneladende også en beroligende effekt! Strikkeopskriften er i 5 størrelser fra nyfødt til 3-4 år.

Design og opskrift: Drops/Garnstudio, www.garnstudio.com
Denne opskrift er nøje gennemgået, men har du spørgsmål/kommentarer send gerne en mail til danmark@garnstudio.com

Strukturstrikket DROPS babyjakke uden ærmesøm i ”Merino Extra Fine”

DROPS Design: Model nr ME-054-by

Størrelse: 1/3 - 6/9 - 12/18 mdr. (2 - 3/4) år
Str i cm: 56/62 - 68/74 - 80/86 (92 - 98/104)
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio
F.nr 20, mørk blå:
250-300-300 (350-350) gr

DROPS RUNDP (60 eller 80 cm) NR 4 – eller den p du skal bruge for at få 21 m x 28 p glatstrik på 10 x 10 cm.
DROPS TRÆKNAP BRÆNDT nr 513: 4-4-4 (5-5) stk.

RETSTRIK (frem og tilbage på p):
2 p retstrik = 2 p ret.

MØNSTER:
Se diag M.1 - Diag viser mønsteret set fra retten.

KNAPHUL:
Der lukkes af til knaphul på højre forkant. 1 knaphul = strik 3. og 4. m fra kanten ret sammen og slå om på p, på næste p strikkes omslaget ret.
Luk af til knaphul når arb måler:
Str 1/3 mdr.: 2, 6, 11 og 15 cm.
Str 6/9 mdr.: 2, 7, 12 og 16 cm.
Str 12/18 mdr.: 2, 8, 13 og 19 cm.
Str 2 år: 2, 7, 12, 17 og 22 cm.
Str 3/4 år: 2, 8, 13, 19 og 24 cm.

STRIK OGSÅ: En nuttet snoningstrøje til de mindste

INDTAGNINGSTIPS (gælder V-hals):
Alle aflukninger sker fra retten!
TAG IND SÅLEDES EFTER 6 KANTM:
Når første m skal være ret: Tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse m over.
Når første m skal være vrang: 2 drejet vrang sm (dvs strik i bagerste del af m i stedet for i forreste).
TAG IND SÅLEDES FØR 6 KANTM:
Når sidste m skal være ret: 2 ret sm.
Når sidste m skal være vrang: 2 vrang sm.

JAKKE:
Arb strikkes frem og tilbage på rundp.
Start med det ene forstk, slå nye m op til ærmet og strik op til skulderen. Strik det anden forstk, derefter sættes de 2 forstk sammen og der strikkes rygstk ned ad.

HØJRE FORSTK:
Slå 31-35-39 (43-43) m (inkl 6 stolpem mod midt foran og 1 kantm i siden) op på rund p 4 med Merino Extra Fine. Strik 1 p vrang fra vrangen. Derefter strikkes næste p således fra retten: 6 m RETSTRIK – se forkl over (= forkant), * 2 ret, 2 vrang *, gentag fra *-* til der er 1 m tilbage og afslut med 1 kantm RETSTRIK. Når der er strikket totalt 4 p rib strikkes M.1 videre med 6 kantm retstrik mod midt foran og 1 kantm retstrik i siden. HUSK KNAPHUL PÅ HØJRE FORKANT - se forkl over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arb måler 7-8-9 (10-11) cm strikkes næste p således fra retten: 6 kantm i retstrik, M.1 over de næste 18-22-22 (26-26) m, sæt de sidste 12-16-16 (20-20) m som blev strikket på 1 tråd til lommekant, fortsæt M.1 over de næste 6-6-10 (10-10) m og afslut med 1 kantm retstrik. På næste p slås der 12-16-16 (20-20) nye m op over m på tråden = 31-35-39 (43-43) m. Fortsæt mønsteret som før til arb måler 16-17-20 (23-25) cm. LÆS HELE NÆSTE AFSNIT FØR DER STRIKKES VIDERE!
V-HALS: Strik 2 p retstrik frem og tilbage over de 6 kantm på beg af p (de øvrige m på p strikkes ikke) – dette gøres for at V-halsen skal lægge sig pænt. Videre strikkes der over alle m igen SAMTIDIGT som der tages ind til V-hals på hver 2.p (dvs på hver p fra retten) således: tag 1 m ind totalt 12-14-16 (16-16) gange – læs INDTAGNINSTIPS.
UDTAGNING TIL ÆRME: SAMTIDIGT slås der nu nye m op på slutningen af hver p mod siden til ærme: 5 m 4-4-5 (5-5) gange, 7 m 0-1-1 (2-3) gange og 25-24-21 (22-27) m 1 gang.
Efter sidste udtagning forsættes M.1 med 6 m retstrik i hver side til forkant og ærmekant til arb måler 27-29-33 (37-40) cm. Det er nu 64-72-76 (88-100) m på p. Sæt 1 mærke – HERFRA MÅLES ARB VIDERE. Fortsæt mønsteret som før til det er strikket 1 cm fra mærket – afpas således at sidste p er fra vrangen. Sæt m på 1 tråd.

