Gode råd når mor har brystkræft
8. marts 2016Mors brystkræft rammer også børnene
Hvert år får 4900 danske kvinder konstateret brystkræft. 85 % af dem er eller bliver mødre. Består familien af landsgennemsnittet på 1,7 børn, bliver mere end 85.000 børn psykisk påvirket, når mor får brystkræft.
Som det er i dag, bliver børn ikke automatisk tilbudt støtte, når deres mor bliver ramt af brystkræft – også selvom disse børn har brug for hjælp. Børnene reagerer typisk ved at isolere sig og tumle med problemerne alene, og deres angst for at miste en forælder kan præge hele deres barndom og sætte varige spor i voksenlivet.
Læs også: Virus florerer blandt børn - kan være livstruende
Dette er baggrunden for en ny kampagne fra Dansk Brystkræft Organisation, der sætter fokus på netop børn af brystkræftramte. Kampagnen giver dig et overblik over adfærd, du bør reagere på, og ting, du som forælder kan gøre for at sikre, at barnet får den bedst mulige støtte.
Hvad skal du være opmærksom på hos barnet?
Er du forælder eller en voksen, der kender barnet, bør du reagere, når barnet viser et eller flere af disse tegn:
Ændrer adfærd
* Trækker sig ind i sig selv – omgås venner mindre, bliver på sit værelse
* Bliver oftere ked af det og generelt virker mere trist – græder måske kun for sig selv
* Bliver mere opfarende og aggressiv
* Bliver mere opmærksomhedssøgende
* Skader sig selv og/eller giver udtryk for at livet ikke er værd at leve
Læs også: Alvorlig fejl - anbefaler dødelig Panodil-dosis til børn
Reagerer fysisk
* Har ofte ondt i maven
Forsøger at ignorere sygdommen
* Synes det er ubehageligt, at mor ændrer sig
* Vil ikke høre om sygdommen og behandlingerne
* Vil ikke se sin mor uden hår / vil ikke se arret
* Vil ikke med på sygehus
Bliver meget omsorgsfuld over for mor
* Spørger ofte til mors helbred og er meget opmærksom på tegn på sygdom
* Vil helst være hjemme for at sikre, at alt er under kontrol
Læs også: Pas på hvis dit barns øjne og tæer ser SÅDAN ud
Bliver ukoncentreret i skolen
* Klarer sig dårligt fagligt
* Er mentalt fraværende i timerne og opleves sådan af læreren
* Deltager ikke i sociale ting med klassekammerater og trækker sig fra sportsaktiviteter
Sover dårligt
* Har mareridt – drømmer f.eks. at mor dør
* Ligger vågen og tænker
* Lytter efter den syges stemme – kommer ind om natten og checker op på mor
Læs også: Barnevogne er livsfarlige, hvis du gør DETTE
Hvad kan man gøre som forældre?
Brystkræft belaster familien ekstremt. Mor og far skal forholde sig til mange praktiske ting og deres egne følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med mors sygdom og behandling.
Som forældre kan man støtte sit barn til bedre trivsel sådan:
* Tal ofte med barnet om dets tanker, og sæt faste rammer for samtalen. Det er svært at få barnet til at åbne op, hvis man sætter barnet ned for at snakke. Læg i stedet for en time fast i kalenderen som alene tid med enten mor eller far, hvor I kan tale i fred og ro mens I eksempelvis tegner, laver aftensmad eller går tur til bageren i weekenden
* Gør det ok at dele også negative tanker og vrede. Anerkend afmagten – tal om den som noget hele familien må acceptere
* Hold ‘pauser’ fra sygdommen. Planlæg ture i familie som barnet kan glæde sig til – en tur i biffen, skoven som en ’pause’ fra sygdommen for alle. Kald det gerne pauseture
Video: Sådan gør du, hvis dit barn har noget galt i halsen
* Tag barnet med til mors læge. Det er godt for barnet at høre om behandlingen fra andre. Opfordr aktivt barnet til at stille spørgsmål til lægen
* Spørg ind til barnets reaktion, når I giver en ny besked om mors behandling. Spørg et par dage efter, så beskeden kan nå at bundfælde sig i barnet
* Vend tilbage til samtalen. Selvom mors sygdomsforløb måske ligger år tilbage, kan barnet have senreaktioner, som bør tales igennem. Selv voksne børn kan have godt af at tale om dengang mor var syg
Hvem kan også hjælpe?
Som forældre har man ikke altid det overskud, det kræver at tage sig af barnets angst og støtte i det omfang, der er behov for.
Læs også: Mere død i børnefilm end voksenfilm
Derfor er det altafgørende, at barnet kan vende sig mod en anden fortrolig, som han eller hun kan tale med om frygten og tankerne. Én, der kan hjælpe barnet med at sætte ord på angsten, afklare tvivlsspørgsmål omkring eksempelvis mors behandling eller finde en egnet sorggruppe eller psykolog
Den hjælpende person kan være:
* En anden voksen i familien - en bedsteforælder, onkel, tante, kusine eller fætter. Dog helst ikke en større søskende, da det er for hårdt for dem begge
* En ven af familien
* En anden voksen fra barnets hverdag – en lærer, pædagog, fodboldtræner eller lignende
Samtidig er det vigtigt, at den voksne er en gennemgående støtte for barnet. Hvis den voksne på et tidspunkt ikke længere kan fortsætte sin støtte, bør den voksne selv finde en afløser. Går barnet i en sorggruppe, der bliver nedlagt, er det også vigtigt, at den voksne er med til at finde en ny sorggruppe, da ophøret kan opleves som et selvstændigt svigt for barnet.
Læs også: Børnetestamente - hvem skal have forældrerettigheden, hvis du dør?
Støtten skal dog altid tage udgangspunkt i barnets behov. Bliver barnet på et tidspunkt klar til at slippe støtten, skal den voksne gøre det let at afbryde den del af relation og dermed også selv slippe sin engagement i barnet.
Andre steder I kan få hjælp
* Rådgivningssteder. Dansk Brystkræft Organisation har lavet en liste over, hvor familier og børn kan få rådgivning i Danmark. Find listen her
* Psykologhjælp. Dansk Brystkræft Organisation har et samarbejde med psykolog Michael Bruun, som kan hjælpe og vejlede brystkræftramte familier i forhold til, hvordan man får den bedste hjælp til børnene. Kontakt dbo@brystkraeft.dk hvis I har behov for en snak med Michael Bruun
* Børnetelefonen. Børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Læs mere her
Mama.dk anbefaler:
Læs også:
Kan man være FOR ærlig over for sit barn?
Her kan du se Dansk Brystkræft Organisations kampagnevideo: