https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/marts/dove-p.jpg
Skønhed

”Jeg hadede min krop - indtil jeg lod en fremmed tegne mig nøgen”

15. marts 2014
af Marie Madsen
Foto: Youtube - Kilde: <a href="http://www.huffingtonpost.com/oral-fixation/i-hated-my-body-until-i-let-a-stranger-draw-me_b_4860925.html?utm_hp_ref=women&amp;ir=Women?utm_hp_ref=women&amp;ir=Women" target="_bl
Hvor tit har du stået foran spejlet, set på din krop – og blevet i dårligere humør? Det sker desværre for rigtig mange kvinder, for vores selvbillede er tit meget negativt. Se her billederne og videoen, der fortæller, hvor meget vi tager fejl!

Vores egne kroppe er desværre nok en af de ting, vi kvinder skælder allermest ud på. Igen og igen hører vi fra mændene, at de bedst kan lide os, som vi er, men alligevel revser vi os selv. Vi er vores egen kritiker. Men heldigvis dukker nye og gode takter op i forhold til at skabe et mere positivt billede af kvindekroppen blandt kvinder selv.

> Chokerende trend: Modeller photoshoppes tykkere

Redaktionschef på websitet Daily Candy, Allison Hatfield, fortæller:

"Jeg elsker ikke min krop, jeg taler grimt til den og ondskabsfuldt skylder jeg skylden på den for min tilbagevendende ulykkelighed. Jeg har brugt årevis på at sulte den, for derefter at proppe den med mad. Jeg har gjort den til synderen for mine fejl i kærlighed. Jeg har opfattet den som for fed fra det øjeblik, jeg blev opmærksom på, at man kunne være for fed. Og altid har jeg været overbevist om, at min topmave var anderledes end andre kvinders topmave."

> Det perfekte ansigt - Sådan ser det ud i følge mænd og kvinder

For mange er dette nok ikke helt uigenkendelige tanker. Allison fortæller sin personlige beretning om dengang en veninde inviterede hende til et event, hvor en kunstner skulle tegne dem nøgne. Trods en kæmpe skepsis omkring arrangementet, viste det sig at ændre hendes negative og destruktive attitude imod hendes krop til noget positivt. I stedet for altid at veje sundhed i kilo, så lærte hun, hvordan man vejer det i positivitet og styrke.

Brug 10 min. på at se hendes sjove og ærlige historie her. Har du ikke mod på at se hele filmen, anbefaler vi at du starter på 7. min.


> Almindelige nøgne kvinder stiller op til fotobog - se billederne her

Hvordan kvinder ser sig selv

Det er ikke isoleret set kvindekroppen, der står for skud, men nærmere en generel tendens overfor kvinders selvopfattelse i det hele taget. Dove har lavet en øjenåbnende reklame, der handler om, hvordan kvinder fremhæver det negative ved deres udseende frem for det positive.

Igen har en kunstner skitseret kvinder ud fra deres egen beskrivelse af, hvordan de ser ud. Derefter har de fået fremmede personer til at beskrive kvinderne til den samme kunstner, som så laver endnu en tegning. Resultatet viser forskellen i måden, kvinderne opfatter dem selv - og bliver opfattet af andre, og den er skræmmende. En af deltagerne sagde efter at have set billederne:

"I have come a long way in how I see myself but I still have a long way to go."

Læs også