VENSTRE FORSTK:
Strik som højre men spejlvendt. NB: Det lukkes ikke af til knaphuller på venstre forkant.

RYGSTK:
Sæt de 64-72-76 (88-100) m fra højre forstk tilbage på rundp 4, slå 14-14-18 (18-22) nye m op på p (= halsudskæring bag i nakken) og sæt de 64-72-76 (88-100) m fra venstre forstk ind på samme rundp = 142-158-170 (194-222) m. Næste p strikkes således fra retten: 6 m retstrik (= ærmekant), M.1 som før over de næste 52-60-64 (76-88) m, 26-26-30 (30-34) m retstrik (= halskant bag), M.1 over de næste 52-60-64 (76-88) m og 6 m retstrik (= ærmekant). Fortsæt således til der er strikket 4 p retstrik (= 4 p) over de midterste 26-26-30 (30-34) m. Derefter forsættes M.1 som før over alle m med 6 m retstrik i hver side til ærmekanter. Når arb måler 7½-8-8 (8½-8½) cm fra mærket på skulderen lukkes der nu af på beg af hver p i hver side således: 25-24-21 (22-27) m 1 gang, 7 m 0-1-1 (2-3) gange og 5 m 4-4-5 (5-5) gange = 52-56-64 (72-76) m tilbage på rygstk. Fortsæt M.1 med 1 kantm retstrik i hver side til arb måler 25-27-31 (35-38) cm fra mærket. Næste p strikkes således fra retten: 1 kantm retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, gentag fra *-* til der er 3 m tilbage og afslut med 2 ret og 1 kantm retstrik. Når det er strikket totalt 4 p rib strikkes der 1 p ret (fra retten) over alle m før der lukkes løst af.

MONTERING:
Sy side- og ærmesømmene sammen indenfor 1 kantm.
Sy knapperne i. Buk de nederste 5 cm på hvert ærme om og sy evt. ombukningskanten fast med et par små sting.

LOMMEKANT:
Sæt de 12-16-16 (20-20) m fra tråden på det ene forstk tilbage på rundp 4. Strik rib frem og tilbage med 1 m retstrik og 2 ret i hver side (sæt fra retten). Når lommekanten måler 2½-2½-3 (3-3) cm lukkes der løst af med ret over ret og vrang over vrang. Sy lommekanten til forstk med maskesting i hver side. Sy lommeåbningen fast til bunden af lommekanten (der hvor m blev sat på en tråd) på bagsiden af arb. Strik 1 lommekant på samme måde på det andet forstk.

https://imgix.femina.dk/1413-strik-diagram.jpg
https://imgix.femina.dk/1413-strik-en-fin-babyjakke-copy.jpg

Læs også