Annonce
Teenagere

Er din teenager ensom? Sådan hjælper du bedst

Mange danskere er ensomme, og især blandt landets unge er følelsen af ensomhed udbredt. Er du forælder til en teenager, som føler sig ensom, kan du få råd til, hvordan du bedst hjælper dit barn.

Mange danske unge føler sig ensomme

8,3 procent af drengene og 10,3 procent af pigerne mellem 16 og 24 år oplever ofte at være ufrivilligt alene. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Der er mange grunde til, at ensomhed skal tages alvorligt. Først og fremmest påvirker følelsen éns hjerne, så man både bliver mindre empatisk og imødekommende, ligesom man også kan få store søvnvanskeligheder. Hvis den får lov til at stå på over længere tid, kan den udløse depression og selvmordstanker.

Er din teenager ensom?

Da ensomhed rammer og påvirker os forskelligt, findes der ikke en fast skabelon for, hvornår man er ensom. Du kan imidlertid lægge mærke til følgende, som måske kan give et praj om, om din teenager er ensom.

Det kan være tegn på ensomhed, hvis din teenager …

  • Har dårlig selvtillid og lavt selvværd
  • Sjældent deltager i sociale arrangementer
  • Sjældent er sammen med venner efter skole
  • Virker nedtrykt, indelukket, afvisende eller ligeglad

Ofte er det nødvendigt, at andre tager initiativ til at snakke med den ensomme om problemet. Det skyldes blandt andet, at følelsen ofte er et tabu, og at den unge er af den opfattelse, at ensomheden er selvforskyldt.

Få hjælp til de store snakke med din teenager

Teenager-forældre har ofte svært ved at tage de ’store snakke’ med deres børn. Mange emner, der knytter sig til denne periode i livet, kan være tabubelagte og svære at finde rådgivning om.

Gjensidige mener, at vi forældre skal være fornuftige - men vi skal ikke være frygtsomme. Ofte er det usikkerhed om, hvordan vi skal rådgive sit barn, der skaber de unødige bekymringer, og derfor stiller vi vores netværk af eksperter og medarbejdere til rådighed, så de kan dele ud af deres mangeårige erfaring med, hvordan du bedst passer på din teenager.

Så kan dit store barn gå en sikker ungdom i møde og bruge energien på det, der virkelig tæller – nemlig alle de spændende oplevelser, der venter forude.

Se mere på gjensidige.dk

Sådan hjælper du din ensomme teenager

Som forælder er der ikke noget, man hellere vil, end at se sine børn trives og have det godt. Derfor er det også helt naturligt at ville hjælpe, når man har på fornemmelsen, at éns halvvoksne barn føler sig ensom og alene.

Men det kan også være svært. For hvordan tager man bedst snakken? Og hvad er egentlig det rigtige at sige? Vi har spurgt Grethe Lindbjerg til råds. Hun er teenagecoach samt forfatter til flere bøger, som hjælper forældre til en bedre dialog og kommunikation med deres børn. Hun har desuden erfaring med at hjælpe ensomme unge og deres forældre.

Hun har et par bud på, hvad du kan gøre som forælder for at skabe et rum til en god dialog – og hvad du måske skal prøve at undgå. Her er det passende at lægge ud med en god åbningsreplik: ”Jeg har lagt mærke til, at du virker mere stille, end du plejer.”

- Herefter kan man forsætte med: ”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad du går og tænker på. Har du lyst til, at vi snakker om det?” Det er en invitation, der tager udgangspunkt i noget, man selv har observeret. I stedet for at sige ”Du er så trist for tiden”, så vend den om, og sig, hvad du har lagt mærke til. Træk den ind til dig selv, og bliv på din egen banehalvdel, så virker det ikke så bastant for dit barn, siger Grethe Lindbjerg.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du med at beskytte din pre-teen på sociale medier

Giv tid – og lyt

Forældre skal også huske på, at børn og unge er ligeså forskellige som voksne er. Der kan være forskellige behov, og nogle har ikke behov for et travlt socialt liv, og det kan være helt okay, hvis teenageren i en periode mest bruger sin tid alene eller med sin familie. Det er vigtigt at huske på, hvis du mistænker, at din teenager er ensom.

- Hvad er mine egne bekymringer, og hvad er det egentlig, mit barn trives i? Når man går i gang med at snakke, så prøv på at stille åbne spørgsmål, der giver teenageren mulighed for at forklare. De gode, gamle hv-spørgsmål fungerer fremragende til netop det. Noget så simpelt som ”Hvordan har din dag været?” giver mulighed for at åbne op, siger Grethe Lindbjerg.

Når spørgsmålene er blevet stillet, er det vigtigt, at man giver dem god tid til både at tænke sig om og til at svare.

- Der sker så meget i hjernen på dem, og de har brug for mere tænketid, end vi selv har. Så når vi taler med dem, skal de have lov til at mærke efter. Som voksen synes man selv tit, man absolut skal bidrage til samtalen, og så ender det med, man ender med at tale mere end sin teenager. Hold igen med ordene, og lad din teenager snakke, siger Grethe Lindbjerg.

Hvad hvis teenageren ikke ønsker forældrenes indblanding?

- Det bør man respektere, men spørg så ind til, hvorfor det er sådan. Giv det en pause, og prøv igen efter et stykke tid. Det er klart, at hvis vi er derude, hvor der er tale om decideret mistrivsel, så har vi en voksenrolle, der gør, at vi skal træde ind, og vi skal overveje, om der skal søges noget hjælp. Enten hos en professionel eller en person i sit netværk, som er god til at lytte til og tale med unge mennesker.

Pas på grænserne

Hvis et barn føler sig ensomt – eller man som forælder mistænker det -  kan være meget sårbart, hvis teenageren kan mærke, at forældrene reagerer på det, som om noget er forkert. Faktisk kan det forstærke ensomheden.

- Især hvis de mødes af spørgsmål som ”Kan du ikke gøre noget ved det?” eller ”Hvorfor ringer du ikke bare til en ven?”. Det skaber en usikkerhed i teenageren. En følelse af at det er mig, der er forkert, og det er mig, den er gal med, og så risikerer man bare, at teenageren trækker sig yderligere, siger Grethe Lindbjerg, mens hun understreger:

- Det er smadder svært, for man bliver bekymret, hvis man oplever, at ens børn ikke trives. Man vil så gerne, at de har det godt, men det er vigtigt, at man er opmærksom på de signaler, man sender.

Og netop der kan den næste udfordring opstå i mødet mellem forælder og barn: At mor eller far er så bekymret og påvirket af situationen, og at det meget tydeligt kommer til udtryk.

- Forældre kan godt i deres omsorgsfuldhed komme til at være for meget. Køre for meget på teenageren og komme til at puste situationen op. Man skal ikke snakke med dem om det, hvis man selv bliver for meget følelsesmæssigt berørt af deres situation. I stedet skal man forsøge at bevare en ro og være mere lyttende og hjælpende – det er vigtigere end at komme med gode råd, siger hun.

- Vi skal huske, at de kære teenagere er på vej til at blive selvstændige, så vi skal ikke beslutte noget hen over hovedet på dem. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Hav dem med på banen, så du ikke kommer til at overskride deres grænser. De er så bange for at blive udstillede, blive grinet af, være forkerte, mærkelige og at andre skal tro noget forkert om dem, siger Grethe Lindbjerg.

LÆS OGSÅ: Når ungerne skal på festival eller ud at rejse på egen hånd - sådan forbereder I jer

Brug bilen til snakken

Et sidste hurtigt tip, som er nemt for de fleste at implementere, er at nurse sin teenager lidt ekstra, hvad angår ét meget specifikt punkt:

- Når dine teenagebørn skal hentes og bringes, så er det en fantastisk mulighed for at komme i snak med dem, når de skal køres fra det ene til det andet. Når I sidder alene i bilen sammen, er det tit der, man får de gode snakke. Ofte fungerer det bedre end at sætte sig ned over for hinanden for at ’have en snak’. Det kan de godt gå lidt i baglås over, siger Grethe Lindbjerg.

Hvad er ensomhed?

Ensomhed er en subjektiv følelse, som opleves meget forskelligt fra person til person. De fleste beskriver den som meget smertefuld – en følelse af enorm tomhed, savn og at være udenfor.

Følelsen af ensomhed er tæt forbundet med manglen på nære relationer. Karakteristisk er, at man mangler nogle af føle gensidighed, ligeværd og en tæt forbundenhed med, gensidighed og ligeværd.

Vi har alle brug for at føle os som en del af et fællesskab; bare at have én god ven, vi føler os forbundet til, forstået på den måde, at man har brug for et menneske, som genkender og anerkender dig.

Man kan godt være sammen med andre mennesker, men hvis man ikke oplever, man er af betydning for dem, og at du ville kunne gå din vej, uden de ville bemærke det, kan selskabet stadig lede til en følelse af ensomhed.

Kortvarig ensomhed er ganske normalt og harmløst. Langvarig ensomhed svarer derimod til en stresstilstand for kroppen, som kan have negative konsekvenser for helbredet på længere sigt.

Personer, der føler sig uønsket alene

2010: 5,6 procent

2013: 5,7 procent

2017: 6,3 procent

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2017

Kilder: Mary Fonden, Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden, Ventilen