https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1337_break_the_habit.jpg
Stil

Break the habit: Topdesignere laver indkøbsnet for Røde Kors

13. september 2013
af Charlotte Hallbæck
Støt den landsdækkende ”Break the habit”-kampagne ved at købe et eksklusivt designer-shoppingnet til fordel for Røde Kors

I går eftermiddag blev sløret endelig løftet for den landsdækkende velgørenhedskampagne ”Break the Habit”, der er skabt af Kim Grenaa og Uffe Buchard fra Grenaabuchard til fordel for Røde Kors.

Fire designtalenter – Astrid Andersen, Asger Juel Larsen, Nikoline Liv Andersen og Anne Sofie Madsen – der alle har deltaget i designkonkurrencen DANSK Design Talent - har hver især bidraget med et print til shoppingnettene, det samme har deres mentorer Henrik Vibskov, Karl Oskar fra Wood Wood, Charlotte Eskildsen fra Designers Remix og Mads Nørgaard.

Otte danske topmodeller har lagt ansigt til ”Break the habit”-kampagnen for at skabe opmærksomhed omkring det gode formål, og det er ikke hvem som helst: På kvindesiden er det Caroline Brasch Nielsen, Juliane Grüner, Nadja Bender og Josephine Skriver, imens Mikkel Gregers, Victor Nylander, Zakaria Khiare og Adrian Bosch repræsenterer herresiden.

De otte shoppingnet kan købes på rodekors.dk og i Magasin i hele landet, samt på magasin.dk fra den 18. september, og prisen er 100 kr. pr. net. Overskuddet går ubeskåret til Røde Kors og deres hjælpearbejde.

https://imgix.femina.dk/1337_break_the_habit2_1.jpg

De fire designtalenter, mentorer og artister er:

Astrid Andersen, Karl Oskar (WoodWood) og Ukendt Kunstner
Nikoline Liv Andersen, Henrik Vibskov og Mette Lindberg (The Asteroids Galaxy Tour)
Asger Juel Larsen, Mads Nørgaard og Thomas Troelsen
Anne Sofie Madsen, Charlotte Eskildsen (Designers Remix) og Oh Land

Læs også