Har du leget med dit barn i dag?
8. september 2011Vil du gerne stimulere dit barn yderligere på visse områder enten kropsligt eller mentalt, så er leg en rigtig god metode.
Gennem leg får barnet udviklet en række færdigheder, uden at det føles som en sur og intens pligt. Det siger Anette Hebsgaard, der er ergoterapeut hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Holstebro Kommune.
- Det er en god idé som forældre at være opmærksomme på, om der sker en udvikling og at give børnene udfordringer. Men det må gerne være ved at tage dem med i miljøer, hvor de automatisk bliver stimuleret, når de leger, så det ikke kommer til at være direkte træning. Leg er sjovere for børnene end træning, og de vil være mere vedholdende, siger Anette Hebsgaard til Alive.dk og fortsætter:
- Hvis man presser børnene for meget, kan det give dem et indtryk af, at de ikke er gode nok. Og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, siger hun.
Der skal stadig være plads til fri leg
Selvom I gerne vil sørge for, at der sker en målrettet udvikling med jeres børn, er det meget vigtigt, at børnene også har rum til fri leg uden læring for øje. Det siger cand.phil Jørn Martin Steenholdt, der forsker i leg og legetøj.
- Som forældre bør I lege med jeres børn en halv til en hel time hver dag. Derudover er det utroligt vigtigt, at I ikke prøver at forhindre jeres børn i den frie leg. Kun på den måde kan de blive hele og lykkelige mennesker, siger forskeren til Alive.dk
Øvelser til kroppen fra ergoterapeuten:
Grovmotorik:
Det bedste er, hvis omgivelserne automatisk udfordrer barnet. Fx hvis I tager ud i naturen et sted, hvor der er niveauforskelle, og terrænet er lidt ujævnt. Træklatring eller klatring i stativer, der kræver store bevægelser, og at barnet bærer sin egen vægt er god udfordring for grovmotorikken. Eller at gå på line. Problemer med det grovmotoriske kan hænge sammen med, at barnet er et følsomt gemyt, som ikke kaster sig ud i voldsomme aktiviteter af sig selv. Det skal føle sig trygt først, før det tør slå sig løs.
Finmotorik:
Her tænker man ofte på håndmotorikken og øjenmotorikken, så det er godt at bruge hænderne til noget. At lege med ler eller perler er fx rigtigt godt, men det kan også være praktiske ting, I tager børnene med til. Eksempelvis plante blomster eller madlavning og bagning, hvor de skal bruge redskaber. Skrælle kartofler er en stor udfordring for finmotorikken. En del børn får først interessen for det finmotoriske, når de når skolealderen.
Koordination:
Der er ofte tale om, at barnet skal blive bedre til at koordinere højre og venstre side samt arme og ben. Boldspil er rigtigt godt for koordinationsevnen. Til eksempelvis fodbold skal barnet både kunne overskue sine egne bevægelser med bolden samt de andre omkring ham, der konstant er i bevægelse. I det hele taget er kaste-, gribe- og sparkeøvelser godt for koordinationsevnen.
To lege til den mentale udvikling fra forskeren:
Sproget:
Alfabet-snushane, fra 6 år
Forskellige madvarer og krydderier hældes i små kopper. I kop A hældes en vare eller et krydderi med forbogstavet A, f.eks. allehånde eller agurk. I kop B hældes f.eks. banan, kop C chili osv.
Kopperne stilles på et bord, og deltagerne sætter sig omkring bordet og dufter til og taler om indholdet, inden legen går i gang.
Herefter skiftes deltagerne til at få bind for øjnene og dufte til koppernes indhold igen. Når man har duftet, skal man sige forbogstavet på indholdet. Den med flest rigtige forbogstaver vinder.
Sprog/fantasi:
Fortæl en historie, fra 4-5 år
Her er det sjovest, hvis der er mange med. En begynder at fortælle en fantastisk spændende historie. Når han har fortalt lidt, går turen til den næste, og således fortsætter det, til historien er nået tilbage til den, der begyndte. Han skal så finde på en slutning på historien. Det er en god ide at have en båndoptager kørende under historie-fortællingen, så deltagerne senere kan glæde sig over fortællelegen.