kvinde der mangler hår
Sundhed

Sådan tackler du det irriterende "ammehår"

11. marts 2019
af Anette Snarby, journalist på kk.no. Versioneret til dansk af redaktionen
Foto: Panthermedia
Mange kvinder oplever at miste ekstra meget hår i forbindelse med graviditet og fødsel, men der findes tips og tricks til at tackle ammehåret.

Det er almen kendt, at kvindekroppen normalt gennemgår mange ændringer i forbindelse med graviditet og fødsel. Maven bliver ofte slappere (det at hoppe på trampolin bliver aldrig helt som før), og strækmærker (eller tigermærker, som nogle foretrækker at kalde dem), er et velkendt fænomen. Man kvinder oplever også, at håret ændrer sig. Vilde Johannessen, seniorstylist hos det nye frisørkoncept VAAR i Oslo i Norge, fortæller, at hun næsten dagligt får kvinder ind, som ønsker hjælp til at komme ammehåret til livs.

- For de fleste er håret en stor del af identiteten, så mange vil nok opleve ammehår som et reelt problem, siger Vilde Johannessen.

Hvordan håret ændrer sig, kan ifølge stylisten være forskelligt.

- Under graviditeten oplever man en øget pigmentering og en overproduktion af hår, som gør, at håret både kan blive mørkere og tykkere. Efter en graviditet ser vi derfor, at nogle mister meget hår over hele hovedet, imens andre mister lidt mindre.

- Det mest almindelige er at miste lidt hår ved hårgrænsen – noget som resulterer i den såkaldte ammefrisure. Man kan også opleve forandringer i hårfarve og struktur efter en graviditet, siger hun.

LÆS OGSÅ: God træningsøvelse til dig, som er nybagt mor: Hofteløft

Hårtab som reaktion på stress

Ifølge hudspecialist Patty Mantaka ved Oslo City Lægecenter, er det egentlig ikke amningen, som har skylden for, at man mister håret. Patty Mantaka forklarer, at vores hår har et vækstmønster, som kan inddeles i tre faser: Den anagene fase, som er vækstfasen, den katagene fase, som er overgangsfasen og den telogene fase, som er hvilefasen.

- Hos en normal person er ca. 15 procent af håret i den telogene fase, hvor håret løsner sig og falder af. Efter fødsel forlænges denne fase med op til 70 procent, og vi mister en masse hår, siger hun.

- Årsagen til, at den telogene fase forlænges, er, at kroppen reagerer på stresssituationer. Dette kan for eksempel ske i forbindelse med en stor operation, at man mister en partner, gennemgår et stort traume eller føder et barn. Det at føde er jo en stor påvirkning for kroppen.

Ifølge Patty Mantaka indtræder hårtab efter fødsel normalt indenfor et par måneder og kan vare helt op til syv måneder.

- Det er en helt ufarlig tilstand, som er vendbar – det vil sige, at håret kommer tilbage igen. Hvis man mister store mængder hår, kan det være en god idé at tjekke, om hårtabet har andre årsager. Lavt stofskifte, jernmangel og mangel på B12-vitamin er ofte associeret med hårtab.

Håret bliver ofte mere skrøbeligt

Stylist Vilde Johannessen oplever, at alvorlighedsgraden af hårtabet er med til at bestemme, om og i så fald hvornår, håret igen bliver som før.

- Her er der også mange faktorer, som har meget at sige, for eksempel kan en ny graviditet, som ligger tæt på den forrige og det faktum, at man højst sandsynligt ikke har tid til at gå til frisør lige som ofte, som før man blev gravid.

Typiske udfordringer, som kan påvirke ammehåret, kan ifølge Johannessen være, at de produkter man tidligere har brugt, ikke længere passer til ens hår, og at man derfor må bytte dem ud.

LÆS OGSÅ: Vand i kroppen under graviditet: Det kan du gøre

- Det kan være en god idé at få en god frisørkonsultation og få lagt en plan for det nye hår. De nye hår, der vokser ud, er ofte skrøbeligt, og man kan måske være nødt til at revurdere, hvilken type hårfarve, man bruger, hvis man farver sit hår. Derfor abebefaler vi også at pleje det nye hår ekstra godt. En anden udfordring er, at håret pludseligt bliver anderledes og får en ny uvant tekstur eller struktur og bliver dermed vanskeligt at håndtere i hverdagen.

Overvej at klippe håret kortere

Vilde Johannessens råd til kvinder, som bøvler med ammehår, er, at de ret og slet skal klippe håret lidt kortere. På denne måde vil processen med at redde det hår, du har tabt, synes kortere. Har du mistet meget hår ved hårgrænsen, anbefaler hun også, at du overvejer, hvordan dit hår ser ud.

- Når de nye hår vokser ud igen, laver de luft imellem de andre hårstrå, som kan gøre, at langt hår ser ekstra tjavset og tyndt ud. Så er det bedst at beholde hele længder og ikke klippe for meget op i det. Mit bedste tip er definitivt at snakke med din frisør, så du bedst muligt får vejledning til dit hår og dit udtryk, siden dette er meget individuelt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du, om du har delte mavemuskler efter graviditeten

Undgå disse stylingsmetoder

Lad være med at føntørre håret fremover, hvis du har tænkt dig at have opsat hår, for så vil der opstå en slags ”glorie” rundt ved hårgrænsen, fordi de små hår er for korte, siger Vilde Johannessen.

- Du bør også undgå at blege ammehårene, da det er bedre, at de er mørkere, da dette kan skabe dybde og dermed illusionen om tykkere hår. Det vil desuden ofte se mere skjoldet ud, hvis man bleger eller fjerner de korteste hår, og de vil tage større skade og tage længere tid om at vokse ud.

Læs også