Annonce
Teenagere

Sådan taler du med din teenager om alt det svære

Når børnene bliver ældre, følger det også med, at du stille og roligt må løsne grebet og lade dem afprøve verden på egen hånd. Det betyder også mange bekymringer, for hvad med alt det, du ikke længere har kontrol over, men stadig vil have indflydelse på? Få familieterapeutens bedste råd til at tage vigtige de vigtige snakke om stoffer, alkohol og sikkerhed.

Det ér unægteligt en omstilling at gå fra at være forælder til et barn til pludselig at være forælder til en teenager. Nye bekymringer kommer til, og hvordan griber du egentlig det an på en hensigtsmæssig måde? 

I jagten på gode bud har vi allieret os med Dorte Jensen, som er privatpraktiserende familieterapeut og familierådgiver. Desuden har vi snakket med fire forældre om fire forskellige problematikker, som mange af os formentlig kan nikke genkendende til. Her får du Dorte Jensens bedste råd om, hvordan du bedst håndterer bekymringerne omkring din teenager.

Teenagere er ikke så besværlige igen

Som det første maner Dorte Jensen en generel diskurs vedrørende teenagere i jorden.

- Det er ikke svært at trænge igennem til en teenager, men det er svært for forældre at omstille sig fra at være aktive og opdragende til at læne sig tilbage og stille sig til rådighed. Og det er egentlig, hvad man skal. At teenagere er besværlige er et levn fra, hvordan forældre talte om teenagere i 50'erne og 60'erne. At forklare problemer i familien med, at det er hormoner og forstyrrelsen hos den unge, er en alt for forsimplet forklaring. Man taler slet ikke om, hvor svært det kan være at gå fra at være grænsesættende og styrende til at give slip på det. Det er et væsentligt dilemma, siger hun.

Hvordan lærer man det?
- Jeg håber, at mange forældre lærer det stille og roligt løbende i sit barns udvikling. At man som forælder hele tiden forholder sig til den måde, man er forælder på. Så når der opstår en konflikt, hvor den ene part ikke har været tilpas, at man så forholder sig til sin egen rolle i det. Hvad kunne jeg have gjort anderledes i den her situation? Man skal som forælder være ansvarlig for den stemning, man lever som familie i. Det er ikke sådan, man som familie bliver lykkelig, hvis man stopper med at skændes.

- Når vi ikke længere skal være aktive, skal vi skifte over til at være i en ligeværdig relation med vores børn. Som et generelt fokus i omgangen med din teenager bør du sige til dig selv: Hvis det var min ven eller veninde, jeg talte med nu, hvordan ville jeg så udtrykke mig over for vedkommende? På præcis samme måde skal du snakke med din teenager, siger Dorte Jensen.

Få hjælp til de store snakke med din teenager

Teenager-forældre har ofte svært ved at tage de ’store snakke’ med deres børn. Mange emner, der knytter sig til denne periode i livet, kan være tabubelagte og svære at finde rådgivning om.

Gjensidige mener, at vi forældre skal være fornuftige - men vi skal ikke være frygtsomme. Ofte er det usikkerhed om, hvordan vi skal rådgive sit barn, der skaber de unødige bekymringer, og derfor stiller vi vores netværk af eksperter og medarbejdere til rådighed, så de kan dele ud af deres mangeårige erfaring med, hvordan du bedst passer på din teenager.

Så kan dit store barn gå en sikker ungdom i møde og bruge energien på det, der virkelig tæller – nemlig alle de spændende oplevelser, der venter forude.

Se mere på gjensidige.dk

1. Hvordan taler jeg med min datter om at være sikker i bylivet?

”Som mor til 2 drenge og en pige må jeg desværre sige, at jeg er mest bekymret for min datter i forhold til ’sikkerhed’. Det ærgrer mig, at den bekymring fylder så meget mere, fordi hun er pige, end den har gjort med mine to drenge. Kan hun gå i fred hjem fra en fest? Kan hun undgå uønsket opmærksomhed og befamlinger i nattelivet i byen? Kan hun undgå deciderede overgreb? Jeg vil gerne tale med hende om at være forsigtig uden at skræmme hende fra hverken drenge/mænd og (by)livet.”

- Mor til en teenager

Dorte: - Først og fremmest vil jeg bede den mor om at drøfte sin bekymring med andre voksne. Det kan enten være med med faderen eller en veninde. Det er fornuftigt, fordi man får fod på, hvad det er for en bekymring, og hvor stor skal den være. Det er første skridt. Når vi holder op med at opdrage aktivt, skaber alene det skifte en latent angst i os, siger hun.

- Når man som forælder har fået fat i, hvori bekymringen består, kan man spørge sig selv: Hvordan ville jeg snakke med sin veninde om det her? Et bud kan være at indlede samtalen med: "Jeg er urolig for, at du skal i byen i aften, og jeg håber, jeg kan tale med dig om min uro. Kan det blive nu?” Tit mener forældre, at det, de har på hjerte, skal være nu, fordi det er vigtigt. Men hvis man taler med en ligeværdig, vil man altid sikre sig, om tidspunktet passer, og om vedkommende har lyst, siger Dorte Jensen.

Det kan du prøve at sige:

"Jeg lægger mærke til, at du trives, men jeg har en bekymring. Hvilke tanker har du om det? Du skal til fest i aften, det er jeg urolig ved. Har du lyst til at snakke om det?"

"Jeg har brug for at vide, hvordan du kommer hjem, og hvor du skal sove."

"Du skal til fest i aften, og det synes jeg ikke er så dejligt. Er der noget, du tror kan berolige mig?"

Pas på med at sige:

"Husk, at du ikke må gå alene hjem," "Husk, at ringe til mig, når du tager fra festen" og andre lignende formaninger.

For mange spørgsmål i retningen af: "Hvad er det for en fest? Hvor skal du hen? Hvem skal du være sammen med?" De kan virke undergravende.

LÆS OGSÅ: Når ungerne skal på festival eller ud at rejse på egen hånd - sådan forbereder I jer

2. Hvordan taler jeg med min teenager om stoffer?

”Når min søn er ude og feste, er det mit indtryk, at han er omgivet af mange forskellige typer – også nogle, der tager stoffer. Jeg har forsøgt at tale med ham, men han synes, jeg er alt for bekymret, og at jeg ikke stoler på ham. Hvordan kan jeg forklare ham om min holdning til stoffer, at han skal holde sig fra dem, mens jeg gør plads til hans holdning, selv om den måske er anderledes end min? Og frem for alt: Hvordan kan jeg sikre, at han føler, at han kan tale med mig om eventuelle problemer, hvor han måske har gjort noget, han ved, jeg ikke vil have?”

- Mor til en teenager

Dorte: - Her bider jeg mærke i, at sønnen synes, hans mor er alt for bekymret. Derfor kan hun lægge ud med at spørge: "Hvordan kan det være, du tænker, jeg er alt for bekymret?" Så kan han sige noget, der enten gør moderen mere eller mindre bekymret. Men igen vil jeg anbefale, at man snakker med en ven, veninde eller den anden forælder om det. 

- Når man er forælder til en teenager, er det virkelig vigtigt, at man vægter det, de siger. Hvis en veninde sagde det til os, at vi ikke stolede på hende, ville vi stoppe op og sige undskyld. På samme måde skal du gøre over for teenageren.

Hvad hvis éns teenager siger: "Jeg kunne godt finde på at tage coke, hvis jeg fik det tilbudt"?

- Så kan man fortælle, at man bliver bekymret og bede sit barn om at fortælle om det. Men derfra skal man egentlig bare læne sig tilbage, selv om det er svært og enormt angstprovokerende. Man har lyst til at lukke sit barn inde på værelset, og det er ikke nogen god idé. Det er krænkende for relationen og det unge menneske, hvis man prøver at trumfe noget igennem. Alt det arbejde inden teenageårene er det vigtige, for der er ikke så meget, vi kan gøre.

Det kan du prøve at sige:

"Det her er sådan, jeg tænker om stoffer. Hvordan tænker du om det?"

"Er der en anden voksen, du ville kunne snakke med det her om? Det vil jeg gerne hjælpe med."

LÆS OGSÅ: Her må du GERNE blande dig i din eenagers liv

3. Kan jeg tale min teenager en smule ud af den danske drukkultur?

”Jeg er af den overbevisning, at de unge er indhyllede i en massiv drukkultur og gruppepres, som gør, at det nærmest er umuligt for dem at sige nej til alkohol. Men kan det passe? Eller er der virkelig noget, jeg kan sige og gøre, så min 16-årige lærer at styre alkoholindtaget og mestrer et ’nej’?”

- Far til en teenager

Dorte: - Først og fremmest kan man se på sig selv og sin egen alkoholkultur i familien. Hvad har jeg lært mit barn gennem opvæksten?  Alt arbejdet med at få den unge til at stole på sig selv og stå ved sig selv, ligger inden den unge bliver teenager. Til mine store børns sidste skoledag i 9. klasse sagde jeg: "Jeg vil ikke vil have, I drikker øl, for der skal man være 16 år. Hvis I eller nogen, I er sammen med, får det dårligt, skal I ringe til mig." Langt de fleste har været for fulde i situationer, hvor de har holdt det hemmeligt, fordi forældrene har forbudt dem at drikke. Man bliver bare nødt til at erkende, at det er en reel risiko, og så er det vigtigt at understrege, at man selvfølgelig gerne vil hjælpe. De skal stole på, at selv om de overskrider dine grænser, er du stadig ordentlig.

- Til en 10-årig vil man sige: "Det her min holdning og mine regler, og det er sådan, det bliver," men sådan kan du ikke gribe det an med en teenager. Vi skal stille os frem og sige, hvad vi synes, og vi stiller os til rådighed og sparrer om, hvilke situationer der kan opstå. 

Du kan prøve at sige:

"Vil du høre min mening?"

"I hvilke situationer bliver det svært for dig at sige nej?"

"Jeg bliver helt vildt bange for, der skal ske dig noget. Er der grund til det?"

LÆS OGSÅ: Er din teenager ensom? Sådan hjælper du bedst

4.  Hvordan taler jeg med mine børn om min angst for, at noget går galt, så de rent faktisk lytter og forstår?

”Jeg er generelt bange for, at der skal ske dem noget. Om de bliver kørt ned fredag aften, kommer til at drikke for meget, kommer til at prøve stoffer, ender i problemer. Der er så meget, der kan gå galt. Jeg gider ikke virke som den sure, restriktive mor, for det bunder jo kun i ren omsorg. Hvordan snakker jeg med dem om mine bekymringer på en fed måde?”

- Mor til to teenagere

Dorte: - Når vi bliver for meget og bliver for bekymrede, begrunder vi det med, at det er ren omsorg. Det her er generel ængstelighed, og det er ikke i omsrog for børnene, det er omsorg for os selv. 

Faktisk er det enormt undergravende for børns tryghed og tillid til sig selv. Mellem linjerne siger hun, hun ikke er sikker på, de kan klare sig selv i livet, om de kan beskytte sig mod at blive kørt over eller at få for meget at drikke, siger hun.

- Når man fx siger: "Pas nu på, når du går ned ad trapperne" siger man indirekte, at man ikke tror, de kan selv kan, og at de ikke kan klare sig uden dig. Det er en tone, som dybest set har den modsatte effekt af det ønskede, siger hun.

Så man skal tro på, man har gjort sit arbejde som forælder godt nok?

- Ja. Det er virkelig hæmmende for 'jeg er okay'-følelsen, som børn og unge har brug for. Hvis forældrene hele tiden er bekymrede, sender det et signal om, at de ikke er kompetente nok. Med graviditeten opstår bekymringen, og vi kan bekymre os om hvad som helst. Kærlighedens pris er sorgen, og det skal vi snakke om med nogle andre end vores børn, siger hun.

- Kig på, hvor reel bekymringen er. Forhold dig til bekymringerne, og reflektér over dem. Hvordan kom jeg selv igennem det, da jeg var teenager?