Broderi
Stil

Guide: Søde gavemærker med jule-broderi

8. november 2017
af Anne-Marie Øby
Foto: Kira Brandt. Design: Bente Halkjær
Jule-broderi behøver ikke kun at være rødt og grønt – her har vi broderet juleplanter på mørkeblå bund og brugt dem til nemme og søde gavemærker. Få guiden til

Guide til søde gavemærker med jule-broderi

Du skal bruge:

Mørkeblåt lærred klippet i stykker a 11 x 11 cm. Manillamærker (ca. 4 x 8 cm), der bruges 2 stk. pr. gavemærke. Karbonpapir. DMC Moulinégarn i blågrøn 561, grøn 367, rød 3831 + hvid. Limstift. Hobbykniv.

LÆS OGSÅ: Guide: Stofnet med broderet krans

Sådan gør du:

Overfør motiverne til stoffet med karbonpapir og broder hvert motiv med kontursting og franske knuder (se længere nede). Der broderes med to deltråde i nålen. Læg et håndklæde på strygebrættet, og pres det færdige arbejde fra vrangen med et fugtigt klæde over. Skær hul i det ene manillakort og lim broderiet fast bag hullet, klip overflødigt stof væk. Lim det andet manillakort bagpå.

LÆS OGSÅ: Guide: Julekort eller billede med broderi

Tip: Når du skal brodere de forskellige sting, er det en god idé at spænde stoffet med det påtegnede motiv fast i en syring, så stoffet ikke strækker sig under syningen.

Mønstre (billederne af mønstrene kan med fordel kopieres over i word og justeres til ønsket størrelse):

https://imgix.femina.dk/svamp.jpg
https://imgix.femina.dk/tjoern.jpg
https://imgix.femina.dk/gran.jpg

Franske knuder og kontursting:

https://imgix.femina.dk/franske_knude.jpg

https://imgix.femina.dk/kontoursting.jpg

Læs